Cykelstierne på Ringvejen langs BRT-ruten er anlagt i en tid hvor formålet med cykelstier var, at cyklerne ikke skulle genere bilerne på vejen.
Siden er der kommet el-cykler til, der gør at enhver kan køre 25 km/t op ad bakke og i modvind. Det har ikke kun fået flere til at cykle, men giver også længere cykelture og dermed endnu flere cykler.
Dette kræver at cykelstier tænkes anderledes og med mere fokus på cykler og deres sikkerhed. Når cykelstierne på mange strækninger formentlig alligevel skal genetableres, har jeg disse forslag:

1. Cykler og biler holdes altid adskilt såvel som på veje som i kryds.
- I kryds bør biler kun have lov til at svinge til højre ved “grøn pil”. Dette burde trafikafviklingen kunne holde til, da det er betingelsen for at kunne svinge til venstre i mange kryds.
- Som cyklist er man ofte ude for, at bilister, der har kørt 70 km/t, er fartblinde og ikke kan vurdere cyklernes hastighed. Dermed tror bilisten at den kan nå et højresving inden en cykel kommer, men ender med ikke at overholde sin vigepligt. Det betyder ofte, at man som cykel er ved at køre ind i siden på en svingende bil, hvilket er en meget skræmmende oplevelse.

2. Cykler udsættes ikke for flere chikaner eller vigepligter end biler. Eksempler på chikaner:
- I et T-kryds hvor cykler har venstresvingsbane er cykelstien ændret fra 2 til 1 bane frem for at lade cykelstien fylde mere. Dette giver farlige situationer, når cyklister forsøger at overhale inden chikanen. Når bilerne svinger til højre, må cyklisterne pænt dreje for at komme uden om bilernes venstresvingsbane.
- Cykler har kørt bag en støjmur som ophører. Nu skal cyklerne gennem en bom eller skarpt sving inden et kryds for at bilerne ikke bliver overraskede over hurtige cykler. Dette skaber både kø og store forsinkelser hos cyklister og disse trafikpropper bliver værre jo flere cyklister der kommer. Dette løses automatisk ved at holde cykler og biler adskilt i et kryds.
- Det ses af og til at cyklister har vigepligt overfor en sidevej som bilerne ikke har, fordi bilerne fra sidevejen ikke overholder deres vigepligt. Der bør i stedet laves foranstaltninger mod disse biler for at hæmme cyklernes mobilitet.

3. Cykelstier laves tilstrækkeligt brede til at man kan overhale sikkert.
- Der er alt fra “analoge” cyklister som kører 10 km/t, løbehjul med 20 km/t og el-cykler med 25 km/t. Derfor er der større behov for at kunne overhale end hos biler, hvor alle som udgangspunkt kan og må køre med samme hastighed.
- De fleste cykelstier tillader ikke sikker overhaling af ladcykler ol. da de er for smalle og man kører meget tæt på kanten ned til vejen. Ligeledes tillader de ikke at man med ladcykel sikkert kan overhale almindelige cykler og slet ikke ladcykler.

4. Hvor cykelstier er lagt sammen med villaveje, etableres der separat cykelsti.
- Dette er bl.a. gjort på strækningerne Hasle Ringvej 26-54 og Hasle Ringvej 17-47 og giver disse ulemper:
- Som cyklist skal man enten køre ind og ud mellem parkerede biler eller være meget opmærksom på biler bagfra. Jeg har mange gange på ovennævnte prøvet at biler kører mod mig med høj fart, overhaler alt for tæt eller i bedste fald dytter.
- Halvdelen af vejen bruges alligevel kun til parkering, selvom alle huse på disse strækninger har plads til 2-3 biler på egen grund. Det er bare lettere at smide bilen ved kantstenen. Da mængden af cykler på strækningen er meget større end da den blev anlagt, ville pladsen gavne flere hvis der blev etableret separat cykelsti.
- Indkørsel til disse veje forbydes fra Ringvejen, da det er meget svært for en cyklist at se om en bil skal ligeud eller ind på vejen. Samtidig forsøger bilisterne ofte at komme før cyklister og kører dermed frem mod ofte intetanende cyklister med høj fart. I dag er indkørsel til vejen markeret så cykler skal holde sig på højre side af en bred linje og i teorien adskiller denne linje cykler fra biler. Men for enden af linjen holder der ofte biler parkeret, hvorfor cyklerne alligevel skal ud på “vejen” med det samme.
- Vejene indrettes fysisk, så cykler har førsteprioritet. I dag er de indrettet så et stort antal cyklister både fysisk og juridisk skal holde tilbage for et ganske lille antal bilister. Det giver slet ikke mening, når vi i forvejen burde have vores egen cykelsti helt uden mulighed for konflikter.

5. Brønddæksler, vandventiler ol. holdes væk fra cykelstien.
- Brønddæksler er glatte i vådt føre og ligger ofte ikke plant med cykelstien. Derfor bliver de i praksis forhindringer folk prøver at køre udenom. Med det stigende antal cyklister der er i dag giver oftere og oftere farlige situationer.
- De små vandventiler stikker ofte højt op eller ligger dybt nede i huller. Det giver både farlige situationer at ramme dem eller når folk kører udenom.

6. Der etableres og håndhæves en politik hvordan cykelstien skal efterlades efter vejarbejde så cykelstier ikke gradvist ødelægges af vejarbejde.
- Særligt strækningen fra Viby Torv og til Silkeborgvej er frygtelig at køre på, fordi den er spækket med dårlige lapper efter private vejarbejder. Hvis der endeligt bliver lavet en ordentlig lap, går der ofte 2-4 år og så har den forskudt sig i forhold til den øvrige vej.

7. Cykelstier anlægges med tilstrækkelig afstand til vej eller en barrier, så en ryddet cykelsti ikke får kørt sne op af det næste rydningskøretøj.
- Det er ofte set, at når en cykelsti er ryddet, bliver der kørt store mængder sne op på den enten af andre rydningskøretøjer eller trafikanter.
8. Der anlægges fortov langs hele strækningen.
9. Ved busstoppesteder anlægges der tilstrækkeligt brede platforme til ventende passagerer. Når et lyskryds skifter til grønt begynder mange buspassagerer i dag at gå ud på platformen og går netop ud som en stor gruppe cyklister kommer. Det giver både konflikter og farlige situationer.