Høringssvar fra Midtbyens Fællesråd
til Strategisk Helhedsplan for Nyt Nørreport. Aarhus 22.3.2022
Fællesrådet ser mange gode elementer og intentioner i planforslaget for Nørreportområdet.
Vores høringssvar omhandler de dele, vi tilslutter os og vi påpeger de mangler og modsigelser, vi ser i planen.
RESUME:
1.Der bør udarbejdes separate helhedsplaner for de to bykvarterer Nørre Stenbro og Latinerkvarteret. Hermed en opfordring til, at det sker; Midtbyens Fællesråd deltager gerne.

2.Nørre Stenbro nuværende status som kulturområde bør bibeholdes og videreudvikles. Dette kan ske ved at overtage den nuværende auditoriumbygning til brug for kulturelle aktiviteter i form af teater, musik mm, med inddragelse af teater-, musikgrupper, oplysningsforbund m.fl. Seest maskinfabrik kan omdannes til idræts-l og andre kulturelle aktiviteter. Kvarteret arkitektoniske kvaliteter bør respekteres og gerne videreudvikles og være et krav til nye bygningstiltag.

3. Den store bygningstæthed for såvel Nørre Stenbro og Latiner Kvarters områderne rejser behovet for begrønning og etablering grønne pladser og gårdrum. Helt oplagt er det at omdanne p-pladsen ved Arkitektskolen i samspil med etablering af kulturelle aktiviteter i området, omdannelsen af Østbanetorvet og at udvikle “hipsterhøjen” til en “lommepark”, til gavn for områdets beboere. Begrønning af gaderum bør integreres, hvor det er muligt.

4.Trafik-fredeliggørelse er afgørende vigtigt for at fremme et godt miljø for beboere og besøgende. Dette gælder ikke mindst for Knudrisgade, så nuværende “trafikbelejring” af Nørre Stenbro fra alle sider reduceres.

5.Kvarterernes store bebyggelsestæthed betyder, at man bør undgå yderligere bebyggelse i højden
f.eks. for Kaløgade 5-7, og undgå øget bebyggelsestæthed og netop skabe grønne områder.

Vi tilslutter os overordnet visionen (s.4), men konstaterer også mangler.
Vi tilslutter os de 5 beskrevne delstrategier (side 12 -13) for en blå og grøn bydel, liv mellem husene, forbindelser og sammenhænge, anvendelse og kulturfortætning, arkitektur og historisk identitet, og har tilføjelser til dem.
Strategierne imødekommer nogle, men ikke alle, de ønsker, der er fremkommet fra Fællesråd og borgere i de høringer og arbejdsmøder, der er gået forud for udarbejdelsen af Helhedsplanen.
Strategierne anviser en fornuftig retning for en del af kommende udvikling. En retning der i højere grad end set i tidligere planlægning for Århus Midtby sigter mod bevaring af kvarterernes kulturhistoriske kvaliteter. En strategi, der fastlægger anvendelsen af forladte erhvervsbygninger- som de, der tidligere husede Arkitektskolen og før det, var fabriksbygninger– til kulturfortætning med publikumsorienterede og fællesskabende funktioner til at skabe byliv. ”Kulturtilbud, mødesteder, fælleshuse, foreninger, fritidstilbud, sport og idræt, kreative virksomheder, spillesteder, spisesteder m.v. fremfor boliger”. Det er en kvalitativ forbedring af byrådets praksis for byfortætning, som hidtil har bestået af boliger, boliger og atter boliger – dyre boliger.
Vi ser frem til, at ethvert salg og udlejning af matrikler betinges af, at de tager afsæt i de 5 strategier, og at enhver kommende planlægning, byggesag, lokalplan, projektønske etc. vurderes i relation til, om de overholder disse strategier.
Fællesrådet ønsker en strategi for kvalitet i byudviklingen. En strategi, der skal sikre, at alle kommende projekter - for bl.a. de tidligere arkitektskolebygninger og evt. nybyggeri - vurderes efter om de tilfører noget positivt og noget kvalitet til området. Forbedrer eller belaster de ønskede projekter / planer bymiljøet og livskvaliteten i og mellem husene? Skaber de bedre være- og bæredygtighed eller forringer de den? Fremmes en mangfoldig beboersammensætning eller skubbes der til en ensidighed i etnicitet, alder, køn etc.? Forøges trafikbelastningen eller formindskes den?
En by der er god for børn er god for alle. Byudviklingsprojekter bør særligt vurderes efter deres værdi og kvalitet for børn.
Til den strategi, vi ønsker os, hører en opgørelse af antal og typer af boliger og en analyse af befolkningssammensætningen i området.
Helhedsplanen mangler visioner og strategi for betjening af området med institutioner, skole og idrætsfaciliteter, for miljøvenlig mobilitet og transport gennem kvartererne, for parkering af biler, cykler og delebiler, for begrænsningen af gennemkørende personbiler og fremkommelighed for tog, busser og omstigningsmuligheder for disse.
Fællesrådet ønsker helhed i både vision og strategier. Bl. a. i form af afgrænsning af helhedsplansområdet. Som minimum burde hele Nørre Stenbro kvarteret inddrages i planen. Nørre Stenbro-kvarteret nordvest for Knudrisgade, der ikke er med i helhedsplanen, men burde være det, er gennem katastrofale byudviklingsprojekter og lokalplaner omdannet til et fortætningshelvede, hvor fabriksbygninger, grønt område, parkeringspladser og idrætsbaner er fjernet og omdannet til boligområde.
Byudviklingen her nødvendiggør en kompensation for manglende grønne og idræts områder på den sydøstlige del af Nørre Stenbro, men området nordvest for Knudrisgade indeholder også løsninger og problemer i form af trafik og fremkommelighed for den sydøstlige del, bestående af 4 daginstitutioner og P. kældre i nybyggerierne på Østbaneboulevarden, Kirkegårdssvej og Nørrebrogade.
Det er en overordentlig stor mangel ved den fremlagte plan at den nordvestlige del af Nørre Stenbro ikke indgår i planen, visionerne og strategierne.
Der er siden den offentlige forhøring i 2019 tilføjet et stykke af Nørrebrogade i planområdet, uden at der gøres rede for strategier for dette område og hvad meningen er med denne tilføjelse.
Strategi 1 En blå og grøn bydel, s 14 – 19
Der mangler blåt og grønt på pladser og torve og gader overalt i området. Derfor enig i helhedsplanens ønske om at ”gøre området grønnere, ved at omdanne nuværende grå, asfalterede pladser med overvejende grønt samt ved at få mere beplantning på pladserne. Ved omdannelse og nybyggeri skal der tages hensyn til pladsernes kvalitet og rumlighed. Herunder sol- og skyggeforhold, så vilkår for ophold og træernes vækst sikres bedst muligt” ( S. 16) Jf. solzonekort s . 23
Fællesrådet efterspørger en plan der anviser hvor og hvordan områdets gårde bliver grønnere og luftige og lysere ved hjælp af gårdsaneringer. Øget begrønning af gårde, tage og facader og byfornyelseslovens muligheder for finansiering heraf er totalt uomtalt. Det bør indgå som strategi.
Det fremgår af s. 14 og 15 at området er tæt bebygget med boliger i karrestruktur og at de eksisterende grønne aktivitets- og opholdsarealer stort set udgøres af privat drevne og af kommunen iværksatte gårdsaneringer, hvor bagbygninger er nedrevet for at give plads til grønt, lys. Luft og aktivitet.
Disse gårdsanerede gårde bruges i dag i større og større omfang af udefrakommende daginstitutioner. Der er stort behov for yderligere børnevenlige og afgrænsede grønne gårdrum.
Det er glædeligt at skitserne s- 14 – 15 indeholder forslag til potentielle grønne byrum på offentligt ejede pladser. Disse skitser og kommunens ønskeliste bør tilføjes potentielle grønne byrum i de privatejede gårde, der endnu ikke er sanerede. Særligt de karreer, der har bygninger fra den tidligere Arkitektskole beliggende. Skitserne bør således tilføjes potentielt grønt område bl.a. i karreen bag Kaløgade, Mejlgade, Rdm. Lisbergsgade (Der er gennemført en 1/2 gårdsanering mod Rdm. Lisbergsgade, med regnvandsbed, men uden sol) og i karreen Rdm. Lisbergsgade, Mejlgade, Nørreport, (ønsket af ejerforening Mejlgade 67-69), hvor der allerede er etablereret regnvandsbed. Dette kan realiseres ved nedrivning af bagbygning til Kaløgade 5- 7 og den tidligere midlertidige kantinebygning i baggården med indgang fra Nørreport.
Strategi 2 for livet mellem husene s. 20 – 25
Der bør indføjes ønske/planer om byrum i gårdene og skitsen s 21 et byrum i karreerne hvor arkitektskolen var beliggende Kaløgade og Nørreport og rummet i forlængelse af Rdm. Lisberggade Jf. kommentarer til Strategi 1
Der bør indføjes skitse for et nyt grønt gaderum i Knudrisgade med lukning for gennemkørende trafik fra Molsgade til Knudrisgade 9 og Flytning af busserne fra gaden. Dette i tråd med igangværende arbejde med Mobilitetsplan, parkeringspolitik, betjening af Århus Ø med offentlig transport, og følger nedlæggelse af p-pladser bag Knudrisgade 7-9 og flaskehalsproblemerne ved Stålstien hvor 275 børn dagligt passerer til pasning i børneinstitutioner, samt det tætte boligbyggeri i Knudrisgade og Nørrebrogade, med deraf følgende trafik og parkeringsbehov.
Tak for solzonekortet s. 23, til styring af etablering af friarealer, hvor der er sol. JF. strategi s. 16 for etablering af pladser.
Tak for at indarbejde (s. 20-21) opholdsarealer og grønt på Østbanetorvet, P- pladsen, Nørreport / Kaløgade øverste dæk, omstigningspladsen Nørreport (med ventezone), P pladsen ved Molsgade/ Mejlgade, Sct. Olufsgade (bindeled). Midtbyens fællesråd og trafikgruppen i Nørre Stenbro har fremlagt overbevisende forslag til løsning af trafikproblemerne omkring Knudrisgade.
Strategi 3 Forbindelser og sammenhænge.
Fællesrådet fastholder ønsket om fredeliggørelse af kvartererne for gennemkørende trafik, begrønning af gaderne og iværksættelse nu. Helhedsplanen bør tilføjes en skitse over børns skole- og institutionsveje og en plan for fredeliggørelse af disse.
Gennemkørende trafik (personbiler, busser og letbane) i Knudrisgade, Nørregade, Nørrebrogade, Nørreport udgør en barriere for kontakt mellem bydelene Latinerkvarteret, Ø-gaderne, Nørre Stenbro og mellem nordvest og sydøst af Nørre Stenbro.
Der bør tilføjes et ønske om
- bedre og fredeliggjorte overgange for gående over Nørreport / Nørrebrogade til og fra Knudrisgade og til og fra Nørregade / letbanestationen. Bla.a. ved indsnævring af kørebanerne omkring letbanestoppet.
- ind- og udkørsel til P-kældre i ny bebyggelse i Nørrebrogade fra Nørrebrogade fremfor fra Knudrisgade. Her skal handles hurtigt med inddragelse af flere afdelinger, da projekteringen af dette byggeri er startet.
- busbaner på Nørrebrogade og Nørreport til styrkelse af fremkommeligheden for de offentlige transportmidler
- lukning af Knudrisgade for gennemkørende biler og flytning af busser til Østboulevarden
- Nørregade og Nørre Alle styrkes som buskorridor og cykelrute ved at lukke for gennemkørende personbiler ved Guldsmedgade. Jvnf fremlagte konkrete trafikforslag.
Der bør indsættes trafik- og støj og partikelmålinger for trafikken i kvartererne.
S. 26 – 27 Her bemærkes, at de ønskede optegnede stiforbindelser og gennemgange indeholder private porte, stier, gårde og gade (Rdm. Lisbergsgade) og at disse forbindelser er betinget af ejernes velvilje. Det bør af skitsen her og i delområderne fremgå hvilke forbindelser, der kræver ejernes tilladelse.
Der bør indgå en plan for cykelparkeringspladser – også til ladcykler og for lokale reuse- og storskraldsstationer.
Der bør indføjes en plan for parkeringspladser til beboerparkering- indbefattende den Nordvestlige del af Nørre Stenbro. Parkeringsbehovet i området er eksploderet siden forhøringen af denne plan p.g.a. parkeringspladser, der er nedlagt i Knudrisgade og boliger, der er givet tilladelse til at bygge uden en kvalitetsvurdering af bl.a. trafikbelastningen, de medfører.
Vi noterer os med tilfredshed at planen gentager Mobilitetsplanens kategoriseringer af gaderne og borgermødernes prioriteringer for fredeliggørelse af Knudrisgade som prioritet nr. 1.
Helhedsplanens Strategi 3 siger, at ”Studsgade har delvis karakter af at være en gågade”.
Faktisk har den første del af Studsgade allerede status som gågade (hele året). Vi ser positiv på kommunens planer om at forlænge Studsgade som gågade, men mener ikke at den første del af Studsgade skal omlægges fra gågade til en såkaldt fleksgade (sommergågade/almindeliggade) – Det vil i vores optik være et skridt i den forkerte retning.
Derudover vil vi foreslå at arbejdet med fredeliggørelse omkring Studsgade -Graven-Klostergade bliver forlænget hen til Guldsmedgade.
Vi ser positivt kommunens planer om at brolægge det sidste stykke af Studsgade. Men vil i den sammenhæng opfordre til at Graven og Klostergade ligeledes brolægges (hvilket de har været historisk). En brolægning er med til at fredeliggøre området ved at sænke farten, hvilket der i særdeleshed er behov for i Graven og Klostergade.
I samme ombæring vil vi opfordre til at fortovene udvides af hensyn til de bløde trafikkanter. Gaderne i Latinerkvarteret er som det fremgår af helhedsplanen meget smalle. Og flere steder er fortovene så smalle at det i praksis er umuligt at bruge dem. En indsnævring af vejene vil ligeledes have en hastighedsdæmpende effekt. Problemet med smalle fortovene er specielt udtalt i Badstuegade, Volden, Graven og Klostergade. I Badstuegade og Volden er det dog forholdsvist uproblematisk, da de i dag har status af gågade. Det samme gør sig ikke gældende i Graven og Klostergade, hvorfor det her er noget mere problematisk. Ikke mindst i kraft af at Graven og Klostergade er udlagt til cykelgade.

