Allan Don
Vejlby Vænge 142
8240 Risskov

Høringssvar Århus Kommunes klimaplan 2025-2030

Jeg vil i mit høringssvar forholde mig til 4 temaer:
1) Borgerinddragelse:
Der nævnes:
”En af de største barrierer for udbygning af grøn energi er som bekendt lokal modstand”.
Et godt eksempel er med god grund det udpegede Vosnæsprojekt med 3 stk 150m møller og en årlig produktion på ca 30 GWh, hvilket svarer til 1% af det samlede forbrug i Aarhus 2030, hvilket, som senere nævnes, svarer til 0,03 % af den samlede forventede CO2 reduktion i 2030.
Dette skal sættes op mod, at 52 boliger bliver stærkt berørt af projektet med betydelig tab af livsværdi og økonomi. Det er bare slet ikke i orden! Det er arrogance.
Kommuneplanlæggeren valgte i den absolut afgørende fase at KUN inddrage projektmager og godsejer (far og søn) fra Vosnæs i inddragelsesforløbet, der løb over 6 år samtidig med, at allernærmeste borgere intet vidste i disse 6 år - talt fra ansøgningen fra udvikleren landede på planlæggerens bord (2013) og til den afgørende høring af VE-kommuneplanen i 2019. I 2018 blev alle de oprindelige relevante placeringer for vindmøller skåret bort af Teknisk Udvalg - på dette tidspunkt var der stadig ingen af borgerne ved Vosnæs, der vidste, at Vosnæs var i spil til vindmøller på trods af at der lå en ansøgning!!
Denne tilgang og manglende borgerinddragelse kan Århus Kommune vælge at være ignorante overfor. De kan også vælge at lytte til borgere, der ikke oplever sig lyttet til, og de kan lytte til Concitos seneste rapport om Social accept som forudsætning for den grønne omstilling. Heri siges: ”Tidlig borgerinddragelse, gennemsigtighed og reelle muligheder for borgernes medbestemmelse er afgørende – især når det gælder lokale grønne projekter som vindmølleparker”
Som det skrives i Klimaplanen:
”Byrådet kan beslutte, at der skal være en mere målrettet og fleksibel politisk ledet planlægningsproces med fokus på værdi for lokalsamfund og samtidighed i borgerinddragelse”.
Der nævnes:” Etableringen af energiparken i Spørring er et godt eksempel og viser, hvordan kommunen kan spille en vigtig rolle i at støtte den grønne omstilling ved at skabe dialog og facilitere samarbejde”
Begge projektor giver værdifuld læring om, hvad der er vejen frem og hvad, der skal undgås i fremtiden.
Jeg ønsker at udtale kritik i fht den mangelfulde borgerinddragelse af lokalbefolkningen i fht ønsket opstilling af vindmøller ved Vosnæs og deraf afledt utilfredshed med klimatiltag i Århus kommune. Jeg ønsker at bakke op om tiltag, der indtænker borgerinddragelse før, under og efter opstilling af VE-anlæg.
2) VE-anlæg:
Bliver alle projekterede møller til virkelighed, er de estimeret til at producere 7 % af den samlede energi fra sol og vind i 2030. Så at 10 møller i kommunen skal sikre energimix-behovet på kommunalt plan er jo ikke muligt, hvorfor kommunen også i 2030 planen regner med massiv import til kommunen.
Møllerne ved Vosnæs er planlagt til at udgøre 4 % af den IMPORTEREDE energi. Hvorfor det præcist er 760 GWh og ikke fx 790, der er det gyldne tal for importeret energi, må være svært at svare på.
Differencen på de 30 GWh udgør forskellen på vindmøller på Vosnæs vs ikke-vindmøller på Vosnæs.
Der nævnes: ”En mulig indsats er at undersøge, om der kan opstilles endnu flere vindmøller, hvilket kan forudsætte opkøb af ejendomme”.
Jeg anbefaler, at Århus Kommune søger at undgå dette, for dermed at søge at undgå en determinerende indgriben i borgeres hverdag, herunder kvalitativ boligforringelse. Jeg støtter den af byrådet underskrevne klimaaftales ønske om borgerdrevne energifællesskaber.

3) Energieffektivisering:
Der nævnes: ”Energieffektiviseringer er dog stadig et vigtigt indsatsområde, da det reducerer behovet for investeringer i vind og sol og arealanvendelsen hertil. Dette stemmer overens med Energistyrelsens opfattelse”
Dette = 15.800 tons Co2 i 2030, hvilket svarer til 2,1 % af den samlede Co2 reduktion. De pt 3 planlagte vindmøller ved Vosnæs vil give en reduktion på 248 tons = 0,003 procent af den forventet samlede reduktion
Der er en stor, potentiel økonomisk gevinst ved energieffektiviseringer.
Effektivisering giver altså økonomisk gevinst, modsat opstilling af VE-anlæg i boligområder hhv naturområder med betydelig biodiversitet og rekreativ værdi, som medfører værditab, såvel for natur som for borgere.
I fht nybyggeri er det er muligt at være endnu mere ambitiøs end at overholde de fra 2029 gældende klimaaftryk på 7,5 kg co2/m2/år, som lavemissionsklassen foreskriver. Jeg vil anbefale, at man stiler efter Den frivillige Bæredygtighedsklasses 5kg CO2/m2/år i fht kommunale projekter.
Jeg ser store muligheder i skærpede krav til byggeri i det nye, skærpede bygningsregulativ samt i anvendelsen af biomaterialer måske som krav til kommunale bygninger.
Effektivisering giver god økonomisk gevinst. Opstilling af VE-anlæg er i gang og vil fortsætte uanfægtet af, om vi når Århus Kommunes klimamål til tiden eller ej. Men Opstilling af VE-anlæg kan potentielt medføre værditab, såvel for natur som for borgere, hvorfor det er væsentligt at indtænke ”Den sparede energi” som rigtig god energi.
Et andet fokusområde er lagring, som en bestemmende faktor for stabilitet i energiforsyningen. Kunne Århus Kommune inspireres af Greenlabs etablering af varmesten-batterier?
4) Politisk indflydelse:
Til sidst vil jeg advare mod, at kommunen tænker klima som et århusiansk projekt:
Hvordan kan byrådet påvirke landets lovgivende institution, så vi undgår, at mennesker med el-biler mister afgiftsfritagelse, hvis de får solceller på taget?
Hvordan kan Århus Byråd arbejde for, at pjattede regler besværliggør solceller på kommunale tage??
Hvordan kan Århus Byråd være med til at sørge for, at den tiltagende ulighed i samfundet ikke forhindrer en grøn omstilling? og hvordan kan Århus Byråd være med til at sørge for, at den grønne omstilling ikke potentielt forværrer uligheden, som flere organisationer er bekymrede for.