De seneste år er de sundhedsfremmende effekter ved at bruge kultur i løsningen af borgernære velfærdsopgaver afdækket.
Derfor ønsker vi at lave en fælles plan for kultur og sundhed med det mål at sikre bedre velfærd for borgerne. Og vi vil gerne lave planen sammen med jer.
I vedlagte indstilling har vi skrevet nogle af vores tanker om en fælles Kultur & Sundhedsplan for Aarhus Kommune. Med planen ønsker vi, at kultur kan blive en vital ingrediens i at gentænke tilbud, der fremmer sundhed og trivsel for borgerne.
Inden vi drøfter forslaget i Byrådet vil vi meget gerne høre jeres tanker og ideer til retning og metoder. Derfor er indstillingen i høring frem til den 5. november.
Efter drøftelse i Byrådet går vi i gang med at udfolde den fælles Kultur & Sundhedsplan.
Som en by med en stærk kulturprofil har Aarhus Kommune et godt ud-gangspunkt for at styrke brugen af kultur i et sundhedsfremmende perspektiv.
En Kultur & Sundhedsplan skal bidrage til at samle, styrke og bygge videre på indsatser med kultur til sundhedsfremme på tværs af byens aktører.
Høringsproces
Materialet sendes i offentlig høring frem til den 5. november. Efter at have gennemgået høringssvarene udarbejdes en indstilling til Byrådet, som Byrådet vil behandle den 27. november.
Høringssvar sendes via www.deltag.aarhus.dk
Ved spørgsmål til høringen kontakt
Konsulent i Sundhed og Omsorg Mette Soelberg på e-mail soe-met@aarhus.dk /tlf. 29 20 44 39 eller konsulent i Kultur og Borgerservice Kirsten Elkjær kiel@aarhus.dk / tlf. 41 87 31 90
Kærlig hilsen
Jette Skive & Rabih Azad-Ahmad
Rådmænd for hhv. Sundhed og Omsorg og Kultur og Borgerservice
Høringssvarene er ikke længere synlige på høringsportalen
Høringssvar bliver løbende slettet på deltag.aarhus.dk i takt med at høringer afsluttes. Det gør vi for at leve op til reglerne for GDPR og for at sikre persondata ikke ligger tilgængelig på høringsportalen i længere tid end, hvad der er nødvendigt.
Du kan stadig få adgang til høringssvar, der ikke længere er synlige på høringsportalen.Hvis høringen handler om en sag, der er behandlet af Aarhus Byråd, kan du finde alle høringssvar, som bilag til den konkrete byrådssag. Du kan finde alle sager i byrådet med tilhørende bilag på Aarhus Kommunes hjemmeside – klik her: Forside - dagsordener og referater
Hvis sagen ikke ligger som en byrådssag og du har behov for at få indblik i gamle høringssvar, kan det ske gennem en aktindsigtsanmodning. Læs om dine muligheder for at søge aktindsigt: https://aarhus.dk/demokrati/aabenhed/aktindsigt
H130