Placering af skole i Gellerupparken og bevaring af grønne områder og Blok 15
For at bevare så meget af de grønne områder som muligt (godt for klima og mennesker), foreslår jeg, at indskolingen flyttes længere mod vest til der, hvor blok A13 ligger og at pladsen mellem blokken og svømmebadet inddrages til legeplads for skolen. Derved kommer indskolingen tættere på det nye sportscenter og en større del af Joops Have (= parken) kan bevares
Blok A15 bør blive stående og renoveres. Den vil sammen med de andre blokke danne en flot ramme om Joops Have, og med den placering, tror jeg, at lejlighederne vil blive attraktive. I stedet for City-lejligheder, som har vist sig vanskelige at udleje, kan de nederste etager evt. bruges til erhverv eller til upcyclings- og syværksteder, hvor gammelt bliver til nyt evt. som et beskæftigelsesprojekt.
Området mellem Trille Lucassens Gade og blokkene B5-7 bør erstatte de grønne områder og beboerhaver, som formentlig mistes ved ændringerne omkring Dortesvej. Der kan man lave en blanding af beboerhaver, legepladser og opholdsarealer.