KLIMAPLAN HØRINGSSVAR #3 til "By, Land og Byggeri"

BOLIGBYGGERIET I AARHUS ER PÅ SPEED
- Byggeriet i Aarhus er stærkt klimaskadeligt og ifølge Kommunens klimaplan skal det stort set fortsætte sådan

Aarhus er en af de byer i Danmark, som bygger allermest i Danmark - flest boliger i og uden for byen, flest højhuse bygget i det hurtigste tempo i de mest klima- og miljøskadelige materialer.

Aarhus Kommune tjener penge på at sælge grunde til bygherrer; herefter på at beskatte byggerierne og de mange ny-tilflyttende borgere. Byggeri og byudvikling af blevet big business, og kommunen tjener store penge på ”byudvikling”.
Det er derfor, at byggeriet i Aarhus er på speed. Højhuse skyder op overalt i bykvartererne. Parcelhuskvarterer skyder op overalt i omegnen. Enhver plads skal helst bebygges. Højt og tæt. I beton, stål og glas.
Og develop’erne som det hedder - dvs. investorerne med kapital fra pensionsselskaber til kapitalfonde osv. - bestemmer, hvordan bygningerne kommer til at se ud. Ikke beboerne eller byens borgere. Ej heller arkitekterne.
Der er for mange penge på spil til, at kommunen vil standse den form for ”byudvikling”. Derfor skal der trædes varsomt, når det kommer til Byggeriets plads i Klimaplanen for Aarhus. Helst vil man sige ingenting og håbe, at borgerne ikke protesterer.
For det er selvsagt ikke så godt ikke at ville ændre noget, når netop byggeriet er den helt store klima- og miljøsynder.

BYGGERIET OVERSKRIDER DE PLANETÆRE GRÆNSER PÅ ALLE PARAMETER

Lige nu river vi ned og nybygger i stedet for at genbruge, bevare og ombygge. To og tre etagers gamle bygninger rives ned og nye erstatter dem med 8 til 12 etager. Bygget helt tæt op til hinanden. Selvom man ved, at nedrivning og genopbygning af et etagebyggeri fra fx 1970’erne udleder 50 gange mere CO2, end renovering af samme kompleks (Realdania, Boligbyggeri fra 4 til 1 planet)
Bolig- og bykvaliteten mangler. Der rives ned og bygges nyt i ensartede kasser af sjælløs beton uden sans for, at det er mennesker, man bygger for - ikke robotter til arbejdsmarkedet. Der bygges uden plads til mødesteder og fællesarealer. Uden skønhed og sjæl. Uden områder til børn, grønt, natur, dyr, træer, fællesskaber og samlende naboaktiviteter. Uden butikker, værksteder, fællesrum, forsamlingshuse. Det er overnatning for moderne byboere.

Der bygges voldsomt ressourcekrævende og klimaskadeligt. I Danmark og samtlige vestlige lande bygges i de mest klimaskadelige materialer, og vi bygger ekstremt stort, med alt for mange m2 til hver familie og person. Det betyder, at byggesektoren står for 30% af Danmarks samlede CO2-udledninger og for 42% af vores affald.

Der er med andre ord voldsomt behov for at gøre tingene anderledes, herunder for at respektere de planetære grænser, som det siges i dette citat fra den svenske stjerneklimaforsker, Johan Rockstrøm, direktør for Potsdam Institute for Climate Impact Research, der gjorde status på planetens helbred ved byggekonferencen Building Green i København, okt. 2024, han sagde:

”Hvis vi vil undgå at hamre ud over et Tipping Point, der truer menneskets grundlæggende eksistens, kræver det omgående og omsiggribende handling. Det sker ikke uden et grundlæggende opgør med den konstante udvidelse af pladsen, mennesket optager på planeten - og måden vi bygger på i dag.” (kilde: Information 10.nov. 2024 fra Building Green Konference i København).

Her er et par eksempler på byggebranchens klode-påvirkning:

BYGGEBRANCHENS NEGATIV LISTE:
1) Byggebranchens byggeri og boliger overskrider klodens grænser mange gange. I Danmark står branchen for 30% af alle CO2-udledninger og globalt for 39% (1). Vi bygger globalt, hvad der svarer til et Paris - hver uge! De mest anvendte byggematerialer er stærkt klimaskadelige, det gælder fx cement, stål, beton, glas, rockwool, tegl, aluminium, plast. I stedet skal vi lære at bruge lokale, naturlige, gendannelige eller fornybare materialer - træ, ler, sten, tang, muslinger, græs - og at genbruge byggematerialer i et helt andet og langt større omfang. Men der er firmaer som tjener store summer på de ’moderne’ ofte ’vedligeholdelsesfrie’ materialer, som i virkeligheden tit er begrænset holdbare. De er ikke interesseret i at omstille.

2) Danskerne bor på flest m2 i verden. Fra 1957 til 2023 voksede den gennemsnitlige bolig fra 111 m2 til 211 m2.

3) Byggebranchen står for godt 35-40% af Danmarks samlede affaldsmængde (2) og for næsten 40% af vores energiforbrug. Sammenlignet med 1990 er vores energiforbrug per m2 ca. 25% lavere i dag, men det samlede energiforbrug per husholdning er alligevel større samlet set pga. større boliger.

4) Byggebranchens aktiviteter truer 29% af alle arter på listen over truede og næsten truede arter (3).

5) Byggebranchen står for 50% af forbruget af klodens nyopbrudte (jomfruelige) materialer / ressourcer (jf. TemaMagasin, note 1)

6) Vi bygger for dyrt og vi bygger for de rige i stedet for at bygge for den almindelige befolkning. Den største lejlighed på Papirøen i København er på 378 m2, og den blev solgt for 71 mio. kt. til en udlandsdansker (4). Folk med helt normale lønninger har ikke råd til at bo i byen. Nybyggede ejerlejligheder på Aarhus Ø kan koste tocifrede millionbeløb. Mange steder bygge Aarhus kun for de rige, ikke for folk som de er flest.

7) Det er de største byggefirmaer og deres interesseorganisationer, der styrer byggeriet og reglerne omkring det. Da fx 630 firmaer og virksomheder for nylig støttede initiativet Reduction Roadmap, som følger målsætningerne i Parisaftalen for byggeriet, lavede Dansk Industri (DI) en alternativ plan som støtter regeringens 70% målsætning, der har en væsentlig mindre CO2-reduktion. Det endte med at DI fik sine krav igennem. De 630 aktørers anbefalinger om et reduktionsloft på 5,8 kg CO2 i Reduction Roadmap blev tilsidesat til fordel for DI’s noget højere mål for udledninger på 7,1 kg. C02 (5). Det handler om politisk og økonomisk magt.
Af samme grund er det Rockwool og CHR Concrete, der repræsenterer materialeproducenterne i Branchen (5). Og en virksomhed som Portland Cementfabrik i Aalborg, der fik tilladelse til ekstra store CO2-udslip.

8) Bankerne giver nødig lån til renovering men gerne til nedrivning og nybyg, selvom renovering er op til 50 gange mere klimaskånsomt. Hensyn til klima, natur og miljø spiller ingen rolle i de kalkuler byggebranchen og finansinstitutionerne laver.
Det giver en voldsom belastning af klima og af klodens ressourcer, og det giver en by med for ringe trivsel.

VERDENS MEST INTETSIGENDE PLAN FOR KLIMAINDSATSEN IFT. BYGGERI OG BYUDVIKLING

Der er således noget at gribe fat i for Aarhus’ Klimaplan 2025-2030 (6). Alligevel rummer planen måske verdens mest intetsigende klimaplan for byggeriet og byplanlægningen, tømt for reelt indhold og visionære eller modige indsatser, selvom netop byggeriet er et af de områder, hvor Aarhus virkelig kunne gøre en forskel. Allerstørst ved simpelthen at holde op med at bygge nyt og i stedet ombygge eksisterende bygninger.

Klimaplanen ledsages af et Indsatskatalog (7) som fortæller mere præcist, hvilke indsatser, der skal iværksættes. Vi får at vide, at man vil satse på 1) ”Klimastrategisk planlægning”, som ”vil muliggøre CO2-reduktion i andre indsatser”, og 2) Aarhus i et Grønt Danmark, som siger at man vil ”udnytte synergieffekterne mellem forskellige initiativer”, herunder den grønne trepart. Samt satse på, at planlægningen skal ske 3) i ”Partnerskaber”.
Punktum. Intet konkret om, hvad og hvordan - intet om konkrete indsatser, deadlines, forventede CO2-reduktioner, visioner for byplanlægningen osv. Kun disse generelle skønmalerier i noget der minder om en floskelfyldt skåltale.

Byggeriets rolle i den aktuelle Aarhus Klimaplan for 2025-2030 kunne være skrevet i 1970erne som en stiløvelse i varm kommunal planlægningsluft.

Og dér, hvor man umiddelbart og konkret kunne gøre en forskel, nemlig ved dét, planen kalder for den fjerde indsats inden for byggeri - 4) Klimaeffektive bygninger, dvs. hvordan man bygger og hvor meget vi bygger - der vælger man at fokusere udelukkende på kommunens egne bygninger - koncernen Aarhus Kommunes nybyggeri. Ikke nybyggeriet samlet set, Aarhus som samfund. Kun kommunens eget byggeri, som udgør knap 1/10 af det samlede byggeri.

Det er derfor, at den samlede reduktion i Klimaplanen kun når op på sølle 1.600 Tons CO2e årligt; sammenlignet med fx de kommende CO2-fangst anlægs CO2-reduktion på 335.000 tons.
Det er med andre ord nærmest ingenting, byggeri-sektoren bidrager med til CO2-reduktion, selvom den som sagt står for 30% af alle udledninger i Danmark, og med sikkerhed endnu mere i Aarhus Kommune.
Det begrunder man i Klimaplanen således: ”Når Aarhus Kommune selv er bygherre, har vi i særlig grad mulighed for at være ambitiøse og herigennem bidrage til målsætningen om at reducere Aarhus Kommunes forbrugsbaserede klimaaftryk med 50% ved udgangen af 2035” (Indsatskatalog, s. 74).
Herefter fortæller man, hvor meget forrest man faktisk har tænkt sig at gå og hvor ambitiøse mål, man har tænkt sig at sætte for disse kommunale byggerier. Underforstået, at det kan vi bedst gøre, når det kun omhandler for kommunens egne bygninger, hvor vi selv er bygherrer.

Strålende, - men måske kunne man stadig godt gå ekstra forrest og være ekstra vældig ambitiøs ved at medtage alle byggeriers udledninger og ikke kun 1/10 del, som udgøres af kommunens egne byggerier.

Så kunne man samtidig kræve ”Klimaeffektive bygninger” for HELE kommunen, nu hvor man havde chancen for 1) at minimere eller helt standse det klimaskadelige nybyggeri, 2) genbruge materialer, 3) ikke bygge nyt, men i stedet genbruge og ombygge boliger, 4) bygge i biogene klimavenlige materialer, 5) energieffektivisere, 6) begrønne, 7) bygge mindre osv. - Gældende for al byggeri i kommunen og ikke kun kommunens eget.

Klimaplanen lægger op til at kommunen skal skaffe sig erfaringer og viden ved at starte klimaeffektivt byggeri og eksperimentere med at stille klimakrav, lave pilotprojekter, udvikle materialekataloger, udvikle CO2-budgetter for det kommunale byggeri, konceptudvikle og meget mere (se Indsatskatalog, s. 74).

Men det er jo vanvid: Kommunen vil med sin Klimaplan for byggeriet bruge de sidste dyrebare år, inden vi overskrider Tipping Points, til at gøre alt dét, som forskning på fx Build Instituttet på Aalborg Universitet, eller ngo’er og byggeriets ildsjæle for længst har undersøgt og brugt årtier på at finde løsninger til. At opdage det, som allerede er opfundet.

DET BOLIGINDUSTRIELLE KOMPLEKS

Men byggeri er blevet Big Business. Vi har fået et ”boligindustrielt kompleks” og et ”trafikindustrielt kompleks” lige som det militærindustrielle kompleks, Eisenhower advarede mod under den kolde krig. Boligbyggeriet er blevet drivkraft for økonomisk vækst og en stadig mere betydningsfuld investeringskategori (8).

Pensionsselskaber, private kapitalfonde, forsikring, kreditinstitutioner, banker m.v. vil gerne investere i byggeriet. Trenden er så massiv, at der globalt investeres fire gange så meget i ejendom som i produktionsvirksomhed (9).

Boligbyggeriets udvikling kaldes for ”finansialisering”, hvor markedet i stigende grad er blevet et spekulationsobjekt og boliger og byggeri er blevet den mest sikre investeringsform. Og byerne, her Aarhus, indpasser sig så i dette mønster - byen bliver bygget efter developernes behov, ikke menneskenes.

Kommunerne spiller en særlig rolle i denne trend. Kommunerne tjener på at sælge byggegrunde, som developerne køber og bygger på. Senere tjener kommunerne ved boligbeskatning og tilflyttere som betaler indkomstskatter. Jo dyrere grundene er, jo mere må bygherren bygge i højden og sælge eller leje ud dyrt for at få sin investering retur.

Det ender hver gang og stensikkert med én bestemt type byggeri: Stadig flere, stadigt højere højhuse, dyrere boliger bygget tæt sammen uden plads til grønne åndehuller, parker, natur, torve, legepladser, fælleshaver etc., fordi kommunen skal tjene mest muligt ved salg af mest mulig areal til flest mulige developere.

Develop’ere skal tjene mest mulig på de grunde, de har købt. Alt sammen med boliger bygget i beton, stål, glas og andre klimabelastende materialer. Jo mere presset vokser for at investere, jo mere stiger priserne på den mest begrænsede ressource af alle, nemlig areal i byzonen.
Vi kan alle mærke konsekvenserne: Der er stadig flere områder i byen Aarhus, hvor nybyggeriet nu er så højt og så tæt, at det føles som om bygningerne tårner sig op i 8-12 etager over gadens cyklister og gående. Udsigten til himlen eller solen er væk. Gaden bliver mørk. Vinden tager til i mellemrummet mellem de høje bygninger.
Ingen butikker. Ingen værksteder. Ingen grønne områder. Bygninger er sjælløse, fantasiløse og oplevelsesfattige, fordi det aldrig var beboernes livskvalitet, der var i centrum, men afkastets størrelse. Arkitekterne er kun med fordi man på den måde kan sikre sig, at det er muligt at retsforfølge nogen, hvis noget går galt (9).
Der er ikke byrum og mødesteder for fællesskaber og fælles aktiviteter. Det hele ender i et kannibalistisk loop, der presser huslejer og ejendomspriser i vejret, så familier med almindelige indkomster får svært ved at bo i byen. Menneskelige boligbehov erstattes af kapitalinteresser. Der er skabt en gentrificering af byen, hvor almindelige mennesker presses ud til fordel for dem med penge.

”Der er meget at vinde ved at stoppe den type byggeri, som ødelægger vore byer under frembringelse af minimal boligkvalitet og maksimal CO2-udledning”, siger professor på Arkitektskolen i Aarhus, Søren Nielsen (9).

Tilsammen skaber de økonomiske interesser bag denne form for byudvikling en by, som ikke formes ud fra miljø- eller menneskehensyn, men alene ud fra hensyn til en maximal indtjening.

HVAD VI KUNNE GØRE I STEDET?

Søren Nielsen, professor ved Aarhus Arkitektskolen, blev af Aarhus stadsarkitekt m.fl. inviteret til at holde tale ved ”Arkitekturens dag”, da den blev fejret på DOKK1. Her sagde han bl.a.:

”Jeg gentog mine budskaber om at boligpolitikken er en klimapolitisk katastrofe, at boliger udgør et funktionelt alibi for spekulation, og at modernismen er blevet et æstetisk alibi for finanskapitalismens kærlighedsløse byggeskik.
Storbykommunerne bør komme ud af deres grundsalgsafhængighed og dramatisk ændre livsstil. Jeg har lavet denne kur – i dagens anledning kaldet Aarhus-kuren - men den bør tages af de fleste storbykommuner. En forventelig sideeffekt af kuren er at flere børnefamilier kunne få lyst til at blive boende i byen”.
Aarhus-kurens 10 bud lyder i en tillempet version, hvor vi har tilladt os den journalistiske frihed at mixe den med Manifestet ”Bevaringsværdig Byggebranches” vision for en bevaringsværdig byggebranche (s. 22-23) og tilføje det sidste punkt:

1. Vi skal opbygge en ny byggekultur, som respekterer planetens grænser. Hvor vi renoverer og transformerer den eksisterende bygningsmasse og opbygger naturgrundlaget i stedet for at udhule det

2. Brug ikke grundsalg som kommunal finansieringskilde. Byg for borgerne, ikke for pengene

3. Byg ikke flere beton- og murstenskasser - Byg ikke flere parcelhuse - byg meget mindre - byg med plads til fælles brug af rum - byg aldersfleksibelt, så vi bor i boliger der passer til vores aktuelle behov frem for i boliger indrettet efter de behov vi havde engang, da vi var en større familie med børn

4. Riv ikke flere huse ned. Det er ikke en mulighed at blive ved med at bygge nyt og rive eksisterende bygninger ned, hvis vi skal holde os inden for de planetære grænser. Genbrug, del og ombyg den eksisterende bebyggelse i stedet for at bygge nyt. Drop promoveringen af det vedligeholdelsesfri - det viser sig ofte ikke at være vedligeholdelsesfrit.
I 2020-2021 blev et bygningsareal på 5,5 mio. m2 revet ned, hvorefter 8,9 mio. m2 blev opført på samme matrikler - altså riv ned og byg nyt, som belaster kloden 50 gange mere end renovering (Information 10.nov. 2024)

5. Byg ikke flere parkeringspladser - Sæt blød trafik i centrum og sænk farten - anvend kollektiv trafik - lad os deles om mobilitet, fx el-bilerne

6. Erstat belægninger med grønt og plant træer - indføj natur, dyr, træer, planter, urban farming og bynær regenerativ fødevareproduktion

7. Fokusér på en byggebranche der er mangfoldig og tryg, hvor de ansatte trives. Lad social bæredygtighed og sociale krav tælle lige så højt som klimakrav i byggeriets udførelse, når transformationen kommer i udbud. Stop med at løbe hurtigere og hurtigere, tag det roligt. Stop misbruget af uuddannet, sort, billig, fremmed arbejdskraft

8. Uddan og inddrag fremtidens håndværkere til at bygge med faglig stolthed og inden for de planetære grænser. Lad erhvervsskolerne uddanne ud fra værdier om håndværk, holdbarhed og omtanke for planeten og mennesker.
Arkitekter, der før tegnede parcelhuse og enorme domiciler skal blive eksperter i at transformere eksisterende byggerier til mange formål. Alle faggrupper skal lære at tænke holistisk og tværfagligt

9. Den nuværende byudvikling og udvikling af byggeriet er skabt af for få mennesker, ud fra for snævre hensyn til pengeinteresser. Gennemfør en demokratisering af samtalen. Det er alles fremtid, der er på spil.

10. Lyt til FN’s klimapanel, IPCC, når de peger på tre punkter til omstilling af byggeriet: Sufficiency - at vi begrænser vores forbrug - efficiency - at vi effektiviserer energi- og materialeforbruget - og renewables - at vi anvender fornybare ressourcer. - ”Byggeriet udleder i dag cirka ni kilo CO2 per kvadratmeter i gennemsnit og af dem er materialer i dag ansvarlige for massive 90 procent” (Information 10. nov. 2024). Skal vi decideret indføre byggestop? (10).

Eller, som Søren Nielsen siger: ”Hvis det er for svært at huske så mange punkter: Bare gør alt det modsatte af hvad I plejer! ”

--------------------------
1) Regeringens Klimapartnerskaber (2019). Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren, ft.dk.
- Det Fælles Bedste ”Folkeavisen for et Bæredygtigt Danmark”, kap. 6: ”Verden bygger et ny Paris hver uge! Danmark er i front med betonbyer og højhuse”, side 35 ff https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2021/08/Folkeavisen-2021-web.pdf
- UNEP, FN’s miljøorganisation, 2017, https://www.unep.org/resources/un-environment-annual-report-2017
- Steffen Petersen: ”Bæredygtigt bygningsdesign og boformerne i fremtidens byer”, TemaMagasin INDBLIK, Børne og Undervisningsministeriet

2) Miljøministeriet (2023) Affaldsstatistik 2021 Revideret udgave, mst.dk

3) Ellen MacArthur Foundation 2021,”A deep dive into biodiversity and the built environment.”

4) DR2 - ”Byggeboom - en fremtid lagt i ruinere” Deadline 9. okt. 2024 - Jan Stubbergaard, stifter og leder af tegnestuen COBE, prof. ved Harvard University

5) Den Grønne Ungdomsbevægelse og Lærlinge for Bæredygtighed: ”Bevaringsværdig Byggebranche”, et Manifest feb. 2025, s. 16-18.

6) Forslag til Klimaplan 2025-2030, side 30-31 https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Forslag Klimaplan 2025-2030_0.pdf

7) Indsatskatalog Klimaplan 2025-2030, side 66 ff https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Indsatskatalog Klimaplan 2025-2030_0.pdf

8) ”Professor: Byggeriet er gået amok”, kronik i Politiken den 4. august 2024 af Søren Nielsen der er ansat som professor ved Aarhus Arkitektskole.

9) Samme

10) ”Sådan voksede det dansk parcelhus med 100 kvadratmeter. Forstå byggeriets klimaaftryk” af William Sass, Information 10. nov. 2024, https://www.information.dk/indland/2024/11/saadan-voksede-danske-parcelhus-100-kvadratmeter-forstaa-byggeriets-klimaaftryk