ER AARHUS KLIMAPLAN INDEN FOR DE PLANETÆRE GRÆNSER? OVERHOLDER DEN PARISAFTALEN? -
Det ved vi ikke, og dermed aner vi ikke, om vi er købt eller solgt.
Hvis en klimaplan skal give mening, må den som udgangspunkt finde ud af hvor meget CO2, vi endnu kan tillade os at udlede, og herefter vise, at vi ved at bruge planens forslag ikke overskrider dette. Det forsøg gør man aldrig i Klimaplanen.

Gjorde man det, ville man fx kunne se, at hvis vi vil have bare 83% chance for IKKE at overskride 1,5 grader, skal vi reducere CO2 med 75% hvert år fra 1. jan. 2025 til vi når næsten nul i 2027.
Derefter skal vi netto ikke udlede CO2 nogensinde mere, når al CO2 medregnes og ikke bare de 37%, som Aarhus Klimaplan medregner (scope 1 og 2) .

Og klimaplanen må nødvendigvis se på ikke bare klima og CO2, men på alle de 9 systemer som hver for sig og tilsammen holder kloden i balance - herunder biodiversitetskrisen, der er mindst lige så alvorlig som klimakrisen og forstærker denne.

I dag har vi overskredet 6 af 9 planetære grænser. Hvert af disse økosystemer har Tipping Points og når disse overskrides begynder systemerne at bryde sammen og dermed true alt liv på kloden. De første fem Tipping Points overskrides om under 10 år, når vi overskrider 1,5 grader (0).

Al den slags ubehagelige viden slipper Klimaplanen helt for at tage stilling til ved aldrig at undersøge, om de indsatser, planen foreslår, vil overholde Parisaftalen eller bringe os inden for de planetære grænser.

Hermed undgår man at se virkeligheden i øjnene og kommer til at lave klimaplaner, der ikke forholder sig til selve opgaven: At sikre vores overlevelse.

Men dermed misinformerer planen reelt borgerne og luller os i søvn, hvor behovet for det modsatte aldrig har været større.

Trods de - desværre alt for få - gode tiltag, som klimaplanen også rummer og som selvfølgelig bør honoreres og støttes.

PLUDSELIG GIK DET OP FOR OS AT, AT DER VAR NOGET DER HEDDER KLIMA

Fra 2021 begyndte de danske kommuner at lave Klimaplaner (1). Planer som kan - og bør - være dét vigtigste redskab overhovedet til at skabe klimahandlinger lokalt, og dermed er med til at afgøre, om vi overlever de kommende naturkriser.
Aarhus er kommet med en sådan Klimaplan 2025-2030. En plan for de sidste år frem mod 2030, hvor klimavidenskaben fortæller, at vi begynder at overskride Tipping Points (2).
Med andre ord en plan for de vigtigste 5 år nogensinde, nemlig de år der afgør, om vi lykkes med klimaindsatsen - helt, delvist eller muligvis slet ikke.
Et af problemerne ved Aarhus’ Klimaplan (og 99% af alle øvrige kommuners klimaplaner) er at planen aldrig sætter kommunens klimaindsats i relation til de mål, vi SKAL overholde, hvis ikke Jordens økosystemer skal kollapse.

Og hvis vi ikke ved, hvor meget eller lidt vi kan tillade os at udlede i forhold til at overholde vores mål, så ved vi jo reelt ikke om det, vi gør er tilstrækkeligt eller ej.

De tre mest oplagte mål, at måle klimaplaner op mod, er:
• Aarhus (og alle kommuner) skal overholde vores fair andel af det resterende globale CO2-budget
• Aarhus skal overholde Parisaftalens mål om max 1,5 graders global opvarmning
• Aarhus skal holde sig inden for klodens grænser, hvor 6 af 9 planetære grænser allerede er overskredet.
PARISAFTALEN nævnes i Aarhus Klimaplan. Men uden ét seriøst forsøg på at sandsynliggøre, at dét Klimaplanen foreslår, kan sikre at vi overholder vores fair andel af Parisaftalens 1,5 graders mål (3).

DET RESTERENDE CO2-BUDGET anvendes ikke som en målestok for Klimaplanen. Er det fordi en sådan måling vil fortælle, hvor usandsynlig lidt CO2, vi endnu kan tillade os at udlede, før vi overskrider 1,5 grader og dermed de store Tipping Points?

DE PLANETÆRE GRÆNSER bruges ikke som målestok i Klimaplanen, selvom disse grænser i sidste ende er det altafgørende mål for, om vi når at omstille tilstrækkeligt, inden det er for sent. For dét handler som bekendt ikke kun om klimaet.


HER ER HVAD AARHUS BURDE SÆTTE KLIMAPLANEN I FORHOLD TIL

Hvis en klimaplan skal give mening, må den som udgangspunkt finde ud af hvor meget CO2, vi endnu kan tillade os at udlede, og herefter vise, at vi ved at bruge planens forslag ikke overskrider dette. Det forsøg gør man aldrig i Klimaplanen. Hvis man gjorde det, - brugte CO2-budgettet - vil man få følgende resultat:

CO2-BUDGETTET: - Verdens klimaforskere har lavet adskillige beregninger af, hvor meget CO2 vi kan udlede fra et givet punkt i tid (fx år 1850), før vi overstiger en global gennemsnitlig temperaturstigning på 1,5°C, der som bekendt er Parisaftalens afgørende mål. Denne mængde kaldes "vores resterende globale CO2-budget" (4).

Det er en kompleks ting at udregne, så når størrelsen af dette budget skal bestemmes, arbejder man med sandsynligheder. Normalt med sandsynligheder på fx 17%, 33%, 50 %, 67 % og 83 %.

Hvis videnskaben har beregnet et resterende CO2-budget med en sandsynlighed på 83 %, betyder det, at selvom man gør alt for at reducere og ikke udlede mere, end der er plads til i CO2-budgettet, så er der stadig op til 17 % risiko for, at den globale gennemsnitlige temperaturstigning vil overstige 1,5°C.

I juni 2023 blev der frigivet opdateringer (5) til det resterende CO2-budget angivet i IPCC's seneste rapport (AR6). Resultaterne fremgår her:

Sandsynlighed for at holde temperaturen under 1,5 % - 17% 33% 50% 67% 83%
Det resterende CO2 budget i Gton CO2 - 500 300 250 150 100

Tallene siger: Jo mere vi vil være sikre på ikke at overskride 1,5 grader, jo mindre kan vi tillade os at udlede.

”Så for at besvare spørgsmålet om, hvor stort det resterende globale CO2-budget er, skal vi først beslutte, hvilket sandsynlighed for, at den globale middeltemperaturstigning holdes under 1,5°C?

I forhold til hverdagssituationer, ville du bo i en bygning eller krydse en bro, hvis der var 10 pct. chance for at den falder sammen? Eller fem procent? Eller én procent? Selvfølgelig ikke.” (6)

Ikke desto mindre baserer IPCC og mange andre undersøgelser deres konklusioner om hastigheden af CO2-emissioner reduktioner med en sandsynlighed på mindst 50 % for at holde den globale middeltemperaturstigning under 1,5°C. Dette betyder også, at der er 50 % risiko for global middeltemperaturstigning på over 1,5°C.

”Konklusionerne om nødvendige reduktionssatser er således baseret på særligt risikable scenarier, men er ikke desto mindre brugt af politikere og beslutningstagere til at implementere politikker og handlinger” (6).

Men når selve vores livsgrundlag er på spil, skal vi naturligvis arbejde med så høj sandsynlighed som muligt, for at bevare livsgrundlaget.

I forhold til CO2-budgettet er den højeste sandsynlighed 83% i IPCC’s beregninger. Hvis vi tager udgangspunkt i det, så er det resterende globale CO2-budget 100 Gton CO2 pr. 1. januar 2023.

Da vi udleder mere end 40 Gton CO2 om året, vil dette budget være opbrugt allerede midt i 2025, altså i dette år, hvis vi fortsætter de nuværende udledninger (6).

KONKLUSION: Der er et enormt behov for øjeblikkelige, voldsomt store reduktioner i den globale CO2-udledning og dermed vores andel heraf.
I lyset af det hiver netto nul-emissioner i 2030, 2040 eller sågar 2050 absolut ingen mening.

Udledningerne er som bekendt ikke standset, siden disse udregninger. Derfor kunne Klimamonitor i januar 2025 bringe en opdatering af Jan Vejnaa Hansens tidligere artikler: ”Vores ledere har svigtet os. Der er behov for en ny samtale i 2025” (7). Heri hedder det:

”Skal vi med nogenlunde sikkerhed holde os under en global middeltemperaturstigning på 1,5 grader - grænsen hvor de værste skader (måske) kan undgås - skal vi fra nu af skære den globale CO2-udlednbinger med knap 75 procent per år, så den når næste nul i 2027”
- ”Det kommer ikke til at ske. Verdens ledere har med åbne øjne svigtet dig, mig, vores børn og alt andet liv på jorden” (7).

Konklusionerne om nødvendige reduktionshastigheder for at nå 1,5 grader er således baseret på særdeles risikable scenarier. Det er en forudsætning som aldrig bliver klart formidlet, hverken af videnskaben eller i de korte sammenfatninger, som politikere, beslutningstagere og medier læser. Heller ikke i denne Klimaplan fra Aarhus.

”Resultatet er, at målsætninger og implementering af tiltag bliver helt utilstrækkelige. Men hvordan i alverden kan
det være acceptabelt at slå plat og krone om eksistensen af vores livsgrundlag?
Når selve vores livsgrundlag er på spil, skal vi selvfølgelig operere med så lille risiko som muligt. Den mindste risiko, IPCC opererer med, er 17 procent. Det er en vanvittig stor risiko, men det er den, som er brugt, når jeg konkluderer, at den globale CO2-udledning fra i år skal falde med knap 75 procent per år, så den når næsten nul i 2027

Skal vi bare med nogenlunde sikkerhed holde os under en global middeltemperaturstigning på 1,5 grader -
grænsen hvor de værste skader (måske) kan undgås – skal vi fra nu af skære den globale CO2-udledning med
knap 75 procent per år, så den når næsten nul i 2027” (8).

”ALT DET ANDET” DER SKAL ADRESSERES I EN SERIØS KLIMAPLAN - DE PLANETÆRE GRÆNSER

I virkeligheden er det alt for snævert kun at se på CO2-udledninger. Udover Klimaforandringer er der otte andre økosystemer på jorden, som sikrer betingelserne for alt liv. Sammen med klimasystemet har vi bragt fem af disse andre økosystemer ud af balance.

For at give et sandfærdigt billede af situationen, burde Klimaplanen tage udgangspunkt i (vores andel af) den samlede situation, kloden befinder sig, for det er dén situation, vi skal håndtere - ikke et lille udsnit heraf.
Foruden klimakrisen handler det også om biodiversitets-, natur-, muld-, vand-, hav- etc. kriserne.

Den samlede situation beskrives bedst ud fra de planetære grænser som dét, vi skal måle al indsats og politik i forhold til. Her er situationen kort fortalt:

I 2025 har verden overskredet 6 af 9 planetære grænser for de systemer, som holder vores planet, Jorden, i balance (9). Når et systems grænse overskrides, begynder det at bryde sammen.

I hele den holocæne geologiske periode der har skabt stabilitet i de sidste 12.000 år har hvert af de 9 systemer indtil i dag været med til at skabe balance. Efter overskridelserne vil systemerne overgå i en ny tilstand, hvori hvert system skaber ubalance og medvirker til, at de store økosystemer kollapser (10). Naturen har været vores bedste ven. Nu bliver den vores fjende. Og lige så god den er som ven, lige så hård er den som fjende.

De 9 store økosystemer er: 1) klima, 2) biodiversitet,3) landjorden med dens skovdække og landbrug, 4) ferskvand, 5) flowet af næringsstofferne kvælstof og fosfor, 6) hav, 7) forurening af atmosfæren, 8) fremmede stoffer som plastik, 9) ozonlaget (11) - se figuren.

Det gælder globalt og det gælder for Danmark og helt ned til Aarhus Kommune, at sammenbruddene begynder, når vi overskrider det enkelte systems Tipping Points (12). Vi ved fra klimavidenskaben (13), at vi overskrider de fem første Tipping Points (14), når vi overskrider Parisaftalens 1,5 graders mål og dermed opbruger vores resterende CO2-budget (15).
Det ér allerede ved at ske: 2024 var det første år med en gennemsnitstemperatur over 1,5 grader (16) og en enig global videnskab fortæller, at vi permanent overskrider 1,5 graders målet (17) i første halvdel af 2030erne (18), altså om mindre end ti år.

Når de store økosystemer begynder at kollapse udgør det en trussel mod menneskehedens fortsatte eksistens.

At overskride de planetære grænser er derfor et spørgsmål om vores overlevelse.

Konsekvenserne af den hidtidige politik globalt , nationalt og lokalt ser vi allerede i form af ekstremvejr og klimaskabte katastrofer. Kæmpemæssige ukontrollerede brande, der afbrænder titusindvis af bygninger i Los Angeles, skove i Sibirien og Canada, Australien, Sydamerika. Eller oversvømmelser i Asien, store dele af Centraleuropa og i Danmark. Ikke bare fra havet, men også fra grundvandet, å-systemerne og de stadig hyppigere massive regnskyl.

Et land som Danmark har 8700 km kystlinje og det er ikke muligt at bygge dæmninger om det hele til forsvar mod stormfloder og stigende havniveau. Vi skal derfor prioritere: Hvilke dele af Danmark skal vi opgive til vandmasserne?

Endnu større trusler ikke langt ude i fremtiden er kendt af videnskaben, omend ukendt for de fleste borgere og politikere. Fx truslen om sammenbrud af de havstrømme (19), der i årtusinder har sikret Danmark og Norden varmen fra Golfstrømmen. Det vil kunne sænke temperaturen med 10-15 grader (20) og gøre det umuligt fx at dyrke landbrug.

Derfor: ”Vi står i en ny klimavirkelighed” som miljøminister Magnus Heunicke sagde i en pressemeddelelse 19. dec. 2024 (21). Her hentydede han til, at 51 af 98 danske kommuner nu er truet af oversvømmelser, herunder Aarhus.

Men problemet er langt bredere og dybere end dét og for at reagere passende, skal vi reagere omgående og massivt for at mindske og afbøde presset på kloden. Men det kan vi også. Og ovenikøbet kan vi opnå mange fordele af det.

Konklusionen er, at al politik - herunder al kommunal politik - er nødt til at overholde de planetære grænser.

Enhver klimaplan, der har en oprigtig hensigt om at ville afbøde klima- og biodiversitetskrisen og sikre vores overlevelse, må derfor tage udgangspunkt i, at vi skal omstille så massivt, at vi overholder samtlige de planetære grænser.

Klimaplanen for Aarhus skal derfor forklare, hvordan vi gør det - overholder klodens grænser.

Klimakrisen kan ikke ses isoleret fra de øvrige naturkriser. Alle ved eksempelvis, at klimakrisen hænger helt tæt sammen med fx biodiversitetskrisen, som i øjeblikket i sig selv truer alt liv på kloden. Hvordan kan vi overholde biodiversitetens grænser og tackle biodiversitetskrisen? Hvorfor diskuterer Aarhus stadig ”klima” som om, biodiversitet ikke er en del heraf? - endsige mulden, vandet, havet osv.?

Det ville jeg ønske at Klimaplan 2025-2030 fra Aarhus Kommune ville gøre - se klimaplanen i lyset af de planetære grænser og forklare, hvordan planen bliver et led i at overholde samtlige disse grænser.

Så kunne Aarhus retmæssigt blive en foregangskommune.


0) Jf. Rapport fra University of Exeter's Global Systems Institute https://report-2023.global-tipping-points.org/ - samt TV2 omtale af rapporten https://vejr.tv2.dk/2023-12-07-jorden-er-paa-randen-af...
1) De første 20 danske kommuner lavede klimaplaner for første gang i 2021. Herefter fulgte de næste 76, så i alt 96 af 98 kommuner havde lavet klimaplaner ved udgangen af 2024. Se Realdania, DK 2020 https://realdania.dk/projekter/dk2020
- ”DK2020 giver danske kommuner mulighed for at hente rådgivning og sparring til at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der lever op til Parisaftalens målsætninger”, hedder det på forsiden.

2) Jf. interview med klimaforsker Johan Rockstrøm https://detfaellesbedste.dk/film-til-omstillingen/
Aarhus Klimaplan findes her https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Forslag Klimaplan 2025-2030_0.pdf Der er frist for høringssvar til Aarhus Kommunes Klimaplan frem til 20. februar. Høringssvar m.v. kan skrives her https://deltag.aarhus.dk/hoering/forslag-til-klimaplan-2025-2030

3) Således siger Klimaplanen: Klimaplanen fortæller, at kommunen som ”..alle 98 danske kommuner gennem den nationale Klimaalliance har forpligtiget sig til at udvikle og implementere lokale klimahandlingsplaner som viser vejen til klimaneutralitet senest i 2050” og at ”..klimaplanerne certificeres af C40, der følger standarder i overensstemmelse med Parisaftalen” (begge: Klimaplan s.6)

4) IPCC, 2021: Climate Change 2021: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Sixth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change [Masson-Delmotte, V., P. Zhai, A. Pirani, S. L. Connors, C. Péan, S. Berger, N. Caud, Y. Chen, L. Goldfarb, M. I. Gomis, M. Huang, K. Leitzell, E. Lonnoy, J. B. R. Matthews, T. K. Maycock, T. Waterfield, O. Yelekçi, R. Yu and B. Zhou (eds.)]. Cambridge University Press. In Press.

5) P. M. Forster et al.: Indicators of Global Climate Change 2022: annual update

6) Dette afsnit og dets citater er baseret på artikler af klimaingeniør og medlem af Det Fælles Bedstes Tænketank, Jan Vejnaa Hansen blog og Klimamonitor artikel: https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/01/JAN_HANSEN_1.5-degrees-–-how-big-risks-are-we-willing-to-take.pdf

7) Jan Vejnaa Hansen, ”Vores ledere har svigtet os” - https://klimamonitor.dk/debat/art10231044/Vores-ledere-har-svigtet-os.-Der-er-behov-for-en-ny-samtale-i-2025?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR1-DOWRJiAxOYhrXAe5zp-NL52nozdLTLyLi0zBjbRPJkqjhvHUiuM2eLI_aem_TbCvZhDGfjGN41ChAWhkEw

8) Samme

9) Kathrine Richardson m.fl. - Earth beyond six of nine planetary boundaries, Science sept. 2023 https://www.science.org/doi/10.1126/sciadv.adh2458

10) Jf. Interview med Johan Rockstrøm, en af verdens ledende klimaforskere, fra 2023 om planetære grænser og Tipping Points https://detfaellesbedste.dk/film-til-omstillingen/

11) Det Fælles Bedste: ”Klodens Tilstand”, https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2024/06/klodens-tilstand-og-folketingsvalget_2.pdf

12) I den nyeste Tipping Point-rapport fra dec. 23 viser analyserne, at vi er ’på randen af fem katastrofale tipping points, https://vejr.tv2.dk/2023-12-07-jorden-er-paa-randen-af-fem-katastrofale-tipping-points-viser-ny-rapport

13) Jf. Interview med Rockstrøm, https://detfaellesbedste.dk/film-til-omstillingen/

14) Jf. https://global-tipping-points.org/

15) Jan Vejnaa Hansen ”Debat: Vores ledere har svigtet os. Der er behov for en ny samtale i 2025”, https://klimamonitor.dk/debat/art10231044/Vores-ledere-har-svigtet-os.-Der-er-behov-for-en-ny-samtale-i-2025?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR1-DOWRJiAxOYhrXAe5zp-NL52nozdLTLyLi0zBjbRPJkqjhvHUiuM2eLI_aem_TbCvZhDGfjGN41ChAWhkEw


16) Copernicus: Første år over 1,5 grader C opvarmning, https://www.dmi.dk/nyheder/2025/copernicus-foerste-aar-over-15-c-opvarmning

17) Mandag Morgen, Fra Klimakrise til Klimahandling, https://www.lederne.dk/politik-og-presse/pressemeddelelser/fra-klimakrise-til-klimahandling

18) Jf. IPCC Synteserapport, marts 2023, https://www.ipcc.ch/report/ar6/syr/

19) Klimaforskere råber ministerråd op: Kan blive katastrofalt for de nordiske lande, https://www.dr.dk/nyheder/vejret/klimaforskere-raaber-ministerraad-op-kan-blive-katastrofalt-de-nordiske-lande

20) Open letter by Climate Scientists to the Nordic Minister Council, https://en.vedur.is/media/ads_in_header/AMOC-letter_Final.pdf

21) https://mim.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/december/ny-risikokortlaegning-for-oversvoemmelser-51-kommuner-indgaar-i-ny-udpegning