Høringssvar:
Temaplan OVERSVØMMELSE FRA HAV OG EROSION. Tillæg nr. 119 til kommuneplan 2017.

Finansieringen af klimatilpasningen:
Temaplanen indeholder følgende udsagn:
”Det bør bemærkes, at beskyttelse af egne værdier mod erosion primært er en opgave for grundejeren”.

Kommunen har stort fokus på at sikre den indre by, Aarhus Ø m.v. Udtalelsen må derfor opfattes sådan, at den ikke relaterer til konkret kystbeskyttelse i form af diger m.v. I modsat fald er der i hvert fald tale om urimelig forskelsbehandling og formentlig stridende mod lighedsgrundsætningen, såfremt kystsikring i Risskov m.v. overlades til de private grundejere. Der bør i relation hertil bemærkes, at Aarhus kommune har en særdeles stor økonomisk interesse i at finansiere kystbeskyttelsen af de truede områder. Aarhus kommune har indtægter fra grundskyld på næsten 2 mia.kr. En ikke uvæsentlig del kommer fra netop de truede områder, der pt. er særdeles højt værdisat. En oversvømmelse af områderne vil øjeblikkeligt reducere grundpriserne betydeligt, hvilket vil medføre et meget stort indtægtstab for kommunen. Kommunal økonomisk involvering i kystbeskyttelsen vil derfor være en særdeles rentabel ”forretning” for kommunen. Om kystbeskyttelse fuldt og helt skal finansieres af kommunen på samme måde som Aarhus midtby, kan selvfølgelig være til diskussion. Det kan i relation hertil oplyses, at Roskilde kommune kun finansierede 50% af de netop afsluttede digebyggeri ved Jyllinge.

Er de risikotal rapporten bruger allerede forældet ?
Temaplanen skriver følgende om dens forudsætninger:
”Efter det mest kritiske scenarie jf. DMI´s klimaatlas vil vi i Aarhusbugten frem mod 2100 kunne opleve en stigning i det generelle havniveau på ca. 0,5 m og en ….”

En af FN rapportens hovedforfattere, professor Sebastian Mernild, udtalte for nylig følgende:
”Man udelukker ikke, at man kan ramme en gennemsnitlig vandstandsstigning på 2,00 meter i 2100. Og hvis det bliver rigtig slemt, kan man nå en stigning på 5,00 meter i 2050. Den øvre barre er blevet hævet frem mod 2100 og 2150, fordi man vurderer, at stigningen i havniveauet kan øges yderligere, hvis klimaforandringerne og de isdynamiske processer tager til,” – forklarer han.

Aslak Grindsted, lektor f på Niels Bohr Instituttets sektion for is, Klima og Geofysik ved Københavns Universitet, er heller ikke optimistisk. Han udtalte for nylig følgende:
”Det ser ud, som om de modeller, vi baserer vores havniveaufremskrivninger på i øjeblikket, ikke er følsomme nok. De rammer ganske enkelt den stigningskurve, vi mener at kunne se, når vi sammenligner fremtidsscenarier, med observationer, der går bagud i tid. Hvis vi fortsætter med at udlede CO2 og andre drivhusgasser i det nuværende tempo, vil havet som et globalt gennemsnit formentlig stige med yderligere 25 cm frem mod 2100, antyder forskernes beregninger. Det svarer til at havet som et globalt gennemsnit stiger med 1,35 meter.”

Endelig har Mark Payne der er ansvarlig for DMI´s klimaatlas, netop været ude med en prognose i relation til forhøjet vandstand. Prognosen siger, at hvis verden bliver ved med at udlede drivhusgasser som i dag, vil der blive forhøjet vandstand 120 gange om året, mod 2 gange i dag. Dette skal sammenholdes med den forventede havstigning.

Så det relevante spørgsmål er om vi ikke er der hvor det haster med initiativer, og vi forholder os til de kompetente forskeres advarsler. Eller vælger vi som Donald Trump ikke rigtig at tro på klimaforandringerne, og at vi derfor kan læne os tilbage og forholde os helt eller delvist passive. Politikerne i Aarhus Byråd opfordres til at være realistiske og accelerere klimatilpasningsprocessen. Fra ”tegnebrættet” til endeligt projekt kan der gå mange år. Et ansvarligt byråd handler derfor nu.
Med venlig hilsen
Christian Homilius