Gå til hovedindhold
Debatoplæg - Ny bebyggelse ved Frydenlundcenteret

Vedr. høringssvar om ny bebyggelse ved Frydenlundscenteret

Det nuværende Frydenlundscenter er i en trist stand og der skal helt sikkert gøres noget ved det. Jeg er bekymret for om de nuværende ejere kan magte opgaven. Over de sidste par år har de nuværende ejere ikke formået at vedligeholde centeret eller finde nye lejere. De nuværende ejere virker ikke til at ville bidrage til lokalområdet.

Et nyt center kan være med til at skabe liv i området og binde de forskellige kvartere i Frydenlund sammen. Men en stor ny klods er ikke løsningen. Det byggeri der er foreslået vil være til stor gene for de forskellige kvartere i lokalområdet. Det vil forårsage skyggegener og indkigsgener i både lejligheder og haver.

Frydenlundscenteret er den tætteste og bedste indkøbsmulighed for rigtig mange i lokalområdet. En nedlukning af centeret imens et evt byggeri står på vil få store konsekvenser for mange, især ældre, i lokalområdet.

Et af argumenterne for at gøre noget ved centeret er at skabe tryghed. En byggeplads vil ikke skabe mere tryghed. Hvis der kan sælges stoffer bag det nuværende halvtomme center kan der også sælges ved en øde byggeplads. Der kan også nemt sælges i skyggen af den alt for høje foreslåede bebyggelse. I værste fald vil et nyt højt byggeri skærme Frydenlund af fra omverdenen og blokkene i Frydenlund vil blive et trygt sted for kriminelle.

Et nyt center er nødt til at passe ind i lokalområdet. Det nuværende center passer højdemæssigt fint ind i området - det generer ingen. Til gengæld trænger centeret generelt til en kærlig hånd.

Hvis der skal bygges højere end det nuværende center er det vigtigt at det nye byggeri ikke er højere end de nærliggende blokke. Det er ikke rimeligt at skabe indkigsgener for nuværende borgere i Aarhus. Det er heller ikke rimeligt at nye borgere i den evt nye bebyggelse skal leve med indkigsgener.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jesper Jensen

Indsendt

30/04/2019 19:58

Sagsnummer

HS9402927

Informationer

Startdato
Svarfrist
Emneord
Kommune- og lokalplanlægning
Område
Hasle
Hørings-id

H95

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ



Plan

Kalkværksvej 10

8000 Aarhus C

Vil du vide mere?

Kontakt os på telefon 89 40 23 60