Følgende høringssvar er sendt samlet for ejerne af klyngehusene Fenrisvej 61-85, 8210 Aarhus V
- Vedr. Høring om ændring af plangrundlag – Ny bebyggelse ved Frydenlundcentret fra 09. april 2019

Overordnet budskab
Overordnet er vi positive overfor de nye planer for bebyggelse ved Frydenlundcentret.

Vi har dog følgende bekymringer ifht. planforslaget:

1. Byggehøjde og udformning
Der nævnes og vises i oplægget at byggehøjden vil blive 6 etager + tagterrasse/sadeltag, hvilket reelt giver 7 etager. Dette er tegnet ind med en højde på 23,6 meter, mod lokalplanens nuværende max. 8,5 meter byggehøjde. Dette mener vi vil virke meget voldsomt og uharmonisk i forhold til højden på den øvrige bebyggelse i området på Viborgvej.
Grundplanen på Frydenlundcentrets grund er tilmed højere end hos os på Fenrisvej, hvilket forværrer planerne om 6 etager markant.
Planerne om 23,6 m højde og placeringen langs med Viborgvej, vil betyde at beboerne i det nye byggeri i Frydenlundcentret kan kigge ind ad vores skråvinduer og direkte ned i vores haver, som ikke er tilfældet i dag. Hvilket naturligvis ikke er ønskværdigt for os.
Det er problematisk at bygningen laves med saddeltag idet, tendensen i Århus i dag er at alle stålofts kvm bliver omdannet til bolig kvm. Dette vil udviklerne således også fremadrettet kunne spekulere i og vil resultere i endnu flere beboere pr. kvm.
I forhold til udsigt og skygger, så har dette ikke nogen indvirkninger for vores matrikler.
>>Forslag:
Hvis det påtænkes at ændre byggehøjden, kunne man gøre dette trinvist. Således at byggeriet, som en trappe, gradvist sænkes jo tættere bygningen ligger på Viborgvej. Byggehøjden tæt på Viborgvej bliver således 2 eller 3 etager (8,5-12,5 meter), som det er tilfældet med 6E. Mod at der er 4-6 etager inderst på matriklen (50AI+AP), som svarer til højde på det nuværende byggeri bagest på grunden. Det er med held brugt på flere byggerier på Århus Ø (Z-huset med flere),
Z-husene mfl. Har desuden inddraget naturen i arkitekturen, med haver og træer etc, hvilket kunne forskønne området væsentligt og bidrage positivt til byggeriet, ved at bløde op på den hårde facade.
Materiale farverne bør falde sammen med de omkringliggende byggerier. Særlige ønsker til materiale og farvevalg går på: røde mursten eller hvid/gul facade.


2. Byggeafstand til Viborgvej og letbaneprojektet
Skitserne for byggeriet viser, at nogle bygninger kommer til at ligge meget tæt på Viborgvej og det er i den forbindelse meget vigtigt for os, at man allerede nu har tænkt alle scenarier ind ifht. mulighederne for letbanen, inden en evt. ændring laves og grundplanen fastlægges.
Vi er bekymrede for, at bebyggelse tæt på Viborgvej kan resultere i, at den mulige etablering af en letbane vil gå unødvendigt meget udover matriklerne her på Fenrisvej 61-85 og at vores grønne område foran vores huse, som vi alle har meget glæde af, vil blive inddraget til letbaneområde.
>>Forslag
En klar projektering af Frydenlundcentret, hvor en mulig letbaneetablering illustrerer, at planerne ikke får nogen indvirkning for vores matrikler inkl. det grønne område og læhegn, vil gøre tilslutningen af ændringerne til lokalplanen af Frydenlunds Centret større fra vores side.
Fredning af læhegn og grønt område foran vores huse.

3. Støj
Med en så tæt bebyggelse, højde og placering ud mod Viborgvej, som der ligges op til i lokalplansændringerne, vil det unægteligt danne mere støj fra Viborgvej. Dette forventer vi som et resultat af, at vejstøjen må forventes at blive kraftigere reflekteret end i dag på de hårde murstensvægge i de nye bygninger og dermed sendes dobbelt over mod vores matrikler, sammenlignet med i dag.
Ønsket om at byggeriet skal være kollegium, bekymrer os også i det kollegier er kendt for at støje meget mere end mange andre beboelsesformer.
>>Forslag
Begge bekymringer bedes belyst og imødekommet fra kommunes side med forslag til nedbringelse.
Vi ønsker en blandet beboersammensætning.

4. Værditab på ejendomme
Der er ingen tvivl om at især byggehøjden og den tætte placering ud mod Viborgvej, vil få en negativ effekt på boligprisen på vores ejendomme, hvilket er meget vigtigt at I tager højde for i processen.
>>Forslag
Den rette arkitektur og blanding af butikker og beboelse, forventes at kunne imødekomme dette.

