Gå til hovedindhold
Note!Høringsfristen er udløbet

Forslag til lokalplantillæg nr. 1108_T1 på Plantagevej, Egå

Lokalplanen har til formål at give mulighed for udskiftning af en eksisterende mast med en højere mast op til 36 meters højde.


Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist.

Har du spørgsmål til høringen, se informationer i Lokalplanen.

 

Teknik og Miljø har efter bemyndigelse fra Aarhus Byråd, godkendt lokalplantillæg nr. 1108_T1 til offentlig høring.

Lokalplantillægget er udarbejdet efter ansøgning fra 5G-mobildata leverandører, der er forpligtigede til at sikre god mobildataforsyning til alle borgere og virksomheder. Leverandørerne er endvidere forpligtede af masteloven til at opstille master, der giver mulighed for flere antenner pr mast.

Aarhus Kommuneplans retningslinjer for opstilling af mast henviser til at placering i byzone såvidt muligt skal findes i erhvervsområder eller på høje huse. Det er imidlertid ikke alle steder i kommunen, at borgerne kan forsynes fra master i erhvervsområder eller fra antenner på hustage.

Indstillingen og planforslaget kan ses på Lokalplanportalen:

Lokalplantillæg 1108_T1


Dine muligheder

Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du indsende dit høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side. Du kan også sende dine bemærkninger til Teknik og Miljø, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand. Skriv venligst afsendernavn og –adresse i brevet. 

Høringen slutter den 8. oktober 2025. Herefter vil kommunen tage endelig stilling til planen.

Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.

Planerne og klagevejledning kan også ses digitalt på Hovedbiblioteket - Dokk1 fra den 10. september 2025.


Lokalplantillæggets indhold

Lokalplantillægget for mobilmast er udarbejdet efter Erhvervsstyrelsens vejledning om fleksibel planlægning fra år 2020.

Det begrænsede lokalplanindhold angår alene udlæg af mindre arealer til mast i byzone i allerede lokalplanlagte områder.

Arealbehovet til en mast og tilhørende teknikhus udgør ca 40 m2 pr mast.

Arealudlægene i lokalplanforslaget er større end dette, idet det bedst egnede mulige område indenfor det udlagte areal, vil fremgå af en eventuel kommende byggetilladelse til opstilling af mast.


Retsvirkningerne af lokalplanforslaget

Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden har den midlertidige retsvirkning, at der ikke må disponeres indenfor lokalplanområdet på en måde, der foregriber indholdet af den endelige plan.

En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- eller anlægsarbejde.

 

Høringssvar (33)

Nej tak til telemast placering i Egå

Jeg er imod opførelsen af den planlagte telemast med en højde på 36 meter. Placeringen af masten vil have en markant negativ indvirkning på et rekreativt område og vil skæmme udsig…

Telemast

200% NEJ TAK til en 36 m. høj dominerende telemast ved Fristedet i Skæring Strand af åbentlyse grunde, som Aarhus Kommune ikke bør sidde overhørigt. Bekymrende at kommunen stiller …

Høj grim mast

Jeg stemmer imod

BEVAR NATUREN I SKÆRING

Jeg er SÅ meget imod, at der skal sættes en kæmpe telemast op – 36 meter høj – lige midt i udsigten mod stranden i Skæring. Det er totalt skørt! Jeg har fin dækning på min mobil o…

Telemast

JEG ER KÆMPE MODSTANDER AF DEN 36METER HØJE TELEMAST Jeg nyder stort set hver dag naturen og stranden ved den offentlige strand I Skæring. Så da jeg på Facebook så at kommunen h…

36 meter høj mast i min forhave

Jeg er IMOD opsætning af en kæmpe stålkonstruktion på 36meter lige i sigtelinjen mod stranden og fra stranden ind over Skærings smukke kystlandskab. Jeg har fin dækning på min m…

NEJ til telemast

Det ødelægger det naturskønne område med sådan en kæmpe mast.

36m telemast

En 36m høj telemast vil ikke passen ind i området. Den vil stå nær kysten i et naturskønt område og vil præge udsigten. Der er en lokal plan der siger maks 6,5 meter bebyggelse, og…

Nej tak til mast ved stranden

Vi har ikke udsigt til vandet fra vores grund, men jeg kan godt forstå, at de husejere, der har udsigt i retning af vandet, ikke vil have en høj mast midt i det her naturskønne omr…

Mobilmast i skæring

Nej tak til en højere mobilmast i Skæring, hvor mobildækning i øvrigt ikke fejler noget. Ingen grund til at udsigten i rekreativt naturskønt område skal spoleres yderligere.

