Høringssvar til Klimaplan 2025-30 – vedr. Transport og Mobilitet

Først vil jeg anerkende den foreslåede klimaplans intentioner om at fremme cykling, gang og kollektiv transport og begrænse biltrafikken mest muligt. Det er godt for både mobilitet/fremkommelighed og for klimaet. Indsatsen er dog for lille og for langsom i betragtning af, hvor meget det haster. Samtidigt er planen med til at skabe større ulighed og hæmmer ressourcesvage personers mulighed for at komme rundt. Det vil jeg komme tilbage til i både dette høringssvar og senere uddybe i høringsfasen om den grønne mobilitetsplan.

Dernæst vil jeg også erklære min støtte til Aarhus Kommunes modstand mod det lovforslag, der skal begrænse kommunernes muligheder for at regulere biltrafikken med fx ensretninger, hastighedsbegrænsninger, road pricing mv. Uden disse tiltag er det svært at se, hvordan bykommuner overhovedet skal nå i nærheden af sine klimamål på transportområdet.

Jeg er medlem af Bedsteforældrenes KlimaAktion, og både den og andre grønne organisationer er helt uforstående over for lovforslaget. Jeg ved, at BKA har skrevet til Aarhus Kommune om sin støtte til kommunens ’kamp’ mod lovforslaget.

Og med dette lille ’sidespring’, som dog alligevel hænger sammen med forslaget til Klimaplan 2025-30, vil jeg gå videre til det egentlige høringssvar.

Faktorernes orden er ikke ligegyldig

I forslaget til Klimaplan 2025-30 er hovedparten af de grønne indsatser omkring transport og mobilitet beskrevet i ’Aftale om grøn mobilitetsplan’ (TM1), som jeg har erfaret først bliver sendt i høring til april.

Jeg kan derfor principielt ikke gå i detaljer med indsigelser og kommentarer til indsatsområdet ’Transport og Mobilitet’, før den endelige mobilitetsplan foreligger. Den ’grønne mobilitetsplan’ udgør 88,5 % af de forventede CO2e-besparelser (214.000 ud af 266.000 tons ). Det er meget svært at forholde sig til klimaplanens indsats om transport og mobilitet, når en så stor en del af de forventede drivhusgasbesparelser ikke er fastlagt.

Jeg ved godt, at det nok er for sent nu, men burde alle delelementer ikke være på plads, inden I sender den overordnede klimaplan i høring? Hvis der sker væsentlige ændringer for transportens klimapåvirkning med den endelige vedtagelse af ’Den grønne Mobilitetsplan’, forventer vi en ny høringsfase for Klimaplan 2025-30. Transport og mobilitet er jo det næststørste indsatsområde i hele klimaplanen.

Mobilitet for hvem?

Jeg vil dog her komme med nogle generelle og principielle betragtninger, som jeg synes skal med allerede nu. Da mobilitetsplanen endnu ikke er klar til at komme i høring, kan jeg naturligvis ikke kommentere på detaljer i planen. Men planen udstikker generelle retninger for, hvordan kommunen ønsker, at trafikken og mobiliteten skal udvikle sig.

Hvis man nærlæser planen, er der adskillige tanker, der er i direkte modstrid med intentionerne om at skabe et klimavenligt og bæredygtigt transportsystem.

Det lyder måske tilforladeligt, når I skriver, at ”… der er sat en ambitiøs retning for stationsnær og transportorienteret byudvikling som bærende princip for den kommende kommuneplan … Hermed skal den fremtidige byudvikling i Aarhus kobles tæt til den højklassede kollektive trafik herunder letbanen, busnettet og BRT på Ringvejen...” Men citatet og de efterfølge sider med overskrifter som ”effektivt mobilitetssystem”, ”en midtby i en storby” og ”regional vækst og udvikling” viser, at Aarhus Kommune negligerer den allervigtigste faktor, når det gælder transportens klima- og miljøpåvirkning:

DEN MEST KLIMA- OG MILJØVENLIGE TRANSPORT ER DÉN, SOM IKKE FINDER STED.

Aarhus Kommunes forslag til mobilitetsplan gør kun halvhjertede forsøg på at begrænse transportbehovet! Planen handler for en stor dels vedkommende om at gøre transporten lettere, hurtige og mere smidig, så aarhusianerne kan komme hurtigt og effektivt på arbejde. Det må så gerne foregå kollektivt og med så lidt CO2-udslip som muligt.

Hvis transporten for alvor skal bidrage med at nedbringe CO2-udledningen, skal vi indrette byen med mindre selvforsynende enheder, hvor det meste af livet kan leves i gå- og cykelafstand. Dvs., at man skal gentænke de nuværende byplaner, der først og fremmest er designet, så man hurtigt kan komme ind og ud af Midtbyen eller mellem hjemmet og arbejdspladsen. Flere funktioner skal samles lokalt. Det gælder servicefunktioner, sundhedsinstitutioner, arbejdspladser, fødevareproduktion, kultur, