Gå til hovedindhold

Denne begivenhed er afholdt
Gå-hjem-møde: Bedre hverdag for Aarhusianere med psykisk sygdom

Kom til digitalt gå-​hjem-møde og deltag i debatten om, hvordan vi skaber en bedre hverdag for Aarhusianere med psykisk sygdom.

Aarhus skal være en god by for alle, nu og i fremtiden. Men stadig flere voksne får psykisk sygdom eller bliver psykisk sårbare og savner gode fællesskaber eller nære relationer.



Socialområdet er presset, og det er ikke nok blot at bevilge flere penge, for samtidig vokser opgaverne i omfang, antal og kompleksitet. Vi har brug for at udvikle nye redskaber, metoder og indsatser, og vi har brug for at gøre det sammen med alle gode kræfter i byen.

På mødet vil vi bede om jeres hjælp til at finde svar på disse spørgsmål:

  • Hvordan bliver vi bedre til at hjælpe flere borgere med psykisk sygdom i uddannelse eller beskæftigelse? 
  • Hvordan bliver vi bedre til at sikre en tidlig og sammenhængende hjælp til borgere med psykisk sygdom?
  • Til borgere med psykisk sygdom: Hvad er det allervigtigste for dig i dit liv?

 

Gå-​hjem-mødet foregår virtuelt på Teams. Link til mødet sendes ud på mail et par dage før.

Mødet starter kl. 15.00, men du kan gå ind på mødet allerede fra 14.45.

Du har også mulighed for at bidrage med forslag og kommentarer på www.sammenomaarhus.dk.

Med venlig hilsen

Brian Kjærulff - Driftschef for Job, Udsatte og Socialpsykiatri

Begivenheden

Dato
Tirsdag d. 10. november 2020
Tid
15:00 - 16:30
Lokation
Virtuelt møde på Teams
Adresse
teams
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 9. november 2020
Mødet er afholdt