36 m høj mast i skæring

Jeg mener, at det er helt ude af proportioner at placere en så høj mast i vores meget lavt bebyggede område. Da området skulle ændres til helårsområde, var det netop højden, der va…

Lokalplantillæg 1108

Finder det meget uheldigt at placere så høj en mast midt i vores boligområde Det vil virkelig skæmme vores smukke område, der er præget af lavt byggeri og rekreative områder

Forslag til lokalplantillæg nr. 1108_T1 på Plantagevej, Egå

jEG GØR HERMED INDSIGELSE OM OMTALTE ETABLERING AF MAST DA DET VIL SKÆMME UDSIGTEN OG VÆRDIEN AF BOLIGERNE I OMRÅDET, I STEDET KAN DEN ETABLERES PÅ STUDSTRUPVÆRKET DER ALLEREDE ER …

opfordring til alternativ løsning

Jeg vil gerne opfordre til, at projektet genovervejes i forhold til placering og højde. Området er et naturskønt og rekreativt boligområde tæt ved stranden, hvor en så høj mast …

NEJ til mobilmast i skøn natur

Som tidligere formand for foreningen Skæring Strandby var jeg med til at forhandle aftalen om overgang fra sommerhus- til helårsområde. Det altoverskyggende fokus for både Aarhus K…

Nej til mast i skæring strand

Nej til mast i skæring strand

Indsigelse

Hermed afgives indsigelse mod Aarhus Kommunes forslag om at tillade en 36 meter høj telemast midt i et naturskønt boligområde, 170 meter fra stranden, foran områdets fælles badebro…

Nej tak til mobilmast ved planlagt placering på skæring strand

Masten er i strid med lokalplanens højdegrænse (§ 18 i Planloven). Den ligger tæt på strandbeskyttelseslinjen (§ 15 i Naturbeskyttelsesloven). Den vil dominere landskabet og …

Telemast

Jeg vil gerne klage over forslaget der tillader en 35 meter høj telemast ved fristedet i skæring. Det vil på ingen måde forskønne området og der er pt ingen problemer med mobildæ…

Imod placering af 36 m høj telemast ved Skæring strand.

Jeg er kraftigt imod forslaget om den 36 m høje telemast lved stranden/ badebroen på Skæring Strand og midt i boligkvarter. Vil - i mine øjne - ganske enkelt være grim at se på. …

Mast

Jeg ser dagligt på den ca 20 meter høje mast som står på fristedet i dag og mener en ny mast på ca 36 meter vil ødelægge vores dejlige natur og område tæt på skov og strand. Der m…

Bedre mobil dækning

Ja, tak til bedre mobildækning. Derfor ja tak til ny mobilmast, hvis det er en forudsætning.

Telemadt i skæring

Nej tak til en 36 meter høj mast, ødelægger det fine natur og er unødve

Mast

Nej tak til masten i skæring

Høringssvar, I mod placering af en 36 meter høj telemast ved fælles strand og badebro i Skæring

IMOD PLACERING AF 36 METER HØJ TELEMAST ved vores fælles strand og badebro. Lokalplanen tillader kun byggeri op til 6,5 meter, og masten vil stikke markant ud i det ellers lavt …

Nej til mast

Nej til mast ved Skæring Strand, den må simpelthen kunne placeres et andet sted. Hvorfor skal der ødelægges skøn natur og visuelt billede.

Ny mast til telefoni / mobilt internet

Jeg støtter planen om at den eksisterende mast erstattes af en højere mast da vores mobile internet her ved Skæring Strand er ret dårligt, især når det regner.

Høj Mast til mobiltelefoni

Jeg mener ikke det giver mening at placere en så høj mast på den lokation - Der er allerede et stort teknisk anlæg nemlig Studstrupværket og en placering ved eller i nærheden af de…

mast

jeg synes en mast i den højde der er lagt op til ville være alt for højt der må findes en anden Løsning værste fald må man jo sætte tre mester op og forskellige steder i skæring om…

Telemast

Finder det højst uheldigt, at man fra kommunens side vil tillade opsættelse af en 36 meter høj telemast i meget kort afstand til vores matrikler. Dette specielt i lyset af, at områ…

Ny mast på Fristedet (Plantagevej)

Vi føler ikke et umiddelbart behov for hverken endnu en mast, eller forhøjelse af eksisterende, som iøvrigt står direkte i vores udsigt mod syd! Det ville nok være mere formålstjen…

Ny lokation til mast?

En tæt på fordobling af højden af planlagte mast vil komme til at virke monstrøs i et område, hvor vi i lokalplanen i forvejen ikke må bygge over 6,5 m., og hvor det naturlige præg…

Feedback på planer om at opføre en telemast på Plantagevej

Som beboer på Plantagevej finder jeg det særdeles skuffende at kommunen planlægger at opføre en ny telemast så tæt på områdets mange beboere og vores smukke kystlandskab. Det ku…

Indhold på denne side

Genveje til

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Skæring - Egå

Hørings-id

H1239

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk