Høringssvar fra bestyrelsen i Trøjborg dagtilbud til Ramme for lokal kvalitetsopfølgning og tilsyn.
Overordnet finder bestyrelsen i Trøjborg dagtilbud, at ramme for lokal kvalitetsopfølgning og tilsyn har potentiale til at være en konstruktiv tilgang til kvalitetsopfølgning og tilsyn. Dog synes der at være en del opmærksomhedspunkter, som bør adresseres, før realiseringen af indsatsen vil være en succes og skabe den ønskede mérværdi for de enkelte dagtilbud, institutionerne og i sidste ende børnene.

Ressourcer
For det første er der ressourcespørgsmålet. Hvor mange penge er der sat af til det udførende led (de enkelte dagtilbud) til at implementere initiativet? Her henvises til reelle nye ressourcer, som ikke alene skal findes indenfor den eksisterende økonomiramme i Børn og Unge og de enkelte dagtilbud. Det fremgår ikke tydeligt og synes, i nuværende udtryk, at være en rammeplan uden finansiering. Hvis der ikke kommer reel finansiering af rammeplanen, vil kvalitetsopfølgningen og tilsynet i det store hele være en yderligere belastning, med flere ulemper end fordele, for de enkelte dagtilbud i den i forvejen ressourceknappe hverdag. Hvis der skal afsættes ressourcer til at implementere planen, med både medarbejder- og ledertimer til diverse møder, opfølgning, læringssamtaler og tilsyn, kommer de til at gå fra kerneopgaven: Pasning af børn. Det er ikke rimeligt, at et redskab, der har til hensigt at give et kvalitativt løft af kerneopgaven, netop skal implementeres på bekostning af kerneopgaven. Ergo er finansiering af rammeplanen et grundlæggende vilkår, hvis kvalitetsopfølgning og tilsynet skal være en succes. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der bør afsættes nye ressourcer i alle led, både til administration og analyse, men i særdeleshed i de enkelte dagtilbud.

Foruden den essentielle udfordring ift. ressourcerne, er der også noget indholdsmæssigt i rammeplanen, der med fordel kan adresseres:
Manglende begrebsafklaring
Hvad er kvalitet og hvad er succeskriteriet for selve kvalitetsopfølgningen og tilsynet? Det åbenlyse svar bør være bedre dagtilbud, men hvad vil det sige? Der mangler en definition af kvalitetsbegrebet og nogle klare succeskriterier for indsatsen, hvorfor sættes det i gang, af anden årsag end det er en politisk vedtaget skal opgave. Dette fremgår med andre ikke tydeligt, der savnes en meningsgivende tråd i rammeplanen for hvorfor, netop denne indsats skal igangsættes.
De politisk prioriterede temaer
Der henvises gentagne gange til de politisk prioriterede temaer. Men hvad er disse og hvordan vælges de? Er det Rådmanden for Børn og unge der alene sætter retningen, eller er det Aarhus Byråd. Dette bør ekspliciteres i teksten.
Datavaliditet og metode
Metoden der er lagt op til i kvalitetsopfølgningen og tilsynet, synes at være biased. Det er en ren internt Aarhus Kommune kontrol, hvor aktører i børn og unge skal føre tilsyn med- og kontrollere andre aktører i børn og unge. Det ville kunne højne validiteten og forventeligt også kvaliteten, om der blev inddraget eksterne aktører i processen. Det kunne være fagspecialister i pædagogik fra f.eks. uddannelsesinstitutionerne VIA eller DPU. Det er naturligvis ressourceafhængigt, men igen, hvis der reelt ønskes et kvalitetsløft, kan dette ikke gøres uden finansiering.

Dataene udsendes til dagtilbuddene hver 6. måned, men den enkelte institution får kun besøg hver 6. år. Er det forståelsen, at data fra en institution i dagtilbuddet, kan operationaliseres i de øvrige institutioner i dagtilbuddet, uagtet at de enkelte institutioner er forskellige på en række parametre? Det virker umiddelbart meget tilstræbt ift. reel virkning, når datagrundlaget, udover de medfølgende statistiske data, alene går på enkeltobservationer. Det falder næppe indenfor skiven af en klassisk forståelse af validitet ift. et generaliseringspotentiale fra en konkret institution til alle dagtilbuddets institutioner. Til inspiration, ja, men det ville et generelt årligt katalog centralt fra Børn og unge også have.

Tilsynet hører i øvrigt ikke hjemme i denne kontekst. Der burde køres en parallel proces idet det datagrundlaget ikke er objektivt.

Arbejdsmiljø
Der er noget arbejdsmiljømæssige problemstillinger i den fremlagte proces, som bør adresseres, før rammeplanen effektueres.

Man bør forholde sig til medarbejdertrivslen ved det faktum, at observationerne bliver gjort af ens egne kolleger, ja fra en anden institution, men stadig kolleger bredt set og ikke eksterne aktører. Det formodes, uagtet denne problemstilling, at det alene være kolleger fra et andet dagtilbud der forestår observationerne og IKKE kolleger fra en anden institution i eget dagtilbud.

Det skal også adresseres om de givne rapporter skal offentliggøres bredt, og tages til indtægt for hele dagtilbuddet. Dette kan være en udfordring, hvis det f.eks. er en mindre god rapport. Eftersom observationerne alene foregår hvert 6. år, vil en given rapport komme til at forfølge den enkelte institution, som derved får et påklistret et dårligt ry, som alene er udtryk for et øjebliksbillede - i en relativ langt periode.

Forældreinddragelse
Hvilken rolle er de enkelte forældreråd tiltænkt i processen? Er der nogle central udstukne retningslinjer i forhold til det, eller vi det være op til det enkelte dagtilbud, hvorvidt og hvordan forældrene inddrages? Vil det være som aktive medspillere i opfølgningen eller alene til orientering?

Øvrige
Slutteligt kunne det være ønskeligt om der i rammeplanen blev udfoldet yderligere ift. hvordan en læringssamtale skal foregå i praksis, samt hvem der har kompetence til at bestemme hvilke konkrete institutioner der skal ud udvælges til observationer, hvornår.


Natalia Nymann Rasmussen Tina Nikkel Hansen
Formand for bestyrelsen Dagtilbudsleder