Høringssvar #5

AARHUS KLIMAPLAN KOMMER IKKE TIL AT ÆNDRE LANDBRUGETS STORE OG NEGATIVE ROLLE I FORHOLD TIL KLIMA, BIODIVERSITET OG NATUR. DER ER ELLERS STORE MULIGHEDER FOR, AT NETOP LANDBRUGET KAN STÅ FOR AFGØRENDE KLIMALØSNINGER.

Landbruget i Aarhus Kommune skal omstilles til solanlæg, biogasanlæg, en smule mere skov og lidt lavbundsjorde. Vi skal ikke ændre ved produktionsformer og dyrkningsmetoder, dvs. ikke skifte fra kødproduktion til planteproduktion, ikke skifte fra konventionelt kemisk landbrug til regenerativt giftfrit landbrug. Og alt skal foregå frivilligt, selvom frivillige aftaler med landbruget aldrig har virket.

Landbruget er ansvarlig for 1/3 af alle CO2-udledninger, hedder det i Aarhus’ Klimaplan, og 27% kommer fra vores brug af mad og drikke (s.28) (1). Sammen med Transport er Landbruget største udleder, siger man.

I Aarhus Kommune udgør landbruget over 50% af kommunens samlede areal, mens skov kun udgør 9%. Og mens ”…skov har et nettooptag af CO2e, har arealanvendelse til landbrug en nettoudledning af CO2e” (s.24).

Men det skal der fuldstændig laves om på, siger Klimaplanen: ”I Aarhus Kommune er der store politiske målsætninger om en helhedsbaseret og multifunktionel grøn omstilling af det åbne land, som udover CO2-reduktioner og -optag rummer målsætninger om mere natur, beskyttelse af grundvand, mere vedvarende energi og omlægning af lavbundsarealer. Fremtidens bæredygtige arealanvendelse forudsætter således, at jordbruget fylder mindre og udleder færre drivhusgasser og næringsstoffer til miljøet. Af de årsager ser vi ind i en omfattende transformation af arealanvendelsen i Aarhus Kommune og en stor rift om arealerne” (s.24).

Det bliver stort, tænker man. Indtil man læser videre. For denne ambitiøse omlægning skal komme ved:

1. OMDANNELSE AF SKOV OG NATUR

Det er den Grønne Trepart, som kommer kommunen til hjælp her. Der skal udtages 4.000 ha fra landbruget som skal overgå til skov og natur inden 2030 (s.25). Det skal foregå frivilligt, selvom frivillige ordninger med landbruget - som vel efterhånden alle ved - aldrig har virket.

Er 4.000 ha meget eller lidt? Aarhus Kommunes samlede areal er på 469,56 km2, hvilket svarer til 46.956 ha. (2).
De 4.000 ha udgør derfor 8,5% af kommunens areal som skal overgå til mere skov og natur. Det lyder uambitiøst.
Især hvis man snarest skal op på 1/3 af kommunens samlede areal - 15.652 ha. - som man skriver Klimaplanen s.24.
Det forventes da også kun at give en reduktion på 18.000 tons CO2e årligt stigende til 70.000 tons i 2040 (s. 25).
Som helhed udleder kommunen 1,4 mio. tons CO2 svarende til udledningerne fra scope 1 og 2, hvilket som bekendt kun udgør 37% af kommunens samlede udledninger (se Høringssvar #1), når alle udledninger tælles med, dvs. inklusive udledningerne fra scope 3, som rummer udledninger fra biomasse, international transport med skibe, fly og lastbiler, CO2 indlejret i nettoimporten af varer.

18.000 tons er 1,4% af scope 1 og 2, som udgør 37% af alle udledninger fra Aarhus.

Konklusion: Det er meget, meget lidt, der kommer ud af indsatsen for mere skov og natur, set i lyset af kommunens enorme udledninger og klimakrisens alvor og omfang.

Men skov er det mest effektive værktøj til at binde og lagre CO2, og et vigtigt redskab til at forbedre vores CO2-aftryk. Skoven er samtidig levested for mange plante-, dyre- og insektarter, og dermed er skoven en vigtig nøgle i biodiversitetskrisen, som samtidig skaber rekreative rammer for befolkningen. I gennemsnit vil en varieret klimaskov med væsentlig andel natur- og biodiversitetsarealer ifølge Hedeselskabet kunne optage ca. 10 tons CO2 pr. ha. pr. år. (3).

Hvis kommunen reelt ville opdele sine arealer ligeligt mellem landbrug, byområder og skov/natur med en tredjedel til hver, som Klimaplanen lægger op til i Klimaplanen side 24, så ville man kunne binde helt anderledes store mængder CO2.

Her er derfor et oplagt forslag til ændring i Klimaplanen: Omstil 1/3 del af kommunen til skov og natur.

2. UDTAG AF LAVBUNDSJORDE

Der skal udtages 1.300 ha drænede lavbundsjorde. Med samme regnestykke som ovenfor kan man sige: Det er vældig lidt. Og det forventes da også kun at give 15.000 tons CO2e per år (s.25).

Vi forslår, at kommunen speeder processen op og udtager langt flere ha.

3. KLIMATILSYN OG KLIMAHANDLINGER I LANDBRUGET

Denne tredje indsats skal give 4.000 tons CO2e årligt. ”Samarbejdet med landbrugets organisationer skal styrkes gennem et samarbejde med landbrugets organisationer. På den måde forventes en klimaneutral fødevareproduktion og bedre arealanvendelse”, hedder det i Klimaplanen.
Tilsyneladende er man ikke synderlig forventningsfuld, hvad angår resultatet af dette samarbejde - de små reduktioner i CO2 taget i betragtning.

REGENERATIVE DYRKNINGSFORMER

Men det er ellers lige præcis her, man har de helt store muligheder for at binde CO2: Hvis man omstiller til andre dyrkningsformer, til økologisk jordbrug uden gifte, uden kunstgødning og med sædskifte, til biodynamisk jordbrug, regenerativt jordbrug og permakultur vil man opleve, at landbruget ikke længere udleder CO2, men i stedet absorberer CO2. Det vender op og ned på det hele.

Ifølge studier af Permakultur fra England vil man kunne opsuge og lagre op til 17 tons CO22 per hektar per år:

”Permakulturens helt særlige store evne til at lagre CO2 og dermed modvirke klodens store krise gør den særlig interessant. Velpassede skovhaver er blandt de dyrkningssystemer, der bidrager med allerstørst kulstoflagring. Kulstoflagringen er i en skovhave i det sydlige England målt til 17 tons CO2/ha/år i tilvækstperioden” (4)

- Det vil være mindre i Danmark pga. et koldere klima. Og det er ikke alle regenerative jordbrugsformer der absorberer lige meget. Men pointen står tilbage: Hvis vi ændrer landbrugets dyrkningsformer til regenerative dyrkningsformer, kan landbruget gennem sin nye måde at producere på gå fra at være en klimasynder til en klimahelt. Landmændene kan slippe med at være upopulære prygelknabe. De kan blive klimahelte.
Over halvdelen af Aarhus Kommunes samlede arealer - mere end 50%! - ville derfor kunne gå fra at være et kæmpeproblem til at være en afgørende og markant del af løsningen på klimakrisen.
Så vil mulden sammen med planterne, træerne og buskene opsuge på meget CO2, at det afgørende ville mindske vores klimabelastning. For det er jo dét, jordens beplantning kan: Opsuge og lagre CO2. Det er hele ideen med fotosyntese i naturen.

En omstilling til regenerativ dyrkning afvises imidlertid af Aarhus Kommune, idet regenerative jordbrug hhv. permakulturs evne til at absorbere CO2 ikke bygger på evidensbaserede studier.

Det er kun den grønne globale bevægelse - den regenerative jordbrugsbevægelse og permakulturen, som gennem de sidste 50 år mange steder på kloden har arbejdet med tingene i praksis - som har disse erfaringer: At de regenerative jordbrug netto absorberer CO2.
Disse bevægelser har lavet målinger ud fra deres egen praksis. Men ikke på universiteter og ikke i kohorte-studier. Og så duer det selvsagt ikke.

Det forekommer besynderligt, at når Aarhus Kommune vil anvende CO2-fangst, CCS, som kommunens allervigtigste redskab i klimaindsatsen, et redskab der vitterlig er fuldstændig uden evidens på verdensplan og i Danmark, så kan det sagtens lade sig gøre, selvom globale forskere, nationale Tænketanke som RGO og miljøorganisationer som NOAH har undsagt teknologiens virkning (5).

Men hvis kommunen skal til at blande sig i, hvordan landbruget dyrker og arbejde for regenerative dyrkningsformer, så er det umuligt. Det ville ellers ændre mulighederne i klimaindsatsen radikalt til det bedre.

Ovenikøbet kunne man etablere hav-landbrug - dyrke tang, ålegræs og andre planter, fremme fiskelivet, standse kvælstofudledningerne og få livet tilbage i havet. Det vil på tilsvarende vis fremme absorberingen af CO2 fra atmosfæren. Og eftersom havet står for cirka 1/3 af al CO2 optag, så er det afgørende mængder.

DER ER STORE KONSEKVENSER VED AT FASTHOLDE DET KONVENTIONELLE KEMISKE LANDBRUG

At beholde de traditionelle dyrkningsformer fra det konventionelle kemiske landbrug betyder, at politikerne i Byrådet bevidst vælger at fortsætte med at anvende en række fremgangsmåder og stoffer, som på sigt udpiner vores muld, truer biodiversiteten, klimaet og inden længe truer selve fødevaresikkerheden. At fortsætte det konventionelle landbrug betyder, at man fortsætter med dets produktionsprocesser. Og det betyder fx:

Brug af miljøgifte og pesticider (insektgifte), kunstgødning, ukrudtsmidlet roundup med stoffet glyphosat, gylle fra svineproduktionen spredt på markerne indeholdende tungmetaller og medicinrester, PFOS og PFAS.
Alle disse gifte fra landbruget findes i vores fødevarer, i vores grundvand, i vores muld eller i drikkevandet. Aktuelle boringer viser, at mindst 50% af drikkevandsboringerne indeholder rester af roundup, pesticider eller nitrat fra kvælstoffet i kunstgødningens NKP.
Analyser fra Københavns Universitet viser at 40-50% af børn og unge tisser pesticider,

NKP = Nitrogen, Kalium, Fosfor - Nitrogen er kvælstof, der omsættes til nitrat, mistænkt for at forårsage kræft. Ligesom glyphosat i roundup er mistænkt for at være kræftårsag.
Fortsættelsen vil også betyde, at man fortsætter med at anvende kunstgødning, der udpiner mulden og udleder lattergas N2O til atmosfæren, en drivhusgas der er 265 gange stærkere end CO2. I øvrigt er selve produktionen af kunstgødning med fossile brændsler stærkt klimaskadelig.

Landbruget anvender som bekendt gylle som gødning. Både gyllen og kunstgødningen udleder kvælstof, som udledes til vores vandløb, grundvand og undergrund og ender i vores søer, bugte og indre farvande, hvor det skaber iltsvind, havdød og fiskedød.

Det konventionelle landbrug pløjer jorden selvom det betyder udledning af det kulstof, der er lagret i jorden, når det går i forbindelse med atmosfærens ilt og danner CO2, som forstærker klimakrisen. Pløjning overskærer samtidig muldens næringsforbindelser, ødelægger jordens svampesystemer og det netværk af næringsforbindelser, som er afgørende kommunikations- og informationssystemer for muldens liv - hele systemet af svampe, mikroorganismer, bakterier, planter, dyr m.m.

Men muldens liv er selve fundamentet for dens frugtbarhed og evne til at absorbere kulstof og producere planteliv. Herunder fødevarer.

Pløjning og kunstgødning ødelægger mulden, hvilket i kombination med stigende regnmængder og mere vind får stadig større dele af vores muld til at erodere og dernæst forsvinde. 30% af Danmarks landbrugsarealer er allerede nu truet af muldflugt. Noget tilsvarende gælder i Europa, USA og Afrika, hvilket samlet set truer alles fødevaresikkerhed (6).

At en kommunal klimaplan ikke tager dette just nævnte, som må siges at være fælles viden, blot det mindste alvorligt, viser kun noget om, i hvor høj grad en sådan klimaplan er et stykke politisk værktøj, hvor man skal undgå at lægge sig ud med de egentlige magthavere i samfundet - og det er ikke borgerne eller videnskaben, men landbruget, industrien og de økonomiske magteliter.

FRA FODER TIL FØDE. FRA KØD TIL PLANTEMAD - EN HELT NØDVENDING OMSTILLING SOM KLIMAPLANEN BEVIDST UDELADER

De nye dyrkningsformer kunne fremme optag og lagring af CO2. Det fravælger man i Klimaplanen.

Præcis det samme vil ske, hvis man vælger at gå fra kød- til planteproduktion.
Men det sker ikke, selvom mange års diskussion på landsplan har vist de indlysende fordele ved dette.

Kød står for 89% af landbrugets udledninger og 80% af alle landbrugsarealer i Danmark anvendes til produktion af foder til dyrene (6). ”Fra foder til Føde II”, som blev udgivet af seks miljøorganisationer i 2023, kom med forslaget om at omstille fra Foder til Føde, altså gå fra kød- til planteproduktion (7).
Det Fælles Bedstes Nationale Handlingsplan fra 2024, baseret på input fra mere end 17 miljøorganisationer og en række kendte forskere, sagde det samme.

Uden undtagelse har samtlige grønne organisationer de sidste mange år peget på nødvendigheden af denne omlægning: Fra kød til planter. Af rigtig mange, rigtig gode grunde.
Danmark har 200 mio. husdyr i produktion hvert år. Heraf 43 mio. svin, hvoraf 10 mio. dør. Vi har 1,5 mio. køer, 120 mio. høns m.m. Det er fuldstændig uholdbart ift. klima. I forhold biodiversitet. I forhold til miljø, natur, dyrevelfærd.
I forhold fødevaresikkerhed, fordi vi ved, at man kan dyrke 4-10 gange så meget madenergi på samme areal ved at producere planteføde, i stedet for at producere kød. Vi kan med andre ord producere op til ti gange så meget mad, hvis vi overgår til planteproduktion, eller vi kan producere de samme mængder mad på et langt mindre areal og dermed give plads til biodiversitet og vådområder, skov, beskyttet natur osv. i et land, der i den grad mangler arealer. Et Danmark som skal nå 30% beskyttet natur i 2030 og som i 2025 stadig kun har 1,6% natur, der kan siges at være beskyttet (Biodiversitetsrådet).

I forhold til at specielt svineproduktionen forudsætter kødproduktionen en voldsom import af sojafoder fra Latinamerika, hvor store områder af regnskov må fældes for at give plads til produktion af sojabønner.

Men regnskoven - Amazonas - er at af klodens afgørende Tipping Points. Videnskaben fortæller, at vi allerede har fældet 19-20 procent i 2024, og at regnskovens Tipping Point overskrides, når et sted mellem 20 og 25% er blevet fældet. Når det sker, vil regnskoven i løbet af forbavsende få år dø og blive til savanne og dermed udlede et af historiens største mængder CO2, nemlig alt det som har været lagret i regnskovens træer og planter. En klimakatastrofe uden sidestykke.

Klimaplanen understreger selv betydningen og vigtigheden af dette skifte fra kød til planter. Men - vel at mærke - ikke i dette afsnit om ”Natur og Landbrug”, men i et andet og senere afsnit, ”Fødevaresystemet”, hvor man ikke taler om landbrug, men om mad.

Det er formentlig udtryk for, at Kommunen vælger at træder varsomt over for landbruget, der har en betydelig økonomisk og organisatorisk magt. For i afsnittet om Fødevaresystemet går man til sagen fra forbrugernes synspunkt ikke fra producenterne (landbrugets). Og her kan man åbenbart bedre tillade sig at sige det, som alle ved:

”Klimarådet anslår, at det er muligt at reducere klimaaftrykket med 31-45% pr. indbygger, hvis der spises i henhold til Fødevarestyrelsens kostråd. Det vil sige en kost som blandt andet er baseret på mere grønt, mindre kød og flere bælgfrugter. De vil være til gavn for både klima og sundhed (…) Der er store potentielle klimagevinster forbundet med en grøn omstilling af vores fødevaresystem. Der er også væsentlige sundhedsgevinster, samt store erhvervsudviklingsmuligheder og innovationspotentialer knyttet til en førerposition inden for omstillingen” (28).

Men dér, hvor denne indlysende rigtige tankegang i første række skulle anvendes, nemlig ved den konkrete og direkte omstilling af landbruget/producenterne i kommunen, dvs. i Klimaplanens punkt om ”Klimahandlinger i Landbruget”. Der viger man tilbage for overhovedet at nævne en sådan omlægning fra kød til planter.

Det er derfor, at klimaplanens indsatser under ”Klimahandlinger i landbruget” kun forventes at resultere i de nævnte 4.000 tons CO2e årligt.

Vi skal åbenbart fortsætte med det kemiske landbrug. Og fortsætte med kødproduktion. Så vil kommunen så forsigt som muligt forsøge at lokke kommunens landbrug om de lyksagligheder, der venter dem, hvis de omstiller til planter. Altså frivilligt. Og selvfølgelig kun hvis det kan betale sig for dem.
Hvor vattet kan en kommune blive?

Der er et hav af muligheder for at gøre det anderledes for kommunen, hvis man vælger at spille sammen med civilsamfundet, forskningen, uddannelserne og erhvervslivet.
Lige fra at bruge kommunens jorde til planteproduktion og regenerativ dyrkning iværksat i et kommunalt samspil med en række firmaer, virksomheder, uddannelser, selskaber, universiteter, ngo’er, foreninger og organisationer uden for selve kommunen.

Til den række af indsatser, som nævnes i ”Den Nationale Handlingsplan for omstilling af Mad og Landbrug”, side 149 til 178. Uden at komme i konflikt med Kommunalfuldmagten.

Vi befinder os på randen af en global og national klimakatastrofe. Kommunerne er nødt til at blive lidt innovative og langt mere modige.
Derfor foreslår vi, at Klimaplan 2025-2030 inddrager følgende to punkter / indsatser i sin klimaplan for landbruget:

1) At Aarhus Kommune vil fremme overgangen fra dyrkningsformerne i det konventionelle kemiske landbrug til dyrkningsformerne i det regenerative, økologiske og permakulturelle jordbrug.
- Suppleret af konkrete forslag til, hvordan det skal ske.
2) At Aarhus Kommune på et utal af måder, gennem samtlige værdikæder fra produktion til forbrug, vil fremme landbrugets omstilling i kommunen kødproduktion til produktion af plantebaserede fødevarer.
- Suppleret af konkrete forslag til, hvordan det skal ske.

4. BIOGEN ENERGIPARK - BIOGAS FRA EN FORTSAT SVINEPRODUKTION FORVENTES AT GIVE LANGT DEN STØRSTE CO2-REDUKTION.

Nogle gange bliver man imponeret over den kreativitet og elegance, hvormed kommunen (dvs. konsulentfirmaet bag Klimaplanen) formulerer sig. Det hedder fx:
Klimaplanen taler om ”..en helhedsbaseret og multifunktionel grøn omstilling af det åbne land” (s.24) og man siger” - ”Dertil bliver det vigtigste at optimere ressourceforløbet og blandt andet udnytte animalske biprodukter samt afledte produkter til energiformål” (samme).

…”udnytte animalske biprodukter” - det betyder at kommunens landbrug skal producere biogas. Biogas er som bekendt et resultat af bl.a. svineproduktionen. Man gemmer afføringen og planteresterne fra foderet til de mange svin, som i gemt tilstand i de store siloer udleder gasser, der opsamles. Det opsamlede gas sendes i lastbiler eller i rørsystemer ud til forbrugerne - større virksomheder, boligblokke etc. Det kaldes ”grøn gas” / ”grøn energi”, og det er lige så ”bio” og ”grønt”, som grønne fly og grønne skibe. Det er ren greenwashing, som Aarhus’ Klimaplan her gør sig til en del af.

Gylle er desværre lidt for tyndt og rummer dermed for lidt tørstof, der kan forgasse. Derfor importerer dansk landbrug industriaffald og husholdningsaffald fra fx Norge, som iblandes biogassen. Man producerer også raps eller majs, hvis plantedele tilsættes gyllen, så den giver mere gas. Man bruger altså vores fælles jord, mulden, til at producere planter, hvis eneste formål er at blive hældt i gylletanke for at få gasprocessen op i gear. Hvad tænker vi på?

Biogas har som forudsætning, at landbruget fortsætter sin svineproduktion - ellers er der ingen gas. Det betyder at man fortsætter med noget af det mest klima-, miljø- og dyreskadelige produktion, Danmark nogen siden har set.
Soja fra Latinamerika. Svin der føder mange flere unger, end de har patter. Lange mishandlende dyretransporter. Mishandling af svin, mange sammen i alt for små rum, hvor de af bare frustration bliver aggressive og stressede, bider og slås indbyrdes.
Svin der går rundt med bylder og sår, fordi de er tvunget til at ligge på svineindustriens betongulve i deres egen afføring. Og fordi de bestandig fra fødslen får antibiotika og fx zink. Svineindustrien bruger langt den største andel af vores samlede mængde antibiotika, langt større end mennesker i Danmark. Man kan læse om disse ting i Informations serie om svineindustrien ved Marie Sæhl, eller man kan se dokumentarfilmen om det, lavet af DR (8).

BIOGASSENS CO2 REDUKTION - 38.000 TONS. DET ER DOBBELT SÅ MEGET SOM SKOV OG NATUR SKAL BIBRINGE.
OG SOLANLÆG PÅ VORES MARKER - HVAD TÆNKER MAN PÅ?

”Etableringen af den biogene energipark”, som den flotte omskrivning af ”biogas fra svineindustriens afføring” kaldes i Klimaplanen, forventes at give en CO2e reduktion på 36.000 tons CO2 årligt (s.25). Altså dobbelt så meget som skov og natur forventes at bidrage med.

Den ligeså flotte formulering - ” en helhedsbaseret og multifunktionel grøn omstilling af det åbne land” - er en omskrivning af, at landbruget (det åbne land) i fremtiden skal forvente at skulle rumme en masse sol-anlæg.

Men hvis vi vil bevare en rimelig sikkerhed for selv at kunne producere tilstrækkelig med fødevarer, så er vi tvunget til ikke at bruge vores marker og natur på solanlæg. Fremtidens muldkriser, vandkrise, fødevarekrise, klimakrise, biodiversitetskrise gør det nødvendigt at have tilstrækkelig med landarealer til at producerer vores fødevarer. Især når vi skal omstille og indskrænke landbrugets arealer, så vi har plads til 30% beskyttet natur, en FN-resolution, som Danmark har underskrevet.

Det er ikke noget Klimaplanen diskuterer. Enten ved man det ikke, og det er vel ikke ok. Eller også springer man let henover det, og undlader dermed at informere borgerne om helt afgørende forhold. Heller ikke ok.
Situationen i Europa dag er sådan, at det mad vi skal spise i fremtiden - det plantebaserede - fortrinsvis produceres i Europas Syd, som i stigende grad er ramt af tørke, hede, vandmangel, oversvømmelser og derfor får stadig vanskeligere ved at producere ligeså meget mad, som hidtil. Vi risikerer således, at det ikke længere er muligt at importere denne mad.

Mens det mad vi skal undgå at spise - kødet - det produceres her i Europas Nord, men det skal vi væk fra. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før økonomien bag kødproduktionen på eksportmarkederne forvinder og madvanerne ændres. Men det er ikke automatisk givet at dem, der lukker kødproduktionen, erstattes af plantebaseret landbrugsproduktion.
Vi har en lovgivning, indført af den socialdemokratiske regering i 2015, der muliggør at udenlandske kapitalfonde kan opkøbe danske landbrug og fx anvende dem til at producere fødevarer til andre landes befolkninger og markeder, Kina, Frankrig etc. Hvem skal garantere at vi igen kan komme til at omstille landbruget, så vi producere vores egne fødevarer?

5. OMSTILLINGEN AF FØDEVARESYSTEMET

Klimaplanens afsnit om fødevaresystemet har flotte ord. Men de CO2-reduktioner, der ledsager ordene er anderledes beskedne

Partnerskaber med fødevareaktører skal give 7.000 tons CO2 reduktion årligt (Klimaplan s.29).
Klimavenlig mad og vaner skal give ligeledes resultere i 7.000 tons reduktion i udledt CO2. Det handler om grønne madfællesskaber og børn og unges forståelse for mad og klima.
Transformation af fødevarefællesskabet skal give 10.000 tons reduktion i CO2e. Understøtte nye bæredygtige fødevarekæder mhp. at fremme mere plantebaseret produktion. og afsætning.

Det er tre vigtige områder: madvaner, partnerskaber, omstilling af fødevareproduktionen. Men antal tons reduceret CO2 fortæller alt om, hvor lidt indsatsen her prioriteres. Helt slemt bliver det for det sidste omstillingsredskab under Fødevaresystemet - den Klimapolitiske fødevarestrategi - som omhandler kommunens egne indkøb og madtilbud. Her regner man kun med at kunne reducere udledningerne med 2.300 tons. årligt.


Vi er nødt til at gå en anden vej, og det skal gå hurtigt

10 PUNKTER TIL FREMTIDENS LANDBRUG

1. Vores nuværende landbrug er ved at slå os ihjel. Vi skal en anden vej.
• Landbruget står for 35% af CO2-udledningerne i Danmark og er den vigtigste faktor klimaforandringerne, globalt og i DK
• Det er den væsentligste årsag i Danmark og globalt til biodiversitetskrisen, hvor arter forsvinder og udryddes i et hidtil uset tempo. Insekter og fugle uddør
• Det forårsager iltsvind, havdød så vores farvande efterhånden er uden liv og fiskene forsvinder
• Det forårsager muldflugt og -erosion, opbruger drikkevandet, som snart bliver en knap ressource
• Landbruget er gået fra 200.000 brug i 1950’erne til under 7.000 brug i dag. Det optager 62% af Danmarks samlede areal. Disse 62% ejes af 0,6% af befolkningen. Vi er i en situation, der minder om feudaltiden hvor ganske få sad på ejerskabet af jorden. Der er sket en voldsom centralisering af magt og økonomi. Og landbrugets organisationer, primært Landbrug & Fødevarer, er stadig tættere knyttet til Dansk Industri, Biotech Industri, finanssektoren, som samlet udøver en voldsom stor indflydelse på politikerne
• Det producerer giftige fødevarer, der generer mange slags livsstilssygdomme, fra diabetes og astma til kræft
• Det forgifter landets marker til ”grønne ørkener”, hvor kun en eller to sorter kan gro; der opstår områder som er næsten uden fugle, uden insekter, og på vej til at være tømt for mikroorganismer
• Det forurener vores grundvand og drikkevand med gifte fra pesticider, roundup, tungmetaller, PFAS, PFOS, nitrat
• 87 procent af verdens største afgrøder er helt eller delvist afhængige af insektbestøvere, hvis antal daler voldsomt
• EU mister 970 mio. tons jord årligt pga. vanderosion (muld regner og skylles væk). 30% af den danske landbrugsjord er truet af muldflugt.
• Vi misbruger klodens ressourcer ved at producere kød i stedet for planter, der er 4-10 gange så energieffektive. Vi kunne producere 4-10 gange så meget mad på samme areal, henholdsvis producere lige så meget mad på op til 1/10 del af det nuværende areal.
• Agroindustrien domineres af stadig større, ofte internationale monopoler, der sidder på patenter og bestemmer udviklingens retning, fx GMO og NGT
• Der sker en finansialisering af madproduktionen, så det i stigende grad bliver et spekulationsobjekt for banker og finans
• Inden for de næste 5-10 år skal halvdelen af alle landmænd på pension
• Landbrugets samlede gæld er på knap 300 milliarder. Et landbrug koster i gennemsnit 30-40 mio. kr og få unge har økonomi til at overtage og købe disse landbrug.
• Uden EU’s landbrugsstøtte ville landbruget ikke give noget overskud overhovedet. Landbruget står for knap 2% af Danmarks BNP, godt 2% af dansk jobs og 8% af Danmarks eksport. 90% af landbrugets produktion går til eksport.
(Disse oplysninger uddybes i National Handlingsplan, s. 186-193)
2. Vi indretter os med regenerative jordbrug, der genopbygger naturen, mulden og økosystemerne
• I stedet for det nuværende konventionelle monokulturelle og kemiske landbrug indretter vi os med giftfrie, økologiske, pløjefrie og regenerative jordbrug.
• Vi dyrker efter regenerative principper. Dvs. at man ikke bruger sprøjtemidler (pesticider og roundup) eller kunstgødning.
Man pløjer heller ikke. Pløjning ødelægger jordens netværk af svampe, som skal sikre transport af næringsstoffer.
Og det betyder at kulstoffet i den vendte jord reagerer med luftens ilt og udleder CO2. Den oppløjede jord bliver et let offer for vind og regn, som nedbryder mulden.
• Regenerativ dyrkning betyder, at vi reducerer vores jordbearbejdning mest mulig. Vi bruger efterafgrøder
med et plantedækken, der forbedrer jordens kvalitet. Vi bruger halm og hø som et jorddækken der holder på fugten. Vi sprøjter med kompostrester og biosa, der booster det naturlige mikroliv i jorden.
• Regenerativ dyrkning en dyrkningsform som genopbygger naturens økosystemer. Det har vi - om noget - brug for i disse år, hvor vi står over for økosystemernes kollaps.
• Vi arbejder med madskove, skovhaver og skovlandbrug dyrket ud fra permakulturelle principper, eller som biodynamiske jordbrug. Skovlandbrug tillader dyrkning i flere lag, træerne opsuger og lagrer mere CO2 end andre former for landbrug, vi genskover jorden og træerne giver os større modstandsdygtighed og resiliens mod fremtidens klimakatastrofer
• Vi arbejder ud fra princippet om mindst mulig jordbearbejdning, jorddække året rundt. Vi arbejder med sædskifte og flerårige grøntsager
• Vi arbejder intensivt med jorden, hvilket bl.a. er muligt fordi vi ikke længere arbejder i kæmpelandbrug
• I al vores arbejde er det en hovedopgave at opbygge mulden og jordens frugtbarhed
• På den måde kan vi dyrke langt mere mad på samme plads
• Når vi har dyr lever de, som de er naturligt for dem. Vokser op i naturligt tempo, modsat dagens høns og svin. De går ude mest mulig og gerne i flokke. I begrænsede antal og aldrig som fabrikker af kød. De indgår i holistisk afgræsning, hvor der er muligt og deres afføring opbygger jorden.

3. Vi arbejder målrettet for øget biodiversitet
• Vi arbejder med mange slags afgrøder, med diversitet og mange arter
• Vi arbejder målrettet med at øge biodiversiteten. Sørger fx for at have mange flerårige blomstrende planter, så der er noget for de vilde bestøvere at komme efter på alle tidspunkter af året.
• Vi arbejder med en blanding af træer, buske, planter og urter
4. Ejerskabet til jorden decentraliseres
• Vi arbejder i stigende grad med opkøb og udstykning af jorden, så der sker en decentralisering af ejerskabet til jorden
• Fødevaresystemerne skal tilsvarende decentraliseres fra jord til bord
• Vi deles om jorden, ejerskabet fordeles på mange. Vi opbygger andelsgaarde, fondsejede og fællesejede landbrug
• Indretter madfællesskaber hvor vi spiser sammen. Fødevarefællesskaber. Vi deles om i stedet for at være én og én om alt. Det er sjovere og hyggeligere. Det er meget mere klodevenligt.

5. Lokal produktion i korte værdikæder uden fordyrende mellemled
• Vi producerer og afsætter vores grøntsager, frugt, nødder, bær og øvrig mad i lokalområdet
• Den lokale afsætning betyder, at der er minimum af transport og emballage og emballage, samtidig med at forbrugerne får friske råvarer
• Transport over lange afstande forsøger vi at undgå
• Vi dyrker årstidens mad. Danskerne spiser meget mere importeret end dansk produceret frugt. Jordbær i januar, æbler hele året rundt, ofte fra den sydlige halvkugle. Citroner, appelsiner, grape, bananer, avocadoer alle 12 måneder.
Vi kunne spise sæsonens lokale afgrøder
6. Bynær regenerativ madproduktion
• Bynær fødevareproduktion er et must i fremtidens fødevareproduktion for at afbøde klima- og biodiversitetskriserne.
• Vi tænker lokal fødevareproduktion ind i byplanlægning og sørger for at skabe gode rammer for at borgere kan producere mad i fællesskaber
• Vi laver fælleshaver, indretter taghaver, urban farming, gårdhaver, bynære regenerative fødevareproduktion, andelsgaarde, omdanner parcelhushaver til permahaver
• fødevarefællesskaber og madklubber med plantebaseret mad, hvor vi lærer at købe ind til og tilberede plantemad.
• Vi er et land, hvor der er kamp om pladsen. Derfor er det afgørende, at vi trækker naturen og landbruget ind i byplanlægningen fra begyndelsen.
7. CSA - Community Supported Agriculture - betyder at vi deles om risiko og sikrer afsætning
• De fleste varer afsættes gennem CSA hvor en kreds af lokale kunder abonnerer på gartneriets, landbrugets eller andelsgaardens grøntsager og andre produkter. Forbrugerne betaler forud et givet beløb og får derefter grøntsager leveret fx én gang ugentlig.
• Forudbetalingen fra de mange andelshavere giver økonomisk stabilitet til produktionen. Erfaringen er at alle trives fint med, at landbruget, gartneriet osv. producerer dét, der lader sig gøre i forhold til årstider og vejr.
• Dyrkningen i sæson er med til at vise forbrugerne, hvilke grøntsager der kan dyrkes og spises hvornår.

8. Jordbrug og gartnerier bliver samtidig folkeoplysning, uddannelse og formidling
• I dag er det svært for unge at komme ind i landbruget, fordi en gård typisk koster meget mere end nytilkomne unge har mulighed for at rejse
• I dag er det også svært at komme i gang med regenerative landbrug, genskabe biodiversitet og forbedre vores jordkvalitet, fordi der ikke er tradition for det, og fordi vi først er ved at skabe fremtidens landbrug
• Det kan vi ændre ved at skabe små landbrug, gartnerier, fællesdrevne andelsgårde osv.
• Og vi kan etablere skolehaver, hvor skolernes børn og unge lærer at dyrke mad i højbede, væksthuse og fælleshaver. De lærer hvordan man sår, luger, passer planterne, høster
• Skolehaverne kan med tiden blive til forrådskamre med råvarer for gratis skolemad, tilberedt af skolernes børn og unge selv. De lærer, hvordan man tilbereder sund og klimavenlig mad.
• Det mad man ikke selv kan producere købes via lokale fødevarefællesskaber med direkte relationer mellem produvcenter og forbrugere
• Vi kan oprette kurser for bykvarterets eller lokalområdets beboere, hvor de fx lærer at indrette kolonihaven eller parcelhushaven som permahaver
• Vi kan skabe en bro mellem producenterne og forbrugerne som i dag virker ret umulig, fordi alle er vant til supermarkedsmodellen og de kæmpestore landbrug
• Vi kan lave markvandringer og fællesspisninger, hvor lokale får fortalt om produktionen
• områdernes jordbrug og gartnerier kan være formidlingsplatforme og tænke produktion af fødevarer i sammenhæng med folkeoplysning og demokrati.

9. Mad og Demokrati
• Mad er en central del af alles liv og har enorm betydning for, hvordan vi påvirker kloden. Det betyder, at befolkningen må have indflydelse på produktion og forbrug af vores mad.
• Indflydelse på om måden vi producerer mad på ødelægger klima og biodiversitet. Om det ødelægger vores havmiljø, forurener drikkevandet og eroderer muldlaget. Om det skaber sygdom, usunde fødevarer og dyremishandling.
• Vi skal skabe modeller for fremtidens landbrug. Sådanne modeller kan Aarhus Kommune - og alle kommuner - indføje i deres Kommunale klimaplaner eller helhedsplaner

10. Vi tænker globalt
Vores nuværende madsystem resulterer i, at 5 ud af 8 mio. mennesker ikke er i balance mht. mad

* 800 millioner mennesker sulter dagligt
* 2 mia. mennesker er underernærede
* 1,9 mia mennesker på kloden er overvægtige eller fede

I fremtidens landbrug forsøger vi at agere solidarisk med Jordens befolkning og aldrig være os selv nok.
-----------------------------------------------------------------------------------------

1) Dette er baseret på Aarhus Kommunes
* Forslag til Klimaplan 2025-2030 - https://deltag.aarhus.dk/hoering/forslag-til-klimaplan-2025-2030 side 24-25 og 28-29
* Indsatskatalog https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Indsatskatalog Klimaplan 2025-2030_0.pdf
side 34-41 og 56-65
2) https://omregneren.dk/areal/kvadratkilometer-til-hektar/
3) Citeret fra Hedeselskabet, https://www.hedeselskabet.dk/om-hedeselskabet/fremtiden-og-nutiden-er-cirkulaer/klimaskov-hver-hektar-binder-i-gennemsnit-ca-10
4) Citeret fra Niels Aagaard ”Den Nationale Handlingsplan for omstilling af Mad og Landbrug”, Det Fælles Bedste 2024, https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2024/01/DEN-NATIONALE-HANDLINGSPLAN_13.pdf, side 85. Her forklares de alternative dyrkningsformer knyttet til regenerativt jordbrug og permakultur (s. 83 ff).
Handlingsplanen refererer til Crawford: ”A Climate Crisis Solution”, Permaculture Magazine nr. 104, 2020.
I bogen ”Permakultur” skrevet af Esben Schultz og Mira Illeris forklares dette nærmere.
5) Se Det Fælles Bedstes Nyhedsbrev nr. 23 om CCS
- https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2023/11/23_Nyhedsbrev.pdf
- Rådet for Grøn Omstilling, ”CO2-fangst og -lagring”, https://rgo.dk/wp-content/uploads/CCS-RGO.notat_-1.pdf
- eller se dette foredrag af en af verdens førende klimaforskere, Al Gore, på TED https://www.ted.com/talks/al_gore_what_the_fossil_fuel_industry_doesn_t_want_you_to_know/transcript
6) Se bilag i Det Fælles Bedste ”Den nationale Handlingsplan”, op.cit. s. 186-193
7) https://www.dn.dk/media/106715/foder-til-foede-ii-rapport-web.pdf
8) Se fx artiklerne her https://www.information.dk/search/articles?search_api_fulltext=marie+sæhl+svin