Gå til hovedindhold
Note! Hørings tidsfristen er forbi.

Forslag til Lokalplan nr. 1150 Boligområde ved Tåstrupvej i Harlev syd

Lokalplanen udlægger området til boligformål for helårsbeboelse i åben-lav og tæt-lav bebyggelse samt lave etageboliger med tilhørende fælles faciliteter.

Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Har du spørgsmål til høringen, se informationer i Lokalplanen.

 

Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 96 til Kommuneplan 2017.

Se lokalplanforslaget her

Lokalplanforslaget kan ses på lokalplanportalen - Klik her

Byrådsbeslutning

Lokalplanforslaget er godkendt på Byrådsmødet den 18. august ​2021. I referatet fra mødet kan du se indstillingen og alle bilag.

Læs referatet her

Miljøvurdering

I henhold til § 8, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planerne ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 3. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse.

Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder link til via siden naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen. Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, pbm@mtm.aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse.

Dine muligheder

Hvis du mener at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde.

Ophævelser

Del af Lokalplan nr. 1007 (Plan-ID nr. 3015668) vil blive ophævet ved den endelige godkendelse af lokalplanen.

 

Høringssvar (12)

Høringssvar - forslag lokalplan nr. 1150

Vi skriver som beboer i Ådalsparken med skel grænsende op mod det beskyttet dige, og derfor også op mod Kirstinelunden. Vi har følgende kommentarer til lokalplanen 1150: 1. Fæl…

Høringssvar til Lokalplan 1150

Vedhæftet høringssvar til Lokalplanforslag 1150 fra Beboerforeningen Harlev Syd. Høringssvaret er for en god ordens skyld samtidig sendt til Teknik og Miljø per mail til post@mt…

Høringssvar vedrørende lokalplan forslag 1150 – Boligområde ved Tåstrupvej i Harlev Syd.

Vedlagt fremsendes høringssvar fra beboerne Ketting Parkvej 25-33. Se venligst vedhæftede pdf-dokument. Høringssvaret er samtidig sendt pr. mail til pbm@mtm.aarhus.dk

Høringssvar vedrørende foreslået lokalplan 1150 for Harlev Syd

Efter gennemgang af lokalplan 1150 gældende for Harlev Syd har Grundejerforeningen af Ketting Parkvej 21-69 følgende kommentarer/indsigelser: - I delområde 1 læges der op til at…

Trafikale forhold

Jeg er som beboer, lige overfor den kommende udstykning, selvfølgelig ked af at der overhovedet skal bygges på de grønne områder. Det er ikke blot os der har fornøjelse af områdern…

Input til lokalplan i Harlev

Dette er en test

Seniorboliger

Vi bor i Ådalsparken med skel op til delområde VIII. Vi er meget bekymrede for lysforholdene i vores have og hus, når der i dette delområde må bygges op til 8,5 meter. Når vi ser p…

Trafikale forhold

Det fremgår af lokalplanforslagets § 5.9, at der skal sikres parkeringspladser til to biler ved ’åben-lav og tæt-lav boliger uden fællesparkering’. Det fremgår, at der er mulighed …

Kristinelunden samt Senior boliger - Vores bolig grænser op til begge byggerier/ Nabohøring

Senior byggeri: 1. punkt omhandler, parkeringspladens i Senior områdes, som grænser op mod diget, og vores have. Vi vil få store gener, fra biler som støjer, og lys kegler som ram…

Natura 2000

Aarhus kommune vurderer at p.g.a. afstanden til Natura 2000 områderne Tåstrup mose/sø er der ingen væsentlig påvirkning. Der er ikke konkret vurderet på de hydrologiske forhold. Be…

Vejtilslutning

Indsigelse mod at afvikling af trafikken sker via Tåstrupvej og ikke inden for afgrænsning af Harlev via Ketting Parkvej. Da vi i Tåstrup fik etableret en sikker toradet cykelsti m…

Hørinssvar vedfr. Lokalplan nr. 1150 Boligområder ved Tåstrupvej i Harlev Syd

21-09-2021 Teknik og Miljø Aarhus Kommune Planafdelingen Karen Blixens Boulevard 7 8220 Brabrand Høringssvar til Boligområde ved Tåstrupvej i Harlev syd, lokalplan nr. …

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Lokalplan
Område
Harlev - Framlev
Hørings-id

H346

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ

Plan, Byggeri og Miljø

Karen Blixens Boulevard 7

8220 Brabrand

Telefon: 89 40 44 00