Gå til hovedindhold

Høringssvar

Høring af Kultur & Sundhedsplan

Aarhus Kommune er bedøvende ligeglade med kultur og sundhed (se bare de mange historiske fejl i jeres naturkanon)

Hvis Aarhus Kommune virkelig var interesseret i kultur og sundhed ville de nok ikke have taget initiativ til at forsøge at omdøbe den oprindelige, den artsrige og den tusindårige Marselisborg Skov (ved Marselisborg Slot, Marselisborg Lystbådehavn, Marselisborg Gymnasium, nær Marselis Boulevard m.m.) til kopinavnet Kongelunden, der intet har med Århus at gøre. Vi har et Kongsvang andetsteds. Forsøget på navneændringen er ikke det eneste tiltag. Vi kan forstå på borgmesterens sekretariat (sjovt nok kaldet, Kongelunden), at biodiversiteten, moserne og de mange historiske diger samt områdets 14 fredede gravhøje er ligegyldige. skidt med juraen - mørk og uigennemtrængelig skov (som vi jo som bekendt har så meget af på disse breddegrader) skal ifølge sekretariatet og dermed borgmesteren omdannes til et park- og eventområde. I Aarhus Naturkanon er der lavet tre alvorlige fejl om stedets historie, som de ansvarlige nu (indtil videre) har lovet at rette. Skidt med den tidligere borgmesters bog om Marselisborgskovene, hvor Havreballe Skov (den oprindelige Marselisborg Skov, først beskrevet i 1309), Jægerskoven, Kirkeskoven osv. stadig er en del af Marselisborgskovene - og hvor Marselisborg Slot rent faktisk ligger i skovene af samme navn.
Hvordan kan Aarhus Kommune synes det kulturelt set er en fantastisk idé at omdøbe et landskendt brand som Marselisborgskovene samt forsøge at ødelægge den synlige kulturhistorie som eksempelvis digerne (der er så velbeskrevne i 1600-tallet)? Hvordan kan I tænke, det er sundt og godt at fjerne artsrig skov?
Jeg skriver som borger, bosiddende i lejelejlighed i Præstevangen, Viby J - så nej, jeg er ikke liebhaver med investeringer i klemme, ligesom jeg ikke bor i direkte nærhed af skoven.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ena Nielsen-Refs

Indsendt

16/09/2020 15:40

Sagsnummer

HS6948460

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H195

Kontakt

Mette Soelberg

soemet@aarhus.dk

29204439

 

Kirsten Elkjær

kiel@aarhus.dk

41873190