Klimaplan Høringssvar #4
VI ER NØDT TIL AT GENTÆNKE AL TRANSPORT OG MOBILITET I AARHUS. LIGE NU TRUER DET MED AT SLÅ OS IHJEL

Hvis vi gør noget i dag, der vil ødelægge livet for vores børn og de næste generationer, så skal vi selvfølgelig stoppe det.
Indsatsen i Aarhus’ ”Klimaplan 2025-2030” ift. Transport og Mobilitet og i politikernes ”Aftale om Grøn Mobilitetsplan” (GMP) er helt utilstrækkelige i forhold til den nødvendige omstilling af transporten, som snart står for 2/3 af Aarhus’ udledninger.
Men vi har alle løsningerne, der kan gøre dem begge tilstrækkelige og dermed skabe en bedre, grøn by.

Dette er et høringssvar vedrørende Transport og Mobilitet i Klimaplan 2025-2030 (1) fra foreningen Det Fælles Bedste. De forslag vi fremsætter er indsamlet gennem efteråret 2024 via workshops og idemøder med borgere, eksperter, ngo’er, lokalpolitikere og forskere. Se uddybende version her https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/01/38_nyhedsbrev_Borgerforslag_mobilitet_13.pdf

”Transportområdet forventes i 2030-fremskrivningen at udgøre omkring to tredjedele af de samlede udledninger i Aarhus Kommune. Dermed vil det være den sektor, der udleder mest CO2e i Aarhus Kommune”. Sådan indledes Klimaplanens afsnit om transport og mobilitet (1).

KLIMAPLANENS GODE INTENTIONER

Planen arbejder med tre hovedindsatser (Klimaplanen s.22-23):

1. Reduktion af transportbehov - gennem byudvikling, systematiske forandringer og digitalisering.

2. Ændrede transportvalg - et skifte fra biler til aktive transportformer som cykel, gang og kollektiv transport, samt samkørsel og deleordninger.

3. Omstilling til emissionsfri transport - Den nødvendige kørsel skal foregå i emissionsfrie køretøjer. Færger og fly skal om muligt elektrificeres eller omstilles til grønne brændsler. Person-, vare- og lastbiler skal elektrificeres.

”Elektrificering af transporten vil betyde et markant øget strømforbrug. Derfor er det afgørende at udbygningen af vedvarende energi er tilstrækkelig” hedder det i planen.

Den vejgående transport - dvs. person-, vare- og lastbiler - skal bidrage med de største reduktioner, derfor gennemføres en særskilt Grøn Mobilitetsplan, med ambitionen at reducere 270.000 tons CO2 årligt vha. de indsatser der ligger i mobilitetsplanen.

Der vil desuden være udledninger fra anlægsarbejdet. Dette har man dog ikke tal for endnu.

Det er jo nogle vigtige og rigtige tiltag. Spørgsmålet er så, hvordan man omsætter det til handling, og om det samlet set er tilstrækkeligt.

GRØN MOBILITETSPLAN ER SMÅ SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING.
MEN MOBILITETSPLANEN MATCHER PÅ INGEN MÅDE DÉT, DER ER BRUG FOR

Den Grønne Mobilitetsplan - ”Aftale om Grøn Mobilitetsplan” (2) - blev aftalt august 2024 imellem et flertal af Aarhus Byråd. Mobilitetsplanen er dét, der skal realisere Klimaplanens indsatser på transportområdet. Mobilitetsplanen rummer sympatiske indsatser i den rigtige retning. Men den er helt og aldeles utilstrækkelig.

Utilstrækkeligheden skal forstås i lyset af den klimasituation, vi står i: Sagt helt kort, så har vi overskredet 6 af 9 planetære grænser i de systemer, som holder vores kloden i balance. Transporten har en afgørende andel i dette, da den står for 30% af Danmarks CO2-udledninger, og som det fremgår betydeligt mere i Aarhus.

Når vi overskrider klodens grænser, overskrides på et tidspunkt afgørende globale Tipping Points. De første fem af disse overskrides, når vi permanent overskrider Parisaftalens mål om 1,5 grader, hvilket sker senest i første halvdel af 2030’erne. 2024 var det første år med en gennemsnitstemperatur over 1,5 grader. Konsekvenserne af disse overskridelser er ubegribeligt store.

Det vil få afgørende økosystemer til at kollapse og disse sammenbrud kan ske vældig hurtigt. Dermed handler det om vores fremtid og overlevelse. Vi har ubeskrivelig travlt.

Derfor er det ikke godt nok, at gøre lidt i den rigtige retning, vi skal gøre tilstrækkeligt. Det er utilstrækkeligt blot at reducere CO2-udledningerne en smule; vi skal nødvendigvis reducere dem nok - tilstrækkeligt.

Af samme grund er vi nødt til at starte med at finde ud af: Hvor meget skal vi reducere udledningerne med for transport i Aarhus? Derefter kan vi sætte de indsatser, Kommunen planlægger, op i forhold til relevante målestokke for, hvad der skal ske inden for transportområdet. Det kan være CO2-budgettet eller Parisaftalens 1,5 graders mål, vi måler i forhold til.

Stort set alle de tiltag, der ligger i den Grønne Mobilitetsaftale er ting, som har været lovet meget længe, men som byrådet har undladt at handle på igennem snart mange å, helt tilbage fra 0’erne. Det gælder cykelstier, mere kollektiv trafik, udbygning af letbanen, mange flere el-busser, nul-emissionszoner, samkørsel, bilfrie torve etc.

Så i stedet for at lade sig imponere over, at man faktisk har en plan - en plan, vel at mærke - for at udbygge den kollektiv trafik og bane vej for flere cykler, skal man nok kigge mobilitetsplanen efter ift. reduktioner i CO2e. For det kan i få tal fortælle os, hvor ambitiøs eller det modsatte planen er. Og her halter det gevaldigt.

I Klimaneutralt Aarhus 2030 (3) som er klimaaftalen fra april 2024, der skal lægge fundamentet for alle fremtidig klimatiltag frem til 2030 hedder det, at transporten udledte 729.000 tons årligt i 2022 (side 9). Samme sted siger man, at udgangspunktet for den grønne mobilitetsplan er en reduktion på 270.000 tons CO2e. - Hvorfor ikke alle 729.000 tons CO2e?

Når man kryber længere ind bag tallene viser det sig at forudsætningen for at reducere med 270.000 tons CO2e hviler på en reduktion, hvor halvdelen skal skaffes via roadprizing / trængselsafgift. Det vil kræve ny lovgivning fra Folketinget, hvad der ikke foreløbig er udsigt til. Det fjerner 101.700-169.500 tons CO2-reduktion fra mobilitetsaftalen.

En anden del forudsætter, at der er 37% el-biler i 2030. Uden fagligt belæg har Aarhus hævet forventningerne til, hvor mange elbiler, der kører rundt i 2030. På landsplan er forventningen 21%, men ved at hæve det til 37%, får Aarhus i regnearket på magisk
vis en ekstra reduktion i CO2-udledningen på 56.000 tons. Men det er formentlig urealistisk, at andelen af elbiler stiger så meget mere i Aarhus. I 2023 var andelen kun 10%, og fossil-bilerne har en gennemsnitlig levetid på 15-16 år.

Man skal altså trække noget der ligner 157.700-225.500 tons CO2 (roadprizing og el-biler) fra. Det giver en reelt effekt på 45.000-112.000 tons CO2.

Selv i bedste fald er det langt under halvdelen af de vedtagne 270.000 tons reduktion. Og endnu længere fra de samlede udledninger på 729.000 tons, som i øvrigt uden nærmere forklaring nu hedder 680.000 tons CO2e i 2022 i Klimaplanen (side 22).

Samlet vil planen reducere CO2 med 45.000-112.000 tons CO2. Men transporten udleder ifølge kommunens egne klimatal 680.000-729.000 tons CO2e. Og her har man ikke medregnet udledningerne fra vores internationale transport fra skibe, fly og tung trafik.

Så man kan kun konkludere, at den Grønne Mobilitetsplan er helt utilstrækkelig. Det har vi kun kort tid til at tænker over, så skal der handles. Klimakrisen er for alvorlig og for tæt på til andet. Og vi har ovenikøbet løsningerne.

DEN LILLE CO2-REDUKTION ER LANGT FRA ENESTE PROBLEM

Helt overordnet kan man sige, at mobilitetsplanen ikke forholder sig til klimakrisen, biodiversitetskrisen eller til de overskredne 6 planetære grænser. Dermed forholder politikernes plan for Grøn Mobilitet (GMP) sig ikke til de grundlæggende og helt afgørende udfordringer, vi står overfor. Og dermed svigter den borgernes ønsker om, at vi skal handle nu, så der er en leveværdig fremtid.

Planen er samtidig helt utilstrækkelig som en vision for en grøn by indrettet efter de mennesker der bor i den og ud fra hensynet til de planetære grænser. Planen handler om enkelt-indsatser ikke om byens planlægning som helhed - fx indretningen af en 15- minutters by, planlægningen af en cykelby, eller udviklingen frem mod en emissionsfri by, endsige til en grøn by med grønne områder, natur og biodiversitet.

Mere konkret indregner mobilitetsplanen ikke udledningerne fra containerskibe, krydstogtskibe, færger eller fly, herunder privatfly, selvom store dele af transportens udledninger kommer herfra.

I Klimaplanen for Aarhus 2025-2030 derimod indregner man så skibe og fly, men kun generelt og overordnet, hvor man siger, at kommunen ”regner med” en 15-30% reduktion i CO2 fra skibe og fly.

Klimaplanen rummer ingen konkrete forslag til, hvordan dette skal ske - udover et par overfladiske bemærkninger om, at man vil satse på fremtidens grønne brændsler, dvs. PtX, der som bekendt udleder CO2 i alle sine hovedformer - metanol, ammoniak, brint.

Metanol udleder CO2 ved afbrænding og forudsætter udledning af CO2 fra biomasse eller affald for at fange det CO2, der skal kombineres med brint og blive til metanol.
Ammoniak fremstilles under høje temperatur i en proces, der kræver fossile brændstoffer, kul, olie eller gas.
Brint er kun vedvarende energi, hvis den er fremstillet vha. elektrolyse fra energi der kommer fra vedvarende energikilder, sol og vind.
Men Aarhus’ energi stammer under 2% fra vedvarende energi. Resten er import, kul, olie, gas, affald eller biomasse. Altså vil denne form for PtX med 98% sikkerhed ikke være vedvarende energi.

Mobilitetsplanen mangler desuden konkrete indsatser for at nedbringe den tunge trafiks (lastbilers og varebilers) CO2-udledning som udgør 10% på landsplan (DFB Nyhedsbrev 37, s.22 ff). Hensigtserklæringer bringer os ingen vegne. Gode hensigter kan hurtigt forsvinde, når erhvervslivet sætter foden ned. Heller ikke her vil PtX bringe os videre.

Mobilitetsplanen vil mindske bilismen fra 56% til 40% i 2030, siger man (GMP, s.3). Men tiltagene er så få og så forsigtige, at det er svært at tro på, at planerne kan reducere bilismen til disse 40%.

Indsatserne består fx i et tre-årigt forsøg med nulemissionszone inden for Allégade-ringen (GMP, s.31), men først fra 2027-2030 og kun i dette ganske beskedne område af byen. Eller det består i etablering af et Vesterbro Torv uden gennemkørsel, en Nørre Alle som cykel- og buskorridor samt banegårdskvarteret som byrum og knudepunkt (GMP, s.29-30). Gode tiltag, men selv tilsammen helt utilstrækkelige ift. opgaven. Man har end ikke analyseret, om den fordel vil blive spist op af tendensen til stadig flere biler.

Og 40% er for lille en reduktion set ift. klima jævnfør ovenfor og i sammenligning med fx en by som London, der satser på 20% biltransport i 2030.
Planen rummer en udbygning af cyklisme og kollektiv trafik, men det sker alt for lidt og alt for sent, i en plan hvor en stor del - fx BRT busruter, Letbanen udbygning til Brabrand - først vil blive realiseret efter 2030.

Man regner med at den kollektive trafik skal udgøre 11% af den samlede trafik i kommunen i 2030 (GMP s.3), hvilket vil være en fremgang på 50% i forhold til nu.
Men 40% bilisme og 11% kollektiv trafik i 2030, fortæller helt kort og enkelt, hvor lidt man prioriterer reduktionen af bilerne, og hvor lidt man prioriterer den kollektive trafiks fremvækst.

”Elektrificering af transporten vil betyde et markant øget strømforbrug. Derfor er det afgørende at udbygningen af vedvarende energi er tilstrækkelig” hedder det i planen. Men samme Klimaplan regner kun med at tilvæksten af vedvarende energi fra vind og sol skal reducere med 12.000 tons CO2, som skal komme fra 8-10 vindmøller, ingen havvindmøller og 1600 ha. solanlæg. En del af vindmøllerne skal erstatte de mest udslidte eksisterende 20 vindmøller. Altså en meget ringe udbygning af VE, som ikke understøtter grøn elektrificeret transport i nogen større målestok.

Transporten handler selvfølgelig ikke kun om CO2. Den nuværende transportform har mange andre, stærkt negative virkninger, som ikke fremgår af eller adresseres i Klimaplanen 2025-2030 eller GMP.

Natur og biodiversitet.
Transporten kræver infrastruktur - motorveje, veje, broer, tunneler - som ødelægger lokalmiljøer, biodiversitet og natur. E45 motorvejens udvidelse er ét eksempel. Marselis Tunnelen et andet. Kattegatforbindelsen et tredje.

Mht. Kattegatbroen har den tidligere borgmester, Jacob Bundsgaard, været særdeles aktiv for at binde havneudvidelsen sammen med Marselis Tunnel og videre sammen med E45 mod nord og mod syd og derfra videre til Kattegatforbindelsen, som bliver et af Danmarkshistoriens dyreste og mest klima-, natur-, miljø- og biodiversitetsdestruktive projekter nogensinde.
Alt sammen begrundet i et klima- og miljøstridigt behov for øget forbrug med flere varer, flere containerskibe, flere lastbiler, hurtigere frem i biler med én person per bil.

Sundhed.
Transporten belaster vores sundhed med støj, luftforurening, mikroplast. Støj er fx årsag til stress og blodpropper. Transporten - især biler, varebiler og lastbiler - står bag en massiv luftforurening med NOx, der kan forårsage alvorlige sygdomme som kræft, astma, diabetes. Mikroplast stammer fra bilernes dæk, hvorfra det finder vej gennem luft, jord og vand videre til naturen og alt liv, herunder vores og vores børns kroppe.

Hverdagslivet.
Transporten skaber trængsel og køer. På motorvejen oplever vi at sidde fast i kø eller køre med 15 km i timen. I byerne bliver busserne forsinket i timevis og må opgive fartplanerne, så folk ikke kan komme rettidigt til deres gøremål

Byliv og trivsel.
Beboernes liv i byen bliver inddæmmet og begrænset af støjende, stressende og forurenende strømme af biler, der skærer igennem byens kvarterer i en evig jagt på parkering eller pendling. Det er svært at føre en samtale. Svært at finde steder for aktiviteter og samvær. Hvor skal børnene være? Gadeparkeringen fylder alle gader. Byen er formet ud fra et hensyn til bilerne, snarere end af hensyn til de mennesker, der bor der.
Af alle disse og en del flere grunde, er vi nødt til at begrænse bilismen og den fossile transport. Vi er simpelthen nødt til at overholde de planetære grænser i transporten og al politik.

Hvis man efter dette trænger til at læse en positiv artikel om den Grønne Mobilitetsplan, så gennemgås den kort her i Lokalavisen ”Den får betydning for alle aarhusianere: Her er alt, du bør vide om trafikaftalen” - https://dinavis.dk/politik/ECE17333437/den-faar-betydning-for-alle-aarhusianere-her-er-alt-du-boer-vide-om-trafikaftalen/
- Hvad der står i artiklen er korrekt. Det eneste problem, at dét ikke fortæller, om vi med GMP når målet: nul-udledning / klimaneutralt Aarhus i 2030 eller de mange andre mål: At overholde de planetære grænser. Genopbygge naturen, biodiversiteten, økosystemerne. Skabe en grøn by. Skabe en menneskevenlig by osv. Og det er vigtigt.

I det følgende kommer vi med vores bud på, hvordan det kan ske. Disse bud er som nævnt samlet på møder gennem efteråret 2024 hos ngo’er, borgere, eksperter, forskere og lokalpolitikere. Tag venligst godt imod dem.
VI HAR LØSNINGER - SOM KAN SKABE EN SMUKKERE OG GRØNNERE BY

Forslagene viser, at vi kan få en langt mere grøn og menneskevenlig by.
En by med gågader, cykelgader, torve og grønne områder. Hvor hvert bykvarter hænger sammen og danner ”15-minuttersbyer”, i stil med dem der er på vej i flere af verdens storbyer, hvor indbyggerne i stigende grad undgår at pendle, fordi man indretter bykvarterer, hvor der aldrig er mere end 15 minutters gang eller cykling til alle centrale hverdagsfunktioner - bolig, job, uddannelse, indkøb, kultur etc.

En Cykelby med et netværk af cykelgader - i Paris kaldet for ’skolegader’ - som fjerner støj, trængsel, luftforurening og klimaødelæggelse. Med ladcykler, der erstatter varevognenes kørsel i byen, som i London.
Vi kan udbygge den kollektive trafik, så den bliver alles redskab. Gøre den gratis, højfrekvent og tilpas fleksibel, med Parkér & Rejs anlæg i byens periferier, hvor biler kan parkere og tage gang, cykel eller kollektiv trafik videre.

Vi kan minimere bilismen ved at skabe samkørsel, deleordninger, trafikøer, nul-emissionszoner, bilfrie zoner så vi minimerer bilismen.
Vi kan skabe bykvarterer med decentrale demokratier og fælles Borgerting, der kan fremme borgernes forslag til byudvikling og grøn mobilitet. Og meget, meget andet. Mange af disse ting ligger allerede som tendenser i den Grønne Mobilitetsplan hhv. Klimaplanen. Blot som ”en tynd kop te” som et byrådsmedlem skrev i Stiften - alt for lidt og alt for sent. Og nu er vi der, hvor tiden og omfanget spiller den afgørende rolle.

Dette høringssvar samler mere end 100 forslag fra efterårets Idemøder i 10 enkle punkter, for at gøre det overskueligt. Du kan læse den oprindelige, udvidede version af ”Aarhusianske borgerforslag til Grøn Mobilitet” her.

TRANSPORTEN AFGØR DEN BY, VI SKAL BO I OG DEN FREMTID VI FÅR

”Trafikområdet skriger på mere borger-inddragelse” - ”Faktum er, at transportsektoren klimamæssigt er ude af kontrol, og spørgsmålet er, om politikerne har tænkt sig at gøre noget realistisk for at løse problemet”, skrev en debattør i Information i 2019.

Hvis politikerne ikke handler tilstrækkeligt og i tide, så må borgerne handle i stedet, insistere på en seriøs grøn mobilitet og en grøn by - og vælge et grønt byråd.

10 PUNKTER til GRØN MOBILITET

#1 - Al transport skal overholde klodens grænser
I dag har verden - herunder Aarhus og Danmark - overskredet 6 af 9 planetære grænser. Transporten har en afgørende andel i dette. Derfor skal transporten i Aarhus og alle danske byer inden for en meget kort tidshorisont, dvs. før 2030, omstilles, så alle former for transport - biler, fly, skibe og tung trafik - samlet set overholder de planetære grænser.
Princippet om at overholde klodens grænser bør gælde for alle sektorer og alle politiske reformforslag.

#2 - Indret en ”mennesket-først-by”
Vores byer er indrettet efter biler, ikke mennesker. Et voksende antal biler pendler dagligt til mange gøremål, og vores veje, p-pladser og infrastruktur dikterer byernes udvikling. Det giver hverken livskvalitet eller trivsel. Vi skal skabe en ”mennesket-først-by”, dvs. en by med plads til mennesker, med plads til grønne områder, cykelgader, natur, torve og mødesteder, med zoner uden biler.
Vi skal skabe en by med maksimal trivsel og sammenhængskraft.

#3 - Etabler Borgerting
I årtier har magtfulde politikere fastlagt infrastruktur og byudvikling i samspil med magtfulde kapitalinvestorer. Men ”Transporten skriger på mere borgerinddragelse”, for den skriger på helt anderledes hensyn til bykvalitet, klima, miljø og menneskelig trivsel.
Vi foreslår at Byrådet i Aarhus nedsætter et Borgerting med mulighed for at rekvirere bedste viden og involvere sig i bl.a. mobilitets- og byplanlægning med konkrete forslag.

#4 - Aarhus som 15-minutters by
”15-minuttersbyen” er et koncept for byplanlægning, der spreder sig til verdens storbyer som et redskab for grøn byudvikling.
Det betyder en byplanlægning, hvor hvert bykvarters beboere skal kunne nå de fleste af deres daglige gøremål - bolig, job, indkøb, sundhed, uddannelse, underholdning - inden for 15 minutters gang eller cykling. Hermed fjernes meget af behovet for pendling, og man får mulighed for sammenhængende bykvarterer med mere nærhed, mere demokrati og større social sammenhængskraft.
15-minutters byen muliggør en prioritering af cykel- og gågader, grønne byrum, bilfrie zoner, busgader, sammenhængende bykvarterer m.m. og derfor en by med mindre luftforurening, støj, klimaskader og trængsel.

#5 - Bilismen skal mindskes radikalt
84% af CO2-udledningerne fra vejtransport stammer fra bilerne, hvis antal i disse år vokser mod himlen, fra 1,5 mio. biler i 1990 til 2,8 mio. i 2023 og forventet 3,3 mio. biler i 2030 (se bilag for Manifest for Grøn Mobilitet, som er vedhæftet høringssvaret). Hensynet til fremtidige generationer, til vores natur, klima, sundhed og miljø kræver, at vi reducerer bilernes antal radikalt og omgående omlægger vores brug af dem, så vi deles om bilerne i deleordninger og ved samkørsel.
I stedet skal vi overgå til kollektiv trafik, gang og cykling. Indrette cykelgader og undgå gadeparkering. Indrette bilfrie zoner og Parkér & Rejs anlæg for bilerne i udkanten af byen, hvorfra gang, cykel, kollektiv trafik fører videre. Bilerne skal være det sidste, vi anvender, for de skaber som alle ved trængsel og gør en grøn by umulig. De ødelægger klima og miljø, medfører støj over WHO’s grænse, forurener med NOx partikler og stiller bestandigt nye krav til udvidelse af infrastrukturen, fx motorveje, broer, tunneler.
Biler er i fremtiden en sjælden luksus, som vi deles om og begrænser mest muligt pga. dens mange skadevirkninger.

#6 - Gør Aarhus - og alle byer - til Cykelby
Vi kan gøre Aarhus til en Cykelby. Alle gader inden for Ringvejen i Aarhus - dvs. Midtbyen med dens 90.000 beboere - kan indrettes som cykelgader, hvor bilisten er ”gæst” med krav til særlig hensynsfuld kørsel. Mange af byens øvrige gader designes som cykelgader med træer, beplantninger og natur. Med plads til mennesker, torve, cafeer med udeservering, værksteder, butikker, børn der leger og fælles aktiviteter. En smuk by, uden støj, luftforurening og stress. En moderne by. En grøn by.
Det er den mest oplagte måde at udvikle infrastrukturen på. Det er billigt. Det øger borgernes sundhed og trivsel. Det løser problemer med støj, trængsel og byens enorme problem med klima. På mindre end en halv time kan man komme fra den ene ende af byen til den anden og med en elcykel endnu længere. Langt hurtigere end med bil. Med indretning af supercykelstier (særlig gode cykelstier fra bymidte til periferi på 10-30 km) kan beboerne omkring Aarhus komme hurtigt og trygt ind til bymidten uden P-problemer. Vi har mange erfaringer fra storbyer i Europa, som viser, at det er muligt at omlægge en by til cykelgader uden at gøre livet svært for byens beboere, handelsliv, mennesker med handicap. Og ladcykler kan erstatte varebiler. I flere europæiske storbyer som London, Bruxelles, Amsterdam og Rotterdam bruges ladcykler til varekørsel, da det er hurtigere og billigere.
Aarhus som Cykelby er den mest enkle og samtidig mest realistiske vej til en klimaneutral, grøn og menneskevenlig by.

#7 - Kollektiv trafik skal mangedobles og gøres attraktiv
Den Grønne Mobilitetsplan regner med, at kun 11% af al transport i Aarhus vil være kollektiv trafik i 2030, mens bilerne vil stå for 40%. Det er for ringe en omstilling til kollektiv trafik. Af hensyn til klima m.m. er vi nødt til at indrette byen med en markant udbygget letbane og et udbredt netværk af højfrekvente elbússer, hvor mange kører i egne busgader og vejbaner. Så vil en langt større andel kunne overgå til kollektiv trafik. Og vi kan gøre kollektiv trafik gratis. Kollektiv trafik har potentiale til at flytte mange flere på en måde, der udleder mindre CO2 og optager mindre plads. Én togbane kan transportere det samme som 32 bilbaner. El-busser i egen vognbane kan erstatte hele vejbaner med biler på de eksisterende motorveje og i byen. I Danmark har 38% ikke bil. I København er det 52% og i Aarhus er det over 50%. Vi har med andre ord i den grad brug for kollektiv transport.
Fremtidens trafik er kollektiv; vi transporterer os mindst muligt og mest muligt kollektivt af hensyn til klima og natur.

#8 - Fly, skibe og tung trafik inden for klodens grænser
Vores forbrug kræver fire jordkloder og udleder per person 13 tons CO2 årligt. Vi har 5 år til at nedbringe forbruget markant - til én jordklode og til godt ét ton per person. Antallet af containerskibe, fly og tung lastbiltrafik - der alle tre belaster kloden voldsomt - afspejler især vores forbrugs omfang og kan nedbringes markant ved en forbrugsreduktion. Der er ingen konkrete forslag til nedbringelse af udledningerne fra hverken skibe eller fly i Klimaplan for Aarhus 2025-2030, og i Aftale om Grøn Mobilitetsplan er der ingen forslag til nedbringelse af udledningerne fra den tunge trafik. Men vi kan nedbringe udledningerne ved at lukke lufthavnen, nedbringe krydstogtskibes anløb til nul, reducere containerskibenes og lastbilerne antal gennem omstilling af forbruget til dét, kloden kan bære.
Aarhus er nødt til at minimere klima- og miljøskaderne fra tung trafik, skibe og fly markant.

#9 - Aarhus by som nul-emissionszone
80% af vores forbrugsvarer produceres med fossil energi fra kul, olie og gas. Tæt på 100% af vores transport er baseret på fossile brændstoffer. Alternativerne - de såkaldt grønne brændsler, PtX - er ikke grønne, de udleder CO2.
Men vi skal være emissionsfrie inden for få år. Ingen kul, olie, gas eller biomasse. Det kan kun ske ved at mindske vores forbrug (og produktion) radikalt og ved grundlæggende at omstille vores transport til grønne transportformer som cykel, gang, kollektiv trafik. Den verdenskendte danske klimaforsker, Sebastian Mernild, sagde fornylig (4) :

”Vi skal omstille alle sektorer, lige fra landbrug til el- og varmesektorer, energiproduktion og mobilitet til lands, til vands og i luften.” - ”Jo langsommere vi er til at omstille samfundet, til at udvikle, implementere og opskalere teknologiske løsninger, jo langsommere vi er til at justere og ændre vores adfærd, vores mindset, vores forbrugsvaner, jo varmere en verden med flere ekstremhændelser ser vi ind i” - ”Opgaven var, at i årene 2019 til 2030 skulle vi reducere de globale udledninger af CO2 med 43%. Nu er vi i 2024 og indtil videre er udledningerne kun steget. Så gabet er blevet endnu større mellem det, vi gør, og det vi burde gøre”.

Alle har et ansvar, siger han. Opgaven er så stor, at alle skal være med til at løfte den - også virksomheder, industri, landbrug, politikere, civilsamfundet, det offentlige. Så når Aarhus Byråd præsenterer et forslag til Grøn Mobilitet, der reelt ikke er en løsning, fordi det ikke fører til et klimaneutralt Aarhus i 2030, så er vi nødt til på anden vis at insistere på, at Aarhus samlet skal være nul-emissionszone senest i 2030 og at alle skal medvirke. Derfor skal alle løsningerne i vores forslag til Grøn Mobilitet i brug.
Alle kræfter må medvirke til at skabe et Aarhus med nul-emission; det handler om vores fremtid og overlevelse.

#10 - Indret en grøn by med livskvalitet og trivsel
Vores by er stærkt præget af det såkaldt boligindustrielle kompleks, som bygger oplevelsesfattige, tætplacerede højhuse i klimaskadelige materialer, fordi byudviklinger blevet big business, hvor især de store kapitalfonde, pensionsselskaber m.v. finder nye investeringsområder i at bygge og byudvikle.
Byen afspejler tilsvarende, at transportsektorens magtfulde organisationer fra bil-, vej-, beton- og brolobbyen til de store transportselskaber - det transportindustrielle kompleks - sætter deres ønsker til stadig mere infrastruktur igennem. Det betyder store anlægsprojekter som tunneler, motorveje, havneudvidelser, broer og stadig mere transport. Politikerne i Aarhus Byråd er blevet begges industrielle kompleksers fremmeste samarbejdspartner og facilitator, fordi kommunen ønsker at skabe vækst og økonomi ved grundsalg, nye tilflyttere og stadig nye store anlægsprojekter. Men vi skal en anden vej.

Det er en bunden opgave at skabe en grøn, menneskevenlig by

Vi skal indrette byen efter menneskene og efter klima-, miljø- og naturens krav. Efter mulighederne inden for de planetære grænser. Det betyder fx:

Indrette sammenhængende 15-minutters bykvarterer. Ombygge og undgå at bygge nyt. Når nybyg er nødvendigt, så bygge i biogene materialer. Bygge meget mindre. Bygge aldersfleksibelt og med fællesrum til spisning, fryse-, køle- og vaskefunktioner. Med fælleshuse, medborgerhuse, cafeer og udeservering, med butikker og værksteder i stueetagen og i grønne baggårde i alle kvarterer. Byudvikle med fælleshaver, urban farming. Med solceller og lokale vindmøller styret af lokale borgerlaug. Med fællesarealer til dyrkning, leg, aktiviteter, natur og dyr. Byen kan rumme kaniner, høns, ænder, højbede med grøntsager, frugt- og nøddetræer, bærbuske - bynær regenerativ fødevareproduktion - som vi hjælpes om at passe sammen.

Og vi skal sammentænke byudvikling og byggeri med transporten i og omkring byen. Trafikken kan indrettes som det er beskrevet tidligere ovenfor: Med Parkér og Rejs anlæg. Med trafikøer, nulemissionszoner. Med P-huse. Minimal gadeparkering. Og i stedet for bilgader skal vi indrette gågader, cykelgader, busgader, torve, grønne områder etc.
Det kan blive en smuk by - en by, der er ”Blød som en krop”.

Konsekvens: Alle de triste monumenter over en by, der er planlagt og udviklet efter developpernes, lobbyisternes og bilisternes behov erstattes af spillevende rum for mennesker, der bor, lever og mødes med trivsel i en grøn by med grøn mobilitet.

Mvh Niels Aagaard, fmd. Det Fælles Bedste