Forslag til Klimaplan 2025-2030
Luk Aarhus Lufthavn
Er det korrekt forstået at kommunen ikke vil foretage sig noget selvstændigt på luftfartområdet, men blot afvente effekten af nationale tiltag? Hvorfor ikke lukke Aarhus Lufthavn? Den har kostet kommunen over en halv mia. i støttemidler, flere hundrede millioner mere end hvad der er afsat til hele Klimaplan 2025-2030.
Flytrafik er stærkt klimaskadelig, og skaden undervurderes konstant, da man fra erhvervsmæssig side kun fokuserer på CO2, men ignorerer den endnu større opvarmende effekt af flyenes kondensationsstriber: (kilde: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1352231020305689)
En nedlukning vil nedbringe scope 3-udledninger væsentligt, da belastningen fra flytrafik helt kan afskrives. Som minimum bør Aarhus Kommune forpligte sig på at stoppe enhver fremtidig ydelse af støttemidler til lufthavnen. Det fortsatte behov for støtte afspejler lav passagertilslutning, og skattekronerne er langt bedre brugt på plejehjem og skoler end på end at tilfredsstille et luksusbehov, som i forvejen dækkes af Billund og Aalborg.
Download høringssvar som pdf