Jeg er bekymret over kommunens planer for Frydenlundcenteret og nærmeste omegn.
Centeret er godt nok ikke specielt kønt, og det er en god idé at gøre noget ved det. Men løsningen er ikke at fjerne butikkerne, og nøjes med en enkelt dagligvarebutik. Behold det udvalg af specialbutikker, som er i dag, og udbyg meget gerne med f.eks. et mere interessant spisested end bodega og pizza.
Jeg tænker også på mine naboer tættere på centeret, som bliver generet af skygge fra de meget høje huse.
Jeg tænker på hvor de nye beboere skal parkere. Biler siver derhen, hvor de kan finde en plads, og det er først på Spættevej, og så på Haslevangsvej. Det giver unødvendig trafik af de ganske få snoede veje ind i kvarteret.
Jeg synes heller ikke det er oplagt kun at bygge ungdomsboliger. Skal vi bygge en ungdomsghetto – så vi om et par år kan rive noget ned igen – det er jo meget populært for tiden. Byg hellere noget mere blandet med plads til både de unge, familierne og de gamle
Endelig kan man spekulere på hvor de nye beboere skal være på de gode sommerdage. Et godt bud er på vores fællesareal. Men så kan vi jo nok regne med at kommunen sørger for oprydning efterfølgende?