Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1148 - Boliger på Hasselager Stationsvej 16-18

Indsigelse vedr. lokalplan nr. 1148.

Undertegnede er bosat Poppeltoften 15 og dermed en af de nærmeste naboer til projektet vedr. LP nr. 1148.
Som udgangspunkt synes vi, at det er fint, at man planlægger bebyggelser på Bygma-grunden, som har stået tom i en del år, men vi er ret bekymrede over flere forhold i projektet:

Placering af et 3 etagers byggeri i Delområde IV, Byggefelt C.
De nærmeste bygninger bliver, set sydfra, placeret kun ca. 5 meter fra skellinie til vores nabo og dermed også tæt på vores matrikel. Vi ser, at man agter at bygge i op til 11 meters højde og sammenholdt med det skrånende terræn og koteforskellen på ca. 2 meter mellem Byggefelt C og vores matrikler, må vi konstatere at de nærmeste bygninger vil tårne sig op i 13 meters højde, ganske tæt på naboens og vores matrikler. Dette finder vi uacceptabelt.
Problemet må kunne løses ved, at man enten udelader de 1-2 sydligste bygninger i Byggefelt C eller laver en rimelig nedtrapning af bygningerne.

Endvidere bekymrer det os, at der ikke findes tegninger over 3 etagers bygningerne og at vi derfor ikke kan se, om der vil være altaner og vinduespartier ud mod vores matrikel og dermed indkig i vores have. Vi har altid sat stor pris på at kunne opholde os ugenert i haven.

Trafikken i området.
75 nye beboelser vil vel som minimum give 40-50 biler flere på de små veje i området og vi mener, at det vil føre til en overbelastning af vores lille vejnet.

Den eksisterende beplantning.
Vi er rigtigt glade for vores lille skov mod banen og henstiller kraftigt til, at man (også under byggeriet) ikke fælder/ødelægger noget af skoven ud for vores matrikler, samt bibeholder mest muligt af skoven langs Byggefelt C.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Bo Flindt Christensen

Indsendt

26/09/2021 18:32

Sagsnummer

HS1616195

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hasselager - Kolt
Hørings-id

H347

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00