KLIMAPLAN HØRINGSSVAR #6 - ENERGI

CO2-FANGST SKAL REDDE OS. MEN FØRST EFTER 2030. HVAD GØR CO2-FANGST SÅ I EN KLIMAPLAN TIL 2030?

Vedvarende energi fra sol og vind, der i dag kun dækker 2% af Aarhus’ energi, skal udbygges, siger Klimaplanen, men så lidt, at det ikke generer nogen. Biomassen, der dækker 63% af energien, skal udfases siger man, men biomassen fortsætter alligevel. Vi skal bruge geotermi, hedder det, som det også hed i Klimaplanen fra 2021-2024 - men hvornår? Vi skal til gengæld ikke bruge mindre energi - alt skal stort set fortsætte som nu.

Klimaplanen starter flot ud. I indledningens side 9 får borgerne vist en graf, der fortæller, hvor langt vi allerede er kommet med at reducere CO2. Og kommunen forklarer os kurven:

”Udledningerne i 2022 var omtrent 50% lavere, end de var i 1990. Den største årsag til denne reduktion er det betydelige fald, der er sket i udledningerne fra energiområdet, som er blevet reduceret med omtrent 72% siden 1990, mens energiproduktionen er steget ” (1)

Det lyder godt. Bortset fra, at man undlader at fortælle, at denne ”halvering” primært skyldes, at Studstrupværket i Aarhus fra 2016 erstattede kul med biomasse, som IKKE medregnes i CO2-regnskabet for udledninger (modsat kul).

Der er tale om regnskabstal, ikke virkelighed. Hvis man indregnede biomassens udledninger, så ville kurven ikke udvise et fald. Hvis man derefter medregnede de andre ting, som udledningskurverne ikke medregner - CO2 fra den internationale transport med skibe, fly og lastbiler og den CO2 der er indlejret i nettoimporten af varer - så ville kurven i stedet for et fald vise en stigning.

Kurven og citatet er ren misinformation af borgerne. Vi og andre ngo’er har påvist det til Byråd og forvaltning gentagne gange siden 2020, men det fortsætter alligevel i det nye forslag til Klimaplan 2025-2030.
Biomassen består bl.a. af skov fra Nordamerika og de Baltiske lande. Træer og skove som ikke længere kan optage og lagre CO2 fordi de fældes, som ofte ikke erstattes af nye træer, og som først har genoptaget CO2 svarende til den CO2, de udleder i Studstrupværkets skorstene efter 40-70 år. Regnet på 20 års basis udleder biomasse mere end kul.

I 2020 udledte biomassen fra værket lige knap 1 mio. tons CO2, fortalte kommunen os dengang. Samme år var den samlede udledning officielt 1,3 mio. tons. Den CO2, man ikke medregner er altså cirka lige så stor som de officielle udledninger.

Borgernes modstand mod biomasse i Aarhus og i Danmark som helhed er vokset stærkt de seneste år, og Byrådet samt MTM -forvaltningen i Aarhus er begyndt at forklare, at man snarest mulig vil udfase biomassen og bruge den mindst mulig.

”For at nå målet om klimaneutralitet i 2030 vil vi sætte fart på omstillingen frem mod en energiforsyning baseret på vedvarende energikilder og mindst mulig brug af biomasse” hedder det i Klimaplanen. Men lige herefter fortæller man os, at biomasse stadig står for 63% af energiforsyningen til el og varme (s.20).

Den reelle situation er, at Aarhus hvert år udleder stadig mere. At vi ikke er begyndt at bruge mindre biomasse. At vi ikke er på vej mod et CO2-neutralt Aarhus. At Klimaplanen IKKE anviser veje til markant mindre udledninger. At politikerne IKKE har styr på udledningerne - og muligvis slet ikke har tænkt sig at få det.

Det er en noget anden historie, end den man fortæller i Klimaplanens lyserøde scenarier. Men den rimer meget godt med fx dette citat fra et debatindlæg fra Information om transport: ”Faktum er, at transportsektoren klimamæssigt er ude af kontrol, og spørgsmålet er, om politikerne har tænkt sig at gøre noget realistisk for at løse problemet” (3.1.2019). Energiområdet er velegnet til at illustrere denne ubekvemme sandhed.

CO2 FANGST - CARBON CAPTURE AND STORAGE (CCS) - EN UFÆRDIG TEKNOLOGI SKAL VÆRE HOVEDREDSKAB. MEN FØRST FRA 2030 - HVORDAN KAN DET SÅ OPTRÆDE I EN KLIMAPLAN FOR 2025-2030?

