Gå til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Forslag til lokalplan nr. 1192 - Boliger ved Gudrunsvej og blok B3-B4 i Gellerup

Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål i form af rækkehuse tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger

Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Har du spørgsmål til høringen, se informationer i Lokalplanen.

 

Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidig anvendelse af det viste lokalplanområde. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 139 til Kommuneplan 2017. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til boligformål i form af rækkehuse tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger.

Lokalplanen kan ses på Lokalplanportalen

Planen og klagevejledning kan også ses digitalt på Hovedbiblioteket - Dokk1 fra den 8. juni 2023.

Byrådsbeslutning

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget er godkendt på byrådsmødet den 24. maj 2023

I referatet fra byrådsmødet kan du se indstillingen og alle bilag.

Mindretalsudtalelse

Solveig Munk fra Enhedslisten de Rød-Grønne kunne ikke tiltræde indstillingen og ønskede en mindretalsudtalelse medsendt:

  1. Kun hvis der kan opnås anbefaling til lokalplanen fra grundvandseksperter i f.eks. Århus Vand eller VPU kan Enhedslisten tiltræde. Det fremgår at Lokalplanen er beliggende i sårbart drikkevandsområde ”indvindingsområde for kommunens største kildeplads for Stautrupværket”. Grundvandet skal derfor beskyttes mod forurening fra nedsivning. Kan grundvandseksperter anbefale, at der opføres anlæg som P - plads og bygninger på grunden? Er de påførte beskyttelsestiltag tilstrækkelige til at beskytte indvindingsområdet mod forurening? Burde der i stedet anlægges en grundvandspark på området til beskyttelse af grundvandet?
  2. Parkeringsnormen skal være 1 P-plads pr. bolig. Også i etageboligerne ½ P-plads pr. bolig svarende til Letbanenormen, jf. Lokalplansforslaget side 28 er for lavt, når der endnu ikke er og måske ikke kommer en letbane / BRT linje.

Mindretalsudtalelsen kan desuden ses på denne side under "Materialer", på lokalplanportalen samt i referatet fra byrådsmødet.

Miljøvurdering

I henhold til § 10, stk. 2 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) er der truffet afgørelse om, at Lokalplan 1192 og Tillæg nr. 139 til Kommuneplan 2017 ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering, da planerne ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 3. Begrundelse for afgørelsen kan ses i lokalplanforslagets redegørelse.

Klager over retlige spørgsmål i forbindelse med Aarhus Kommunes afgørelse kan påklages til Planklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder link til via siden naevneneshus.dk. Klageportalen ligger også på borger.dk og virk.dk. Du logger på med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Aarhus Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for kommunen i Klageportalen.

Planklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, Plan, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, pbm@mtm.aarhus.dk der herefter videresender anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klage skal være indgivet inden 4 uger efter offentliggørelsen af denne afgørelse.

Dine muligheder

Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klip på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. Høringen slutter den 17. august 2023. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.

Lokalplanens indhold

For lokalplanområdet som helhed kan der være fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.               

Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde.

Ophævelser

Del af Lokalplan nr. 1026 (PlaniID: 315295) og del af Lokalplan nr. 932 (PlaniID: 2834754) ophæves ved den endelige vedtagelse af Lokalplanen.

Materialer (1)

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Brabrand - Gellerup

Hørings-id

H604

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00