Kom med ind på det forladte Amtssygehus og få en introduktion til stedets historie, arkitektur og alle de mange tiltag, der foregår på stedet i øjeblikket i området.
Vi vil bevæge os rundt på de gamle sygehusgange, og både besøge underjordiske tunneller, operationsstuer og naturligvis den gamle sengebygning. Samtidigt vil vi give et overblik over den kommende omdannelse af området til et helt nyt byområde, mens det også vil være muligt at stille spørgsmål herom.
Har du derfor interesse i Amtssygehuset – hvad end det er dets historie eller fremtid – er denne rundtur helt sikkert noget for dig.
Du skal dog være opmærksom på, at da rundturen foregår inden døre på det gamle sygehus, hvor gulvet ikke altid er lige sikkert mens der også er en hel del trapper, er turen beklageligvis utilgængelig for gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Gåturen starter den 24. april 2024 kl. 15.30 fra infohuset i Portbygningen, Tage Hansens Gade 2. Turen slutter ca. kl. 17.00.
Mikkel Bang Maesen
mibam@aarhus.dk