5. Beboersammensætning
Der ligges op til at der i alle etager (udover nogle enkelte etage kvm ud mod Viborgvej og Frydenlunds Alle), skal benyttes til kollegium. Vores bekymring i den henseende går mest på udsigten til at man i dette tilfælde vil kunne forvente en del mere støj.
>> Forslag:
Fra vores side ønskes en bredere beboersammensætning, hvor muligheden for ejerboliger også er et ønske, idet dette vil bidrage med mere ejerskab, fællesskab og tilknytning til området.
Ideen med en blandet beboersammensætning, skulle være at skabe en slags miniby i byen, hvor meget bredere befolkningsgrupper har lyst til at mødes. Med en meget snæver beboersammensætning risikeres bebyggelsen at blive meget ekskluderende for områdes øvrige beboere, faktisk som tilfældet er i dag.

6. Grønne områder, rekreative muligheder
Der blev på formødet i Storcenter Nord nævnt, at der ville blive taget hensyn til grønne områder og andre rekreative tiltag for områdets beboere. Denne del synes slet ikke, at være indtænkt i det indsendte forslag for ejerne af grundene, da disse ser ud til at være meget tæt bebyggede. Dette savner vi plan for.
>>Detaljeret plan for rekreative og grønne områder, legeområder etc.

7. Detailhandel og restaurationer
I oplægget til lokalplansændringerne beskrives det, at der fra udviklernes side ønskes at etablere en større dagligvarebutik. Skal det forstås på den måde, at dette er det eneste erhverv / butik, der indtænkes i projektet?
>> Forslag:
Det er stærkt kritisabelt at centerfunktionen nedlægges. Med de rigtige rammer kunne dette sagtens udvides i stedet.
Det er ønskeligt at flere forskellige butikker bliver placeret på området. Eksempelvis malerforretning, cafe, bar, restauranter, bank, mm), som det er i dag. Herudover vil sundhedsfunktioner (læge/tandlæge, fysioterapi o.lign.) være oplagt.

8. Cykelsti og tunnel
Ændringerne for lokalplanerne vedrører også en cykelsti og en tunnel, der p.t. er genstand for megen negativ opmærksomhed i området.
>>Forslag
I projektet bør der indtænkes løsninger på dette og vi ser frem til at høre mere om dette.

9. P-pladser i forbindelse med begravelser i den nordlige ende af Vestre Kirkegård
I dag bliver P-pladsen ved Frydenlundcentret i vid udstrækning benyttet ved flere begravelser i den nordlige ende af Vestre Kirkegård, ligesom alle veje, fortov og indkørsler omkring kirkegården (herunder Fenrisvej op mod Viborgvej) bliver det, med megen gene til følge.
Det har ved flere lejligheder været nævnt overfor kommunen, men uden større ændringer, hvorved fremkommeligheden (herunder udrykningskøretøjer) er forhindret i at komme ned på vores veje. Det kan naturligvis ikke pålægges ejerne at Frydenlundcentret at stille p-pladser til rådighed for dette, ligesom det heller ikke kan være os på Fenrisvej.
Ved en planlagt bebyggelse i området på Frydelundcentergrunden forventer vi en nedlæggelse af de gratis parkeringspladser på grunden. Derfor forudser vi endnu mere kaos omkring disse begravelser.
>>Forslag
Løsningsforslag fra kommunen.

10. Ændringer af Viborgvej 100 og Haslevangsvej 2
Det er bekymrende, at der kan opkøbes mindre parcelhusgrunde i området, hvorefter lokalplanen kan ændres, så der kan bygges etagebyggeri (bolig eller erhverv). Dette vil danne præcedens for lignende boliger langs Viborgvej og i området ved Frydenlundcentret. Denne proces vil skabe en uheldig investeringslyst fra ejendomsudvikleres side og gøre både boligejere og mulige boligkøbere utrygge ved området og derved vil huspriserne formentlig falde.
Der argumenteres i oplægget med, at de to matrikler vil danne en sammenhæng med byggeriet ved Frydenlund, men dette gøres jo, ved at ødelægge den harmoni, husene på matriklerne i dag, har med de omkringliggende huse, som er kendetegnet for området.
Der nævnes også, at det vil skabe et veldefineret byrum, hvilket vi gerne hører mere uddybet om.
Mange af disse grunde er en del af 1/1,5 plans bebyggelse med villaer og bør forblive således.
Det virker til, at man fra kommunens side ønsker ændre mindre lokalplaner henad vejen, så man undgår for meget opmærksomhed omkring ændringerne.