Aarhus Kommune sender udkast til CSR bilag, som forventes at skulle indgå som en integreret del af kommunens udbudsmateriale, i offentlig høring.
I Aarhus Kommune vil vi yde et bidrag til opfyldelsen af FNs verdensmål ved at sætte større fokus på 360 graders ansvarlig samhandel og investeringer, når kommunen går i udbud. Ansvarlighed forstås bredt, fx i forhold til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og klima, skat og anti-korruption, etc. For at understøtte dette, har Aarhus Kommune udarbejdet et udkast til et standard CSR-bilag, som benyttes i forbindelse med udbud. Det er hensigten, at CSR-bilaget vil blive en integreret del af kommunens udbudsmateriale som fremhæver og regulerer kommunens politik for ansvarlig samhandel. Inden dokumentet gøres endeligt, ønsker vi at sende det i høring med henblik på at indhente kommentarer, gode råd og forslag til rettelser.
Vi ser frem til at modtage og behandle jeres kommentarer.
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H88
TEKNIK OG MILJØ
Ledelsessekretariatet
Kommuneplanafdelingen
Tlf. 4185 9776
Læs mere om kommuneplanen og hvad den betyder for dig - klik her.