Gå til hovedindhold
Forslag til Lokalplan nr. 1186 - Boligområde øst for Lemmingvej syd for Genvejen, Hasselager

Husk infrastruktur til cyklister og gående

Som nabo havde jeg da, ligesom rigtig mange andre i lokalområdet, håbet på at pladsen kunne blive brugt til noget mere positivt som f.eks. solceller eller skov, men Aarhus vokser jo, så det er klart at Kolt-Hasselager også kommer til at vokse. Jeg håber dog virkelig at der med i kommunens budget er planer om at udvide enten Hasselsvinget eller Lemmingvej (eller begge) med cykelsti/fortov og bro/tunnel/fodgængerfelt ved Kolt Skovvej, så vores nye naboer ikke bliver afhængige af at skulle have bil for at kunne komme sikkert rundt i byen. Hverken Aarhus Kommune eller Kolt-Hasselager som lokalsamfund har brug for flere bil-afhængige nabolag. Derfor er det centralt at det nye nabolag får let og sikker adgang til skole, indkøb og arbejde uden at beboerne får brug for en bil - og det er ikke tilfældet som infrastrukturen er nu.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thea Andersen

Indsendt

08/06/2023 15:23

Sagsnummer

HS2972857

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Hasselager - Kolt
Hørings-id

H577

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan og Byggeri

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00