Høringssvar fra hjerneskadeforeningen

Bestræbelsen på at sikre borgeren én indgang til kommunen er prisværdig – men især i komplicerede og langvarige sager ser vi nogle gange, at kommunens ”siloer” ikke søger fælles afklaring af hjælpe-behov og derefter følgende samordning og dimensionering af hjælpen. Det vil sige, at borger og rådgiver ikke oplever hjælpeindsatserne som samordnede og helhedsorienterede. Det gælder inden for MSB, og det gælder imellem MSB og MSO. Det kan forekomme, når der er tale om hjælp i form af dækning via merudgiftsbestemmelserne, BPA, bostøtte, praktisk bistand i hjemmet, kørsel til behandlings- hhv. fritidsformål.