I Teknik og Miljø, Aarhus Kommune arbejder vi på at anlægge et servicecenter til Letbanen.
Servicecenteret har tidligere været en del af miljøkonsekvensrapporten og miljørapporten for den nye strækning til Letbanens etape 2, som er ved at blive planlagt. Grundet en ny placering af servicecentret sendes afgrænsningsnotatet i en fornyet offentlig høring, nu som et selvstændigt projekt.
Høringen er din mulighed for at gøre os opmærksom på ting, du synes, vi skal undersøge. Vi har allerede en liste med emner, vi vil undersøge, men vi vil gerne give dig mulighed for at føje ekstra til listen eller gøre os opmærksom på lokale forhold.
Projektet omfatter etablering af et værkstedsanlæg til Aarhus Letbane. Anlægget skal rumme faciliteter til opstilling, daglig drift, service og vedligeholdelse af letbanetog samt en ombygning af vejadgangen og en underføring af supercykelstien (Skejby-Lisbjerg-ruten). Projektet er geografisk og procesmæssigt adskilt fra letbanens strækningsanlæg og håndteres som et selvstændigt anlæg med egen plan- og miljøvurderingsproces, men er driftsmæssigt relateret til letbanens samlede system.
Projektet ligger ved Gl. Skejby ved Tyge Søndergaards Vej og omfatter et samlet areal på ca. 11 ha.
Projektområdet er beliggende inden for et større lokalplanområde, der med lokalplanen vil blive reserveret til lignende formål.
Landskab
- Påvirkning af landskabets karakter og visuelle forhold
Jordbund
- Påvirkning af jordbunden fra jordforurening
- Påvirkning af jordbundens ifm. håndteringen af overskudsjord og terrænregulering
Luft
- Påvirkning af luft
Klima
- Påvirkning af klima fra udledning af drivhusgasser
- Klimatilpasning til oversvømmelsesrisiko
- Klimatilpasning til øget vandafstrømning
Vand
- Påvirkning af målsatte vandforekomster
- Påvirkning af målsatte grundvandsforekomster
- Påvirkning af oversvømmelsesrisiko
Natura 2000, bilag IV-arter og fugle
- Påvirkning af bilag IV-arter
Biodiversitet
- Påvirkning af beskyttede naturtyper
- Påvirkning af beskyttede vandløb
- Påvirkning af rødlistede og truede dyr og planter
- Påvirkning af øvrige fredede arter
Materielle goder
- Påvirkning af ressourcer (jord, vand, biodiversitet, råstoffer m.v.)
- Påvirkning af affald (f.eks. mængder, kvalitet)
Befolkningen
- Påvirkning af trafik
- Påvirkning af bløde trafikanter
- Påvirkning af offentlig transport
- Påvirkning af naboer (støj, refleksioner, skyggekast, lyspåvirkning m.v.)
Menneskers sundhed
- Påvirkning af stressniveau og søvnforstyrrelser fra støj
- Påvirkninger fra vibrationer og strukturlyd
- Påvirkning fra kunstig belysning og lysgener
Kumulative effekter
- Kumulative støjpåvirkninger fra servicecenteret, den eksisterende letbanestrækning, letbanestoppestedet ved Gl. Skejby, vejtrafikken og helikoptertrafikken til og fra Aarhus Universitetshospital (AUH).
- Kumulative påvirkninger fra trafik og ændrede adgangsforhold, herunder i forhold til ambulancekørsel og øvrig akut trafik til og fra Aarhus Universitetshospital (AUH).
- Kumulative lys- og refleksionspåvirkninger, herunder i forhold til hospitalsområdet og helikopterlandingspladsen.
- Eventuelle kumulative elektromagnetiske påvirkninger af følsomt medicoteknisk udstyr på Aarhus Universitetshospital (AUH).
- Kumulation med letbanens etape 2 og andre eksisterende eller godkendte planer og projekter, hvor der er geografisk, tidsmæssigt eller påvirkningsmæssigt sammenfald
Det indbyrdes forhold mellem miljøfaktorerne
- Samspillet mellem jordbund, terrænnært grundvand, regnvand, overfladevand og biodiversitet, herunder risiko for mobilisering og transport af PFAS og anden forurening til Koldkær Bæk og nærliggende naturarealer.
- Samspillet mellem klima, ekstremnedbør, befæstelsesgrad, overfladeafstrømning og oversvømmelsesrisiko.
- Samspillet mellem støj, vibrationer, lys og trafik samt påvirkninger af befolkningen og menneskers sundhed.
- Samspillet mellem terrænregulering, landskab, visuelle forhold, rekreative interesser og biodiversitet.
Hvis du synes, vi bør undersøge flere ting, opfordrer vi dig til at indsende et høringssvar - klik på knappen ’Tilføj høringssvar’ på denne side. Der er frist for at sende høringssvar den 15. oktober 2026.
På denne side under ’Dokumenter’ kan du finde udkastet til afgrænsningsnotatet. Vi læser alle høringssvar og vurderer, om det skal behandles i miljøkonsekvensrapporten.
Høringssvar fra første offentlighedsfase indarbejdes i det afgrænsningsnotat, der skal danne grundlag for, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten. Når miljøvurderingsrapporten er færdig, sender vi den og et udkast til tilladelse i en afsluttende otte ugers høring. Herefter skal det samlede materiale indgå som en del af den endelige politiske behandling af projektet. Det er i dén politiske behandling, at Aarhus Byråd tager endelig stilling til, om servicecentret skal realiseres. Alle høringsbidrag fra den afsluttede otte ugers høring vil blive behandlet og fremlagt for byrådet i beslutningsprocessen sammen med Teknik og Miljøs kommentarer.
Du kan læse mere om miljøvurdering på: Miljøvurdering af konkrete projekter
Det er vurderet, at et nyt servicecenter kræver kommuneplantillæg og lokalplan. Planerne er en forudsætning for, at de nødvendige tilladelser til selve anlægsprojektet kan gives. Planerne udlægger de nødvendige arealer til værkstedsbygninger, skinner, parkeringsanlæg, regnvandshåndtering og principper for beplantning mv.
H2084
Har du spørgsmål vedrørende miljøvurderingen?
Så kontakt:
Emilie Pedersen
Projektleder, VVM
E-mail: emskp@aarhus.dk
Har du spørgsmål vedrørende lokalplan og kommuneplantillæg?
Så kontakt:
Andreas Blau
Projektleder, Lokalplan
E-mail: andaleb@aarhus.dk