Gå til hovedindhold

Høringssvar

Hvordan kan vi forbedre det lokale demokrati?

Høringssvar til anbefalingerne fra Handletanken for Lokalt Demokrati

Fællesrådet Hjortshøj Landsbyforum finder, som flere andre svar her, handletankens anbefalinger oplagt prisværdige, men vi mener dog også, at de er noget luftige. Vi kan således fint følge de tanker, som Fællesrådet for Beder, Malling og Ajstrup giver udtryk for: Hvordan komme fra de smukke tanker i anbefalingerne til konkret handling?

I forbindelse med vores lokalområde vil vi særligt fremhæve anbefaling nr. 8 og 9:

Frivillige i Hjortshøj har gennem de seneste år lagt rigtig mange timer i at få realiseret et multihus, som man i bund og grund kan betragte som en kommunal kerneopgave. Er det den rette måde at bruge de frivillige kræfter på? Det er økonomisk attraktivt for kommunen, javel, og det skaber et stort lokalt ejerskab og engagement, men var det ikke bedre at lade kommunale eksperter stå for et relativt stort byggeri, og så lade de frivillige arbejde frivilligt med de aktiviteter, huset efterfølgende kommer til at rumme?

Andre frivillige har kæmpet for at få en kommunal grund, helt centralt placeret i byen, som fælles mødested for alle byens borgere i stedet for at kommunen bygger huse på den. Bak nu op om den slags lokale ønsker! Det er en billig og fremsynet måde at skabe en god og demokratisk by på.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Bjarne Søndergaard Bendtsen

Indsendt

10/09/2021 20:50

Sagsnummer

HS0160676

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Åby Åbyhøj Beder - Malling Brabrand - Gellerup Harlev - Framlev Hårup - Mejlby Hasle Hasselager - Kolt Hele kommunen Hjortshøj Holme - Højbjerg - Skåde Lisbjerg Lystrup-Elsted-Nye Mårslet Midtbyen Sabro - Borum Skejby-Christiansbjerg Skæring - Egå Skødstrup - Løgten Solbjerg Stavtrup - Ormslev Tilst - Brabrand Nord Tranbjerg Trige - Spørring Vejlby-Risskov Viby
Hørings-id

H340

Kontakt

Nina Kruse Søland

nikrs@aarhus.dk

22179009

Rådmandssekretariatet

Kultur og Borgerservice

Vil du vide mere?

Læs mere om Handletanken for Lokalt Demokrati her: https://fremtidensdemokrati.aarhus.dk/