Strategi nr. 4 Anvendelse og kulturfortætning
I kommunens ønske om at bringe kvalitet til pladser og torve i form af vand og grønne elementer tilføjes ”gårde, gader, hustage og -facader”
I øvrigt tilslutter vi os fuldt ud strategien med at bruge de forladte arkitektskolebygninger til kulturelle og fællesskabsorienterede formål / kulturfortætning og at forbeholde stueetager til udadrettede formål.
Arkitektskolen har betydet liv og kreativitet i dagtimerne i kvarteret. Området egner sig til en lokal ”Godsbane” med teatersal, idrætsfaciliteter, undervisnings- /forenings- / beboerlokaler/ forsamlingshus.
Vi opfordrer kommunen til at købe flere af bygningerne - herunder Paradisgades Skole- og stille dem til rådighed for de mange lokalehungrende fællesskabende og kreative aktiviteter i Århus Kommune og beboere på Nørre Stenbro, Skovvangskvarteret og latinerkvarteret.Dette gælder både bygninger omkrting Nørreport i Studsgadekarreen og Paradisgades Skole
Det er det helt rigtige sted at kulturfortætte.
For det første er tilgængeligheden optimal, da området ligger op ad letbane og buslinjer med station og omstigning på Nørreport og Østbanetorvet og med et stort kommunalt P hus på havnen under Navitas i gå- afstand.
For det andet er alternativet i form af omdannelse af bygningerne til boliger kontraindiceret af den i forvejen meget tætte bebyggelse af boliger i området. Der er ikke plads til at etablere hverken opholdsarealer, parkering eller institutioner til flere beboere i området. Bygningerne skal bruges til andet end boliger eller rives ned. Alt andet tilfører ikke kvalitet til området.

Tak for registreringen side 33 af bygningstyper til at danne overblik.

Strategi nr. 5 Historisk identitet og arkitektur.

Helhedsplanens ønsker skal tilføjes ”Ny bebyggelse må ikke forøge bebyggelsesprocenten i området”.
”Det tilstræbes at nedbringe bebyggelsesprocenten, så enhver bolig har opholds- og aktivitetsarealer på min. 30 % af etagearealet tilknyttet boligejendommen”.
”Omforandringer og bebyggelser skal overholde gældende og vedtagne rammer og planer. Inkl. strategierne i denne Helhedsplan”.
”Omdannes erhvervsbygninger undtagelsesvist til boligformål, kan de alene omdannes til almene boliger for at øge diversiteten i beboersammensætningen” Jf. nylig vedtaget boligforlig i Folketinget om blandede byer, vil der kunne opnås statsstøtte til omdannelsen til almene boliger

Som tidligere skrevet hilser vi en strategi for bevarelsen af historisk identitet og arkitektur meget velkommen, og da det vil sige bevarelse af bygninger til andet formål end boliger, er bevarelsen med til at tilføre en længe tiltrængt kvalitet til byudviklingen. Alle de fine gamle fabriksbygninger med sjæl og historie, der før lå på området nordvest for Knudrisgade har måttet lade livet, og boliger af tvivlsom kvalitet er opført på grunden.

Tak for de meget brugbare registreringer af bygningernes bevaringsværdi på siderne 34 – 37. Det er et værdifuldt arbejde der er lavet her til brug for kommende ansøgninger om byggetilladelser, og til brug for vores afgivelse af høringssvar til disse. Brugbart til at fastholde den historiske identitet og atkitektur.

Fællesrådets kommentarer til bydelsanalyser

Delområde 1 Nørreport
Om anvendelsen til boliger, er det ikke korrekt, at de deles om fælles gårdrum. Det er korrekt at boligerne er beliggende i karrestruktur, men de fleste gårdrum er delt op i enkeltmatrikler eller fyldt med bagbygninger.
Tilføjelse til fremtidsbillede for Nørreport s. 44 – 45:
Der skal etableres sikker overgang for svage trafikanter fra Nørrestenbro til Latinerkvarteret / Øgaderne / letbanestationen i form af sti eller tunnel etableres for gående og cyklende.
Der skal gårdsaneres bag arkitektskolens bygninger.
Der skal etableres busbaner.
Der skal etableres nedkørsel til private P – kældre fra Nørrebrogade jf. byggeri i henhold til lokalplan 926 Der skal flyttes op- og nedkørsel til kommunal P – kælder ud til Nørreport.
Der skal etableres cykelparkering.
Vi henviser til de konkrete planer for hastighedsdæmpning, sikring af fodgængere og overgang til letbanestop samt begrønning på Nørreport, som fællesrådet har fremlagt.

Delområde 2 Nørrestenbro ved P-pladsen
Fremtidsbilleder
P pladsen: Vi og beboerne støtter meget scenarie 1, hvor P pladsens øverste dæk og Kaløgade omdannes til grønt aktivitetsområde. Der er i forhøringen indsendt underskrifter fra 175 beboere til støtte for denne omdannelse og for omdannelse af Kaløgade 5 -7 til bydelshus og idrætsaktiviteter.
Vi ønsker beboerlicens til P – kælderen og ind- og udkørsel til den flyttet til Nørreport og ind- og udkørsel til pladsen fra Kaløgade lukket. Endvidere kræver indretningen af Kaløgade som grøn plads, at ind- og udkørsel til bagbygninger i Knudrisgade flyttes til Knudrisgade fra nu også at foregå fra Kaløgade.
Pladsen udgør i dag det eneste sted for at etablere en større bydelsplads, etn grøn park og torv, som området har hårdt brug for. Alt andet er eller er ved at blive bebygget med boliger/ daginstitutioner. Bl. a. boldbaner og tennisbaner omkring Nørreboulevard Skole.
Pladsen udgør i dag et ånde- og lyshul i en meget tæt bebygget bydel. Jf. solzonekort s. 23 er det her solen er. Omdannelse til brug for aktivitetsudfoldelse i fællesskab og grønt klimatilpasset opfylder således strategi 1 og 2 for en blå og grøn bydel og liv mellem husene.
Scenarie 2,3, 4 og 5 med bygninger til primært boliger opført på P pladsen skal udgå som muligt v
Flere boliger og bygninger her er helt uden sammenhæng til Helhedsplanens netop beskrevne strategier.
De placeres der hvor solen er (solzoner se s.23) og hvor Helhedsplanens strategi siger, der skal etableres pladser (jvf. strategi 1 og 2).
Boligfortætning er imod strategi 4 for kulturfortætning og modarbejder hele planens vision om omdannelse af pladser og gader til ”levende byrum hvor det summer af liv mellem husene”.
Nye boliger på P-pladsen tilfører ikke kvarteret kvaliteter, men belastninger i form af øget trafik, pres på parkering til cykler og biler og de forringer lysforholdene i kvarteret. Der vil ikke kunne etableres opholdsarealer for beboerne på 40 % af etagemeterne endsige kunne overholdes kommuneplanens rammer for friarealer, som er 30 % heraf 15 % på terræn eller lokalplan 507 krav til bebyggelsesprocent på max 150. Kvaliteten for evt. beboere i bygningerne vil være ringe og skubbe til en i forvejen skæv beboersammensætning.
Byggeri på P pladsen vil være i strid med lokalplan 507, hvis område P – pladsen er beliggende i. Det hedder i lokalplan 507
”Ubebyggede arealer må kun benyttes som opholds- og færdselsarealer, samt parkeringsplads som angivet på lokalplankortet.”
Byggeri på P- pladsen er altså i strid med kommuneplanens rammer, lokalplan 507 og med denne Helhedsplan.
Der tilføjes:
”P kælderen omfattes af beboerlicens og der afsættes et antal pladser til el-delebiler”

Kaløgade 5 – 7:
Indretning af de tidligere Seest Maskinfabriks haller til idrætsformål er helt i tråd med Helhedsplanens strategier og vil spille fint sammen med en Bypark på øverste dæk af P pladsen.
Til gengæld vil tilførsel af ekstra etager og boliger på de resterende bygninger ikke tilføre noget kvalitativt, men være en belastning for kvarteret og for idrætslokalerne nedenunder. Fællesrådet henviser til at der afvikles en separat høringssvar-runde for byggeprojektet, hvor fællesrådet også har indsendt svar. Fællesrådet anser byggeprojektet for at være kommet med i Helhedsplanen ved en fejl. Det er i modstrid med gældende lokalplan og byggeprojektet skal under alle omstændigheder behandles i henhold til gældende lokalplan. Derfor skal referencen og tegning af byggeri fjernes fra helhedsplanen.
I øvrigt:
Der indsættes - med pil til de to karreer grænsende op til Rdm. Lisbergsgade flg.: ” Gårdsanering med nedrivning af bagbygninger, der tidligere blev brugt til arkitektskole tilbydes de omkring boende beboere, f. eks ved etablering af gård-eller ejerlav.”
Ved pil til gården i forlængelse af Rdm. Lisbergsgade tilføjes teksten:
”Område for indretning af offentlig plads til opfyldelse af strategi 1 og 2 – blåt og grønt og liv mellem husene”
Teksten ” Forbindelsen gennem gårdene skal opretholdes” bør ændres til ”Grundejerne / Karreforeningerne opfordres til at etablere og opretholde forbindelser gennem gårdene”

