Tak til Aarhus Kommune for at begynde at analysere byområderne mere indgående. Tak også for at indføre en større gennemsigtighed i planlægningen og for at tage borgerne med ind i drøftelserne. Der er brug for at erstatte developer-styringen af byens udvikling med en mere demokratisk og involverende proces.
Jeg forstår, at det er vanskeligt at lave en god afgrænsning af området ved Nørreport, således at det kan påstås at have en samlet identitet. Dette område inkluderer vidt forskellige delområder. Man kan godt forsøge at binde bedre sammen, og det bør man, men det er og bliver meget heterogent. Der er trafikerede gader på flere sider: Kystvejen, Nørregade, Knudrisgade og ikke mindst Nørreport. Det er mærkværdigt, at kommunen i vidt omfang afstår fra at tage stilling til de tre førstnævnte gadestræk. En kvalitetsforbedring af gadeforløbene kunne få afgørende effekter for områdernes bebyggelseskvaliteter. Som det fremstår nu, er de tunge færdselsårer ”restarealer”, som forbliver i vejingeniørernes vold. Det er erfaringsmæssigt ikke godt for byens livability, at vejingeniører boltrer sig uden indblanding, modsigelse og medspil! Gaderne skal være en del af planlægningen.
Dette indlæg tager alene stilling til helhedsplanens visioner for selve Nørreport som gade og byrum.
Nørreport har siden 1960’erne været et ”udbombet krater” i byen, og senere tilføjelser - herunder det skandaløse nye papkassebyggeriet på hjørnet af Knudrisgade, Arkitektskolens auditorium samt omlægninger af arealer og vejbaner i forbindelse med letbanen - har overhovedet ikke repareret på skadevirkningerne. Nørreport er et meget usympatisk, forblæst, usammenhængende og overdimensioneret rum, og det udpeges da også i helhedsplanen som noget, man bør gøre noget ved. Grebet i helhedsplanen er dog langt fra tilstrækkeligt. Grundlæggende tager helhedsplanen ikke overbevisende stilling til randbebyggelsens fremtid. Helhedsplanen beholder de nuværende vejforløb, tværgående krydsningsmuligheder og grønne klatløsninger. Planen foreslår mere grønt ved sidegadeudløb og rabatterne. Jeg tæller 7 nye træer på en af tegningerne, og det en minimal grøn tilføjelse uden nogen afgørende visuel effekt. En ændring, som kunne gøre Nørreport reelt mere sympatisk og tilføre kvalitet, må gøre op med dette visionsmæssige lavpunkt og bevæge sig op over de foreslåede småjusteringer.
Der bør etableres en klassisk ”boulevardløsning” for Nørreport og Nørrebrogade. Det vil klæde de bygninger af historisk betydning, som trods alt findes tilbage, og tilbyde et løft til de andre af mere inferiør kvalitet. En boulevardløsning vil give en stramhed for området, som vil styrke en æstetisk helhed.
En boulevardløsning består først og fremmest af rækker af træer plantet med identiske mellemrum mellem de enkelte træer og mellem rækkerne. Nørreport er så bred, at der bør plantes fire-seks rækker af træer, som med tiden vil blive store og fylde i det overdimensionerede kraterrum og dermed give et visuelt forløbsindtryk i tre dimensioner. Det skal være dejligt at se på for de, som passerer i bil, på cykel og som forgængere. Man bør flytte kørebanerne mere ud mod husrækkerne og give mulighed for at plante boulevardtræer langs begge sider af letbanetraceet.
Trærækkerne ind mod husene skal definere de indre arealer. De nuværende små vejbaner og parkeringslommer bør nedlægges, og arealet skal overgå til cyklister og fodgængere. Nørreport er uegnet til længere tids dvæle, og det giver ingen mening at indrette siddepladser, legepladser o.l. Det er der masser af andre gode steder til. Det areal, som ikke anvendes til fortove og cykelstier bør forskønnes med en smuk og stram belægning af granit og brosten. Der indikeres bassiner som klimasikring i helhedsplanen, snoede vandløb, som var vi langt ude på landet. Det virker ikke gennemtænkt, hverken teknisk eller æstetisk. Selv med et – som her - meget moderat skrånende terræn løber vandet væk. I størstedelen af tiden, hvor vi ikke har klimahændelser, har vi så kun grimme betonformationer og -render at se på. Mange byer, herunder Aarhus, er begyndt at bruge strandbeplantning med vissen marehalm o.l. for at fylde byens restarealer ud, når man ikke ellers ved, hvad man skal gøre. Jeg mener ikke, at den beplantningstype passer i en stor by!
I forbindelse med boulevardplanlægningen bør Aarhus Kommune gentænke de tre trafikkryds (Kystvejen-Nørreport, Nørreport-Nørregade, Nørrebrogade-Vennelyst Boulevard) som fixpunkter mellem flotte boulevardstræk. Det er en vanskelig opgave, men måske kan også disse øjenbæer i bybilledet gøres mindre frastødende og mindre tilfældigt udformede.
Nørreport og Nørrebrogade bør ikke være et ”motorvejsforløb”, hvor man tillader høje hastigheder. Aarhus har allerede med verdensmål og bæredygtighed som afsæt påbegyndt en større revurdering af trafiksikkerhed og -hastigheder. Med belægningernes karakter og andre tiltag skal det signaleres, at her er der et byområde, hvor man naturligvis kører langsomt. I relativt korte hverdags-tidsrum er der meget trafik på strækningen, og der kan opstå kødannelse. Men det er ikke rimeligt, at en kortvarig spidsbelastning skal bestemme gadeprofil og -dimensionering. Hensynet til menneskene, som færdes til fods, på cykel, med letbanen og busserne, skal i højsædet.