Den 6. december 2020

Høringssvar fra Gl. Åby Dagtilbuds Bestyrelse
Som bestyrelse har vi læst og drøftet materialet, og vi støtter en lokal kvalitetsopfølgning og tilsyn. I den forbindelse anser vi, at data er vigtigt at benytte, og vi støtter således også som udgangspunkt en datainformeret praksis. Dog ser vi i det nuværende materiale en række kritiske mangler både hvad angår konkretiseringen af data og selve anvendelsen af data.

Først og fremmest anser vi, at det at arbejde databaseret ikke i sig selv er et kvalitetsstempel, idet data – kvantitativ såvel som kvalitativ data – kan tilvejebringes på mange måder og deraf være af varierende kvalitet. Dertil kan data såfremt det ikke er konkret rammesat, tolkes på mange måder. I det hele taget er det en ulempe, at det i materialet ikke er konkretiseret og afgrænset, hvordan kvalitet skal forstås, hvilket må være en væsentlighed, for retmæssigt at kunne anvende data til at sikre kvalitet. Med andre ord, skal vi have kendskab til, hvad der forstås som god kvalitet, for at kunne måle og italesætte det.
Vi mener endvidere, at det er vigtigt, at der er opmærksomhed på, at det kræver kompetencer og indsigt at oversætte og forstå data, og derfra opstille kvalitetsmål. Dette er vigtigt, idet vi oplever, at særligt personale og ledelse kan være bekymrede for brugen af kvantitativ data, og hvorvidt der er kompetencer til at oversætte det på en måde, så det kommer læringsmiljøet, medarbejderne og børnene til gode.

Det synes uklart for os som bestyrelse, hvordan vi vil få indflydelse på kvalitetssikringen, lige så vel som det synes uklart, hvad datapakkerne vil indeholde, hvordan datapakkerne vil blive udvalgt, og hvorvidt disse dækker den enkelte afdelings behov. I de enkelte afdelinger kan der være forskelle på, hvilke former for data, der kan være relevante, hvorfor vi gerne vil have det konkretiseret, hvorvidt alle afdelinger i et dagtilbud skal bruge de samme data.

Vi bakker op om læringsmiljøobservationer, og vil som bestyrelse være tilhængere af flere læringsmiljøobservationer, og at der i hver afdeling årligt kunne være læringsmiljøobservationer. Dertil er vi positivt stillede over for, at de enkelte afdelinger modtager besøg, hvor der observeres og arbejdes med læringsmiljøer. Der kan i den forbindelse både være fordele og ulemper ved, at det er kollegaer, der står for denne opgave. En fordel kan være, at der sker et kompetenceløft, og at det bliver naturligt at observere hinandens praksis og derigennem stille reflekterende spørgsmål. Der kan med fordel også anvendes eksterne parter til dette, for at sikre højere objektivitet og medføre, at der kastes et helt nyt og anderledes syn på praksis. Det er dog en vigtig forudsætning her, at der er en fælles ramme og forståelse for, hvad der skal observeres, ligesom det i begge tilfælde er vigtigt, at observationerne ikke blot er baseret på subjektive holdninger og ’synsninger’. Hvad angår observationerne, stiller vi os nysgerrige overfor, hvordan observationerne skal anvendes? Dertil er vi også interesserede i at få tydeliggjort, hvordan de øvrige forældre (der ikke er en del af bestyrelsen) får indsigt i læringsbesøg, datapakker og kvalitet i øvrigt?

Afslutningsvis har vi en bemærkning til dialoghjulet. Vi vil som forældre altid gerne mødes med personalet og drøfte vores børns udvikling, men vi har også kendskab til, at personalet allerede nu bruger meget tid på at forberede og afholde disse samtaler med forældrene. Derfor bør der være en opmærksomhed på, at der skal afsættes flere ressourcer til personalet til denne del, såfremt dialoghjulet udvides og potentielt medfører flere samtaler. Dog ud fra den betingelse, at det ikke betyder færre ressourcer i den direkte kontakt med børnene. Som bestyrelse efterspørger vi også en evaluering af, om de nuværende samtaler finder sted på de rette tidspunkter i forhold til børnenes udvikling og transitioner, personalets ressourcer og forældrenes behov.

Med venlig hilsen
Gl. Åby Bestyrelse ved
Bestyrelsesformand
Toril Jensen