Når man læser Klimaplanen er det første der springer i øjnene, at den helt store indsats til CO2-reduktion skal være CO2-fangst, eller CCS (Carbon Capture and Storage). Den teknologi skal stå for en CO2-reeduktion på 335.000 t/CO2 årligt.

Men to ting skurrer fælt:
CO2-fangst anlægget skal først iværksættes fra 2030 - ”…det forventes at kunne være i drift fra 2030” (2). Der er altså slet ikke relevant for denne klimaplan, som netop strækker sig fra 2025 og frem til 2030.
Hvad laver disse tænkte reduktioner så her? Det er da i den grad vildledning af borgerne.
Den flotte ”reduktionssti” - som det hedder når man viser, hvad der skal bidrage med hvilke CO2-reduktioner frem til 2030 - indregner CO2-fangsten med 335.000 tons årligt. Men i den periode er den jo slet ikke begyndt!
- Er det en fejl, eller er det bevidst? Det må rådmanden for Teknik & Miljø og borgmesteren meget gerne svare på.
Den anden ting er nærmest værre: CO2-fangst er nemlig en dyr, ufærdig teknologi, ikke-afprøvet i større skala, mest anvendt til at pumpe CO2 ned i undergrunden for at presse olie og gas op. Trods store tilskud fra den fossile industri, er det ikke lykkedes at få teknikken til at virke i storskala andet end to steder i verden, i Canada og i Texas, hvor den kun virker i 50% af tiden og kun fanger omkring halvdelen af den CO2 der udledes (3).

CO2-fangst er en teknologi, som den fossile industri globalt og nationalt har udnævnt til at skulle redde klimaet, kloden og som anvendes af den danske regerings og Aarhus Byråd til at retfærdiggøre klimaindsatsen og hockeystavens fremgangsmåde.
CO2-fangst er det teknologiske fix, som skal sikre, at vi i sidste øjeblik når Klimalovens mål om 70%’s reduktion i 2030. - Og nu bliver det så efter 2030.

Fossilindustrien har udtænkt og anvender CCS som forsvar for at kunne fortsætte udledningerne og vedblive med at afbrænde fossile brændstoffer.

Industriens argument er enkelt: ”Hvis vi opfanger CO2’en, så kan vi vel godt fortsætte med at anvende olie, gas og kul, for så påvirker det jo ikke længere klimaet. Det bliver jo netop opfanget og enten lagret i undergrunden eller anvendt til at producere PtX med, de såkaldt ”grønne brændstoffer”.

Det har desværre intet på sig. CO2-fangst er en teknologi som kun fanger CO2 ved enkelte punktkilder, hvor udledninger er så store og koncentrerede, at det kan betale sig for denne CCS-industri at opsamle dem gennem disse store og milliarddyre anlæg.

EU har planer om at installere en lang række CO2-fangst anlæg overalt i Europa og i Danmark ved kraftvarmeværker og ved særligt storudledende industrier, fx cementfabrikker.

Men al øvrig CO2 - fra transporten, landbruget, byggeriet, energien, vores forbrug osv. - det fortsætter bare, uanfægtet. Det er jo ikke en løsning på udledningerne og klimakrisen. Det er en pseudo-løsning, der fanger en smule CO2, lidt her og lidt der. Og enten anvender det til PtX, som i alle dens tre former skader klimaet. Eller deponerer det i undergrunden, hvilket er dyrt, besværligt, stærkt energikrævende - og farligt, som det har vist sig flere steder i verden (jf. eksemplerne i Nyhedsbrev 23).

Det er meningen at Danmarks undergrund (og Nordsøens undergrund) skal fungere som EU’s CO2 lager. Titusindvis kilometer af rørsystemer skal føre fra alle CO2-fangst anlæg i EU til Danmark, hvor det er planen, at det skal deponeres fem steder i undergrunden (se artikler i Nyhedsbrev 23). Men beboerne vil ikke bo ovenpå lagre af CO2 - sæt det siver ud. CO2 er en tung luftart, der lægger sig i lavninger og kan medføre døden i de mængder, der er tale om. Det kan være svært hvis ikke umuligt at garantere, at sådanne lagre ikke bevæger sig, når fx Jordens kontinentalplader forskyder sig.

