Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Klimaplan 2025-2030

Klimaplan 2025-30

Fra: Johannes Yde
Dato: 10-01-2025
Til: Aarhus Kommune
Emne: Høringssvar til Klimaplan 2025-30

Klima- og Miljøudvalg,

Tak for muligheden for at komme med input til Aarhus Kommunes Klimaplan for perioden 2025-2030. Jeg ser frem til at bidrage til en ambitiøs og handlekraftig plan, der sikrer, at Aarhus Kommune vil blive en foregangskommune i klimaindsatsen.

Generelle bemærkninger
Jeg er enige i, at klimaplanen skal bygge på de seneste videnskabelige erkendelser og rette sig mod at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C. Målet om klimaneutralitet vedr. scope 1-2 i 2030 er det mindste, vi skal opnå i Aarhus Kommune. Det bør også indbefatte biomasse fra træ. Desuden bør der også ske en betydelig reduktion vedr. forbruget, som ligger i scope 3.

1. Vedr. Energi
Jeg opfordrer kommunen til at sætte endnu højere mål for udbygningen af vedvarende energi, herunder solceller, vindmøller og geotermi. Udvikling af solceller på byens tage bør stimuleres. Jeg anerkender, at kommunen har etableret et selskab til at udbygge solceller på kommunens bygninger. Måske bør kommunen i relation hertil lave et videnscenter for private mhp. at opsætte solceller på endnu flere privat tage – vanskelige reglen kan være en hindring for at det sker.
Det er vigtigt, at der i Aarhus opsættes vindmøller så mange steder som muligt og gerne flere end der er lagt op til i planen. Herunder er det oplagt at opstille vindmøller på industrihavnen. Udover at give elektricitet tæt på det sted, det skal bruges, vil det også blive et positiv vartegn for byen, ligesom havnens image kan styrkes. Møllerne vil virkelig demonstrere at Aarhus vil den grønne omstilling. Og møllerne vil kun pynte på industrihavnen.
Yderligere er det vigtigt at borgerne engageres i dette bl.a. via medejerskab. Der bør etableres incitamenter for private og virksomheder til at investere i grøn energi.


2. CCS
CCS er i kommunens klimaplan afgørende for, at vi tilnærmelsesvis opnår klimaneutralitet. Det udgør næsten halvdelen af reduktionen – 335.000 t CO2. Der er dog betydelig usikkerhed, da metoden og proceduren ikke er fuldt etableret. Dertil er der stor usikkerhed mht. omkostninger, som er estimeret til ca. 750 kr. per ton CO2. Andre steder opgives udgifterne til op mod 1500 kr. Hvad bliver den reelle pris og er der bedre alternativer?
På baggrund af dette, bør der opstilles alternative muligheder, hvis CCS ikke kan etableres.
3. Mobilitet
Jeg støtter kommunens mobilitetsplan, som for så vidt er meget ambitiøs. Det angives at indsatsen vil give en reduktion på 270.000 t CO2 – 1/3-del af vores besparelse. Om det kan lykkes, er jo svært at vurdere men nok tvivlsomt, når man noterer sig den store modstand, der er fra flere indflydelsesrige sider. Kan det politisk gennemføres? Der er aftalt genbesøg af planen, hvilket er positivt, men det vil være godt allerede nu, om der lå forslag til alternative muligheder, som kunne komme i spil.
Det er vigtigt, at der bliver let tilgængelige off. transportmuligheder og cykelruter i relation med nedjustering af biltransporten. Ideelt bør det komme før man begrænser biltrafikken.
BRT-busser bør foretrækkes i stedet for ”letbane etape 2”. Det er min vurdering, at BRT er mindre omkostningstungt både at etablere og at drive, og det er mere fleksibelt. BRT kan sagtens give sammenhæng med den nuværende Letbane.
Etablering af BRT-busser på Herningmotorvejen til Silkeborg bør undersøges mhp. at styrke den kollektive oplandstrafik. Altså spor, som er reserveret til busserne, og desuden skal der etablere steder, hvor man kan parkere og stige på bussen. Det er relativt billigt at etablere, og det er jo også vigtigt, at den kollektive adgang til Aarhus gøres let, når vi nu begrænser bilismen i centrum. Det vil give en hurtig direkte transport mellem de to byer og mellemliggende mindre byer.
Roadpricing bør søges indført. For at opnå tilladelse fra Staten kunne man foreslå en national forsøgsordning i Aarhus over ex. 5 år.
Som foreslået, er det vigtigt, at der etableres gode off. transportmuligheder i forbindelse med, at Kongelunden bliver færdig. Der bør etableres et system, som kan indsætte Shuttlebusser, når der er fodboldkampe eller større arrangementer på Stadion og i Friheden. Ligeledes bør strækningen fra Kongsvang Station til Kongelunden gøres attraktivt for gående og cyklende. Der bør kun være få parkeringspladser i Kongelunden således, at folk stimuleres til at anvende off. transportmidler; sammenlign med Idrætsparken og Tivoli i Kbh., som begge er næsten uden parkeringsmuligheder.

4. Marselistunnelen
- Det er svært at se formålet med at bygge en Marselistunnel; især efter at havneudvidelse er opgivet. Yderligere bliver der sandsynligvis mindre godstransport over Aarhus Havn i fremtiden. Byggeriet af en tunnel er omkostningstungt og betyder et store ressourceforbrug samt en stor udledning af CO2 under bygning. Tunnelen vil yderligere vedligeholde en fossil transport ind i bymidten med forurening tilfølge.
Der er gode alternativer ved at flytte containere fra havnen via el-tog ad jernbanen til et transportcenter ved Aarslev, hvorfra den videre transport kan foregå; evt. fortsætte på jernbanenettet, hvis containerne skal flyttes langt væk. Dette vil mindske transporten på vejene og reducere udledning af CO2 og partikelforurening.
5. Byggeri
Kommunen bør stille skrappere krav til energiforbrug og materialevalg i nybyg og renovering. Der bør etableres projekter, der fremmer cirkulært byggeri og genbrug af byggematerialer.
Kommunen bør værre tilbageholdende med at sætte store nybyggerier i gang ud fra prestige hensyn - Stadionbyggeriet skræmmer. Der skal være fuld fokus på kommunens eget forbrug!
Kommunen bør stille større krav til at bevare og renovere bygninger herunder parcelhuse i stedet for at rive ned og bygge nyt. Kommunen går selv på nogle områder forrest mht. at renovere og anvende ældre bygninger i stedet for at bygge nyt. Dette er rosværdigt.
Konklusion
Jeg støtter op om en ambitiøs klimaplan, der sætter Aarhus Kommune i front for den grønne omstilling. Jeg håber, at mine input kan bidrage til at skabe en handlekraftig og fremtidsorienteret plan, der sikrer en bæredygtig udvikling for kommune og borgere.

Jeg ser frem til at følge processen.

Med venlig hilsen,
Johannes Yde
Morvads Allé 7, Højbjerg
Mail: johannes.yde@gmail.com. Tlf.: 51416115
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Johannes Richardt Yde

Indsendt

03/02/2025 12:03

Sagsnummer

HS9548755

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Klima, natur & miljø
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H1030

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Klimasekretariatet
Aarhus Kommune

Mail: gogreen@aarhus.dk