Debatoplæg - Ny bebyggelse ved Frydenlundcenteret
Ny bebyggelse ved Frydenlundscenteret.
I forbindelse med planer om nyt byggeri ved Frydenlundscenteret, er jeg meget bekymret for de følger dette vil have for beoerne i området.
Jeg ser det kan få nogle af nedenstående problemer/gener:
1. I forbindelse med byggeriet vil der være meget støj og støv, specielt for de beboere som bor i den sidste blok op mod centret, og derfor vil det ikke være muligt at benytte vores terrasser mens det står på.
2. Det vil ikke være muligt at få lys/sol på terrasserne efter endt byggeri.
3. Det vil ikke være muligt at kunne få privatliv i egen lejlighed, da der vil være direkte indkig fra nybygget blok overfor derfor helt uacceptabelt.
4. I forbindelse med byggeriet, vil der blive brug for ekstra mange p-pladser til håndværkerne, det er ikke sandsynligt at der vil være plads til dette på selve byggepladsen, derfor vil der med stor sandsynlighed blive brugt de p-pladser, som er tættest på byggepladsen, hvilket også vil gå ud over de pladser, som er til rådighed for beboerne i dag.
5. Der vil ikke være mulighed for at handle tæt på, hvilket mange har brug for, selve lokalhandelen vil blive aflivet. Det vil være svært igen at få handlen op at stå.
6. Ved bibeholdelse af nuværende center, kunne der med fordel benyttes flere lokaler til lokal handel eller kommunen kunne benytte det til et tilbud til de mange unge, som der i dag er problemer med, således at de unge fik et ”ejerforhold/ejerskab” til centret og derfor ville undlade at lave ballade/smadre butikker.
7. Udsigten som der er fra blokken tættest på nybyggeriet, vil fuldstændig forsvinde, hvilket vil betyde at mange lejere ville forlade deres lejligheder, og mange vil fravælge at bo i blokken.
8. Den stigende trafik som er i området, vil blive yderligere belastet fremadrettet, dette både med motorkøretøjer og cykler.
9. Lyskrydset på Viborgvej/Frydenlunds Allé er i dag voldsomt belastet specielt i forhold til venstresving fra Viborgvej mod Frydenlunds Allé. Det tager utrolig lang tid at få lov til at gå over Viborgvej, hvilket resultere i mange går over for rødt og mange biler også kører overfor rødt, det er et meget farligt kryds, og det vil ikke blive mindre farligt af flere indbyggere.
10. I forbindelse med selve byggeriet vil der også være mange gener fra bl.a. lastbiler med byggematerialer, dette vil også kunne skabe mange farlige situationer.
11. Dette høje byggeri vil ikke passe ind i selve området, skulle der bygges så højt et byggeri, bør det bygges på toppen og ikke i bunden af Frydenlunds Allé.
12. Såfremt der skal bygges, bør det ikke være i mere end 1 plan, altså ikke højere end centret allerede er.
13. Der vil også forsvinde arbejdspladser, her tænker jeg specielt på de unge mennesker, som arbejder i Fakta, og som gør et rigtig godt job, de er med til at skabe bro mellem de mange forskellige nationaliteter, de får også på den måde ejerskab i eget område.
14. Der har netop været indført visitationszone her i området, denne er nu ophævet, men det kan give anledning til yderligere ballade, når der komme flere unge mennesker til området.
15. Det virker på mig som om bygherre ser sit snit til at tjene kassen, på mange små lejemål, fremfor at tænke på den blanding af beboere, hvor der både er børnefamilier, par, ældre og enlige som vil kunne give en mere homogen sammensætning.
Jeg håber, det vil blive taget op til ny overvejelse med dette byggeri, da jeg ikke ser en fremtid for de lejere der i dag bor i blokken overfor nybyggeriet, og de beboere som benytter centret i dag.
Download høringssvar som pdf