Teksten: ” Rdm. Lisbergsgade skal åbnes for bløde trafikanter” bør ændres til
”Ejerne af Rdm. Lisbergsgade opfordres til at åbne muren i den nordvestlige ende af gaden for passage af bløde trafikanter”

Delområde 3 Nørrestenbro v. Østbanetorvet:
Fremtidsbilleder:
Vi er begejstrede og yderst tilfredse med fremtidsudsigterne til bl.a. et blåt og grønt byrum med liv på Østbanetorvet og en trafik, der ledes udenom Knudrisgade. Det har beboerne i området arbejdet på siden 1976.
Sætningen ” Portgennemgange skal fastholdes” bør ændres til ”Ejerne / gårdlavene opfordres til at holde portgennemgangene åbne”, eller åbne i dagtimer således som praksis er i bl.a. Rosengadekarreen.
Der bør tilføjes: ” Der etableres en fodgængerovergang på Kystvejen fra Østbanetorvets sydlige fortov til Østbanen” Og: ” Der etableres cykelparkering – også for ladcykler”

Delområde 4 Mejlgade og Kystvejen Nord
Fremtidsbilleder s 76 – 77
Portgennemgangene skal ikke opretholdes - Ejerne kan opfordres til henholdsvis at åbne dem ( alle porte i Mejlgade mod Kystvejen er lukkede pt) og til fortsat at holde dem åbne. Teksten bør ændres til dette.
Der bør på Kystvejen tilføjes flg. tekst:
”Gaden begrønnes med træer og bøgehække, med model af begrønningen af Dr. Margrethes Vej”
” Der bør skabes plads for cykelparkering”

Delområde 5 Mejlgade og Kystvejen Syd

Delområde 6 Latinerkvarteret ved Mejlgade

Lokalplan for Nørreport 15 – 17 omtales ikke. Det er fortsat Fællesrådets opfattelse at dette byggeprojekt bryder med strategierne i både Helhedsplanen og den bevarende lokalplan 849, som vi ønsker bliver fastholdt.
Vi er her især bekymrede for den øgede bygningshøjde og den skala, som i det nuværende bygninger er tilpasset den bevarende plan og omgivelserne.
I helhedsplanen er der angivet nogle gamle garager som vurderes som ”bygninger der kan fjernes”. I den sammenhæng vil vi foreslå at området udpeges som et område, der kan saneres til et grønt område med offentligadgang. Der er en udpræget mangel på rekreative grønne områder i Latinerkvarteret, til brug for området beboere og institutioner.
Når helhedsplanens strategi er at ”Grønne byrum skal fastholdes og styrkes”, er det umiddelbart svært at se andre områder i delområde 6 som egner sig til dette formål.
Delområde 7 Latinerkvarteret ved Paradisgade
I fremtidsscenariet for område 7 står: Mulighed for at øge højden på den almene bebyggelse for at skabe en bedre tilpasning til omgivelserne.” Og ”Eksisterende parkeringspladser kan begrønnes og skabe nye byrum.” Fællesrådet kan ikke støtte denne mulighed, da netop AABs almene boliger er tilpasset den bevarende lokalplans byggehøjder. Vi ønsker den passus slettet fra planen.
Fællesrådet støtter at kommunen sikrer sig Paradisgades Skole til kulturformål og indretter til lokale kulturaktiviteter, kurser, kreativitet, bevægelse mm.
I afsnittet, der omtaler åbning af stier og porte ændres til en opfordring om at holde portåbninger åbne, jvnf tidligere kommentarer.
Miljøvurdering s 106.
” Helhedsplanen skal i fremtiden benyttes i dialog med udviklere” bør efter ”udviklere” tilføjes:
”og borgere, fællesråd, byråd og tilpasses eksisterende lokalplaner, kommuneplansrammer og andre vedtagne planer”
Med venlig hilsen
for Midtbyens Fællesråd
Solveig Munk og Thomas Kruse,
kontakt: thkruse4@gmail.com