CO2 fangst anlæg forudsætter herudover, at der hele tiden udledes CO2 i tilstrækkelig store mængder. Hvis al energi blev produceret vha. sol og vind, ville der ikke være noget CO2 at indfange, rense og gemme eller bruge. CO2-fangst forudsætter derfor, at man mange steder i Danmark fortsætter med at afbrænde biomasse, med de ovenfor nævnte konsekvenser.

Andre steder - som i Aarhus - fremkommer den CO2, der skal fanges, ved afbrænding af affald og halm, som det sker ved Lisbjergværket, hvor det første CO2-anlæg er planlagt ifølge Klimaplanen. Men hvis man først investerer milliard-summer i et CO2-anlæg, så er det vel ikke særlig sandsynligt, at man dropper halmafbrænding, som udleder CO2 ved produktion og igen ved afbrænding. Heller ikke sandsynligt at man bare dropper affaldsafbrænding. Men vi skulle jo blive cirkulære og uden affald inden længe - hvordan så med det?

CCS er et gigantiske vildspor, udtænkt som et industrielt vækstområde for store, nye CCS-industrier. CO2-fangst kommer til at koste borgerne milliarder uden at redder klimaet. Det er et fejlspor. Og som Bjarke Møller, leder af Tænketanken RGO, Rådet for Grøn Omstilling, siger (Information 10/11 2023, se også Rådets Notat, nævnt i note).

”Jeg kan sådan set godt forstå, hvorfor folk hepper på CO2-fangst efter mange års forsinket og langsom klimahandling. Vi befinder os i det varmeste år i moderne tid, og der er kun seks år til mindst at få halveret de globale udledninger af drivhusgasser. Vi er ved at miste kontrollen over vores fremtid, de globale CO2-udledninger stiger i takt med et voksende forbrug af fossile brændsler. Og det får mange til at drømme om et teknologisk fiks.” -

”Så når politikere og tænketanke begejstret slår til lyd for mere og hurtigere CO2-fangst, er det udtryk for et nederlag. For ellers ville de presse langt hårdere på nødvendige energibesparelser og accelereret udbygning med sol- og vindenergi, der hurtigere og billigere kan trænge de fossile brændsler ud af vores energisystem.”

ALLE KLIMAPLANER FRA AARHUS TALER OM VEDVARENDE ENERGI. INGEN AF DEM GØR ALVOR AF MERE SOL OG VIND.

Jeg blev overrasket, da DN Aarhus i 2019 siden viste mig deres beregninger af den vedvarende energi fra sol og vind i Aarhus. Cirka 2% kom fra vind og sol. I dag skriver Klimaplanen selv, at det er sådan, det er - knap og nap disse 2%.

Så skulle man da tro, at Byrådet og forvaltningen ville have mere end travlt med at udbygge vind og sol. Men planerne lyder på beskedne 1600 ha. solanlæg (på marker) og 8 større vindmøller på land. Ingen havvindmølleanlæg, som borgergrupper ellers har forslået og udregnet i detaljer. Ingen solanlæg på husfacader og -tage.

Aarhus har i dag 20 gamle, udslidte vindmøller, der pga. alder ikke leverer ret meget strøm. Aarhus importerer en del af sin energi og producerer resten vha. biomasse og kul, olie og gas. De 8 nye vindmøller skal hovedsagelig - jeg kender ikke det præcise antal - erstatte de udtjente vindmøller. Det er med andre ord en forbedring, men ikke en udbygning af VE, og den er hverken markant endsige radikal. Og slet ikke tilstrækkelig.
Dét ser man afspejlet i CO2-reduktiontallene, hvor udbygningen af sol og vind skal kun give 12.000 tons CO2-reduktion årligt frem mod 2030. Det er derfor rent blår og greenwash, når Klimaplanen adskillige steder nævner, hvor meget man vil udbygge den vedvarende energi. Hvordan alt skal elektrificeres og basere sig på sol og vind. Man vildleder borgerne, og det er ikke ok.

ENERGIEN FRA SOL OG VIND KAN UDBYGGES SÅDAN

Danmark har en førerposition, hvad angår vedvarende energi. Vi har en kendt og anvendt teknologi i form af vindmøller på hav og land, solanlæg til huse og boliger, varmepumper med vand eller luft, jordvarme, geotermi, store varmepumper baseret på havvand, luft, spildevand, fjernkøling, genbrug af spildvarme. Aarhus har mulighed for at udbygge energiforsyningen fra sol og vind, så man opnår 100% dækning af elforbruget i 2030, mens varmeforbruget kan baseres på geotermi fra undergrunden til den fjernvarme, der skal dække byens boliger og varmepumper til parcelhuse. Hvis man samtidig reducerer den samlede behov for energi.

