Gå til hovedindhold
Note! Hørings tidsfristen er forbi.

Forslag til Lokalplan nr. 1100 - Område til boliger og erhverv på Skovvejen, Aarhus C

Lokalplanen giver mulighed for, at området må anvendes til etageboligbebyggelse og rækkehusbebyggelse samt til helårsbeboelse med tilhørende fælles faciliteter såsom parkeringsanlæg, cykelparkering, opbevaringsplads og opholdsarealer.

Miljøvurdering

I henhold til § 8, stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse – LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER.

Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder link til via siden naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, planogmiljoe@mtm.aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse.

 

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

                                                                                        

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde.

 

Ophævelser

Del af Lokalplan nr. 583 vil blive ophævet ved den endelige godkendelse af lokalplanen, Plan-ID nr. 1208100.

 

Byrådsbeslutning

Lokalplanforslaget er godkendt på byrådsmødet den 30-01-2019. I referatet fra mødet kan du se indstillingen og alle bilag.

Læs referatet her

 

Materialer (1)

Høringssvar (0)

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato
Svarfrist
Område
Midtbyen
Hørings-id

H80

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ



Plan

Kalkværksvej 10

8000 Aarhus C

Vil du vide mere?

Kontakt os på telefon 89 40 23 60