Den forstemmende manglende tillid til systemet vedr. byudvikling skal forbedres. Planlæg loyalt efter Kommuneplanen.
Til Aarhus Kommunes Høringsportal, deltag.aarhus.dk

Hermed kommentarer fra Fællesråd for Møllepark-Vesterbro Kvarter i forbindelse med Høringsrunden om planlægning på Indre Aarhus Ø.


Med udgangspunkt i erfaringer fra vores lokalområde de sidste 15 år, må vi klart svar, at lokalplaner for enkelte matrikler er en rigtig dårlig idé.

Det har været en klondike for byggeherrer og en klar forringelse af levevilkårene for beboerne. De nye beboer kommer til overbebygget ørkner af beton, med de rå mængder støj, partikler og skygger, som kendetegner områder med bebyggelses procenter på over 150%. Vi har helt op til 280 %visse steder. VI må alle bruge de samme, lidt reducerede., grønne områder. Der er væsentlige færre kvadrat meter per person som corona krisen viste. Politiet måtte patruljerer for at fjerne folk fra stierne.

Når man planlægger med inspiration fra store byggeherrer, får man også deres ønsker om profit maksimering. De kan være ligeglad med cyklestier, grønne åndehuller, træer og lommeparker. Klima hensyn bliver mere og mere tydeligt i den generelle debat men savnes i lokal matrikel dispensationer for etagebyggerier. Her bør magistrat og politikkerne tage ansvar. Der er en sande byge af sager, som ingen, heller ikke byrådspolitikkere kan følge med i. Det er ikke tillidsvækkende. Det funker ikke til almenvellet.

Bæredygtighed er noget, som Århus Kommune bryster sig med. Man siger, at Miljø og Teknik har 360 graders tilsyn. Det er desværre en myte. Gang på gang i sagerne, påpeger embedsværket, at der var IKKE krav om miljø, klima, grønne arealer, bedre by, osv. Kun om tekniske krav til byggeriet og parkerings pladser. Vi mener, at Århus kan gøre det bedre. Gør det 360 til 360! Tænk helheder.

Ved borgermødet i Riisskov den 19. August, blev der spurgt om de flere hundrede deltagere havde tillid til, at Byrådet og Miljø og Teknik tog borger klager over højde og bebyggelses procenter alvorligt. INGEN rejste hånden i et ja. Politikker panelet var tydeligt rystet. Denne mangel på tillid i de demokratiske processer er i sig selv forstemmende. Ved at fortsætte med at give de mange dispensationer til etagebyggerier hvor som helst, bliver denne folkelige antipati for politikkerne og embedsværket forstærket. Det er tid til at arbejde lidt langsommere for en byudvikling og kræve kvalitet fremfor kvantitet. Man bør lytte til de mange, mange højlydt klager over afgørelser fra mange, mange kvarterer.

Man siger, at ved at bygge mere kan man holde priserne nede. Artikler efter hinanden påpeger, at det sker alligevel ikke. Adam Smith vidste også den gang, at dogme om udbud og efterspørgsel virker kun i et perfekt marked. De store investorer kan sagtens vente en rum tid til at deres lejligheder sælges eller udlejes. Det gøre de nu. Markedet er ikke perfekt i dag heller.

Fællesrådet ønsker at der arbejdes ud fra en helhedsplan, i stedet for en stribe lokalplaner. Vi ser gerne en helhedsplan sammen med Pier 3, hvor der kan etableres en bypark med idrætsfaciliteter, som vi mangler i Midtbyen
I byggeriet skal der indbygges genanvendelse af regnvand og diversitet i beplantning, miljø og beboersammensætning. Vi ønsker at 50 % af boligerne bliver almene, så de er til at betale for almindelige familier.
At der planlægges med ’ otte etager mod Bernhard Jensens Boulevard og 5 etager mod Kystvejen/Dagmar Petersens Gade’ går fællesrådet stærkt imod. Det vil fjerne sammenhængen mellem den eksisterende by og bugt og fuldstændig afskære midtbyens fra havn og vand. Husk at flere bygninger i Kystvejen overfor er 3-4 etager, bl.a. meget fine og detaljerede ejendomme.


Der skal medtænkes fælles, grønne og blå opholds rum samt skoler, opladningspladser til elbiler. Det kræver helheder. Kystområder skal være offentligt tilgængeligt. De skal tænkes grønne passager til gående og cyklende trafik. Inden der bygges.


Ja, det bliver dyrt med helheder. Men en menneskevenlige by er noget, som vi alle ønsker. Vi er nået dertil, hvor behovet for liv mellem husene er større en kravet om kvadratmeter. Kun ved at tænke i større enheder en lokal matrikler kan dette realiseres.