Lokalplanen er ikke længere aktuel, idet udlæggene til etageboliger og den overordnede infrastruktur ikke er i overensstemmelse med det gentænkte Lisbjerg og de byrådsvedtagne udviklingsplaner
Bemærk at høringssvar først gennemgås efter endt høringsfrist
Ophævelse af Lokalplan nr. 828 (PlanID 1366728) er i offentlig høring fra den 14. oktober til den 11. november 2021.
Lokalplanen blev i sin tid udarbejdet for at give mulighed for at fastlægge området til boligformål til etageboliger fra 3 op til 6 etager i udlagte byggefelter.
Lokalplanen er ikke længere aktuel, idet udlæggene til etageboliger og den overordnede infrastruktur ikke er i overensstemmelse med det gentænkte Lisbjerg og de byrådsvedtagne udviklingsplaner.
Hvis ophævelsen af Lokalplanen godkendes, administreres der på baggrund af Kommuneplanens rammebestemmelser og det gældende bygningsreglement.
Har du indsigelser imod ophævelserne af lokalplanerne, bedes du indsende dit høringssvar - klik på knappen "Tilføj høringssvar" på denne side.
Du skal være opmærksom på, at alle indsendte høringssvar/bemærkninger er omfattet af offentlighedslovens regler. Det betyder bl.a., at enhver som udgangspunkt har ret til aktindsigt i alt det du skriver. Derudover vil alle høringssvar inkl. bilag blive offentliggjort på kommunens hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af sagen. Det betyder at navn, adresse, telefonnummer, mail og andre personlige oplysninger som du har oplyst i dit høringssvar, vil blive offentlig tilgængelig. Vi skal derfor opfordre til, at du tænker over hvilke personlige oplysninger du skriver i høringssvaret og at du, såfremt du er omfattet af adressebeskyttelse, gør os opmærksomme på dette.
Ophævelserne sker som et led i udarbejdelsen af Lokalplan nr. 1168 - Boligområde ved Jørgen Clevins Gade i Lisbjerg, som er i høring i samme periode.
For yderligere oplysninger - Klik her
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H385
TEKNIK OG MILJØ
Plan, Byggeri og Miljø
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
Telefon: 89 40 44 00