• Udbygning af VE-anlæg med sol og vind. Aarhus vil med sine små 300.000 indbyggere kunne dække behovet gennem 19 vindmøller på land, 40 vindmøller til havs nær Aarhus, 19 km2 solceller på tage og facader. Store solfanger fjernvarmeanlæg ved 4 mindre byer (tal fra DN-Aarhus)

• Geotermi - Aarhus kan formentligt sikre forsyning af varme til alle 300.000 borgere gennem en passende udbygning udbygning

• Effektiv energistyring. Den vedvarende energi kan koordineres af kommunen, målrettet og intelligent, så vi sikrer en bedre styring, bedre regler og mere effektivt samspil af energiformer.

• Energilagring skal sikre, at der også er energi, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Det skal sikre at vi kan gemme energi fra dag til nat og fra sommer til vinter. Energilagringen er altafgørende for den vedvarende energis anvendelighed. Aarhus skal satse på udbygning af energilagring fra VE gennem opbygning af stenlagre, damvarmelagre med sæsonopbevaring af varmt vand, store batterier, brintanlæg etc

• Borgerdrevne VE-laug. Vi kan starte energifællesskaber og lokale energilaug i alle bykvarterer i Aarhus og omegn. Ligesom Energifællesskabet Sol over Brabrand, der vil gøre Brabrand selvforsynende med solcellestrøm (4).

ENERGIEFFEKTIVISERING OG ENERGIBESPARELSER

Ovenstående kan vi kombinere med energieffektivisering og energibesparelser. Sidstnævnte kan ske ved:

• Fra transporten: Meget mere cykling, gang og kollektiv trafik. For bilerne ved samkørsel, delordninger med el-biler, hjemme- arbejdsdage, bilfrie dage, decentrale arbejdspladser. Roadpricing (Folketingsanliggende). Gør byen til en cykelby.
• Fra boligerne. Genbrug, reparation og renovering af boliger frem for nybyg. Mindre boliger. Tætning af vinduer.
Fællesrum til frys, køle, opvaske- og vaskefunktioner. Fællesspisning. Vedvarende energi til opvarmning og el.
Gør boligerne til forbrugs-, ressource- og energiminimalistiske steder for enkel livsførelse.
• Fra forbruget. Mindre forbrug. Et andet forbrug. Planter i stedet for kød. Cykel i stedet for bil. Færre udlandsrejser. Undgå flyrejser. Samkørsel og deleordninger. Genbrug og reparation af tøj. Undgå mode. Genbrug og upcykling. Reparationscafeer. Deles om ting - værktøj, haveredskaber, sommerhuse etc. Lev enkelt. Livskvalitet i stedet for ting.
• Elektrificering. Det meste forbrug og produktion elektrificeres og energien kommer fra vedvarende energiformer
• Byggestop. De mest energivenlige boliger er dem, der ikke bygges.
• Anlægsminimering. Vi undlader de store, nye energikrævende anlæg.
• Energien. Stop CCS.
• Skibene. Undgå krydstogtskibe. Minimer containerskibe. Minimer færgetransport.
• Fly. Nedlæg lufthavnen. Undgå flyrejser.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
1) Forslag til Klimaplan 2025-2030, s. 9 - https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Forslag Klimaplan 2025-2030_0.pdf
2) Indsatskatalog, Klimaplan 2025-2030 https://deltag.aarhus.dk/sites/default/files/documents/Indsatskatalog Klimaplan 2025-2030_0.pdf
3) Se uddybninger i Det Fælles Bedstes Nyhedsbrev 23 https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2023/11/23_Nyhedsbrev.pdf som gengiver NOAH’s analyser, samt analyser af CCS fra Rådet for Grøn Omstilling, RGO.
Se også dette foredrag om CO2-fangst af klimaforsker og tidligere vicepræsident for USA, Al Gore på TED https://www.youtube.com/watch?v=xgZC6da4mco ”What the Fossil Fuel Industry Doesn't Want You To Know”, manden bag filmen ”En ubekvem sandhed”.
4) se https://voresbrabrand.dk/energifaellesskab-vil-goere-brabrand-selvforsynende-med-solcellestroem/ og
https://voresbrabrand.dk/sol-over-brabrand-forening-skal-etablere-lokalt-energifaellesskab/ - Energifællesskabet Sol over Brabrand har denne facebook side https://www.facebook.com/groups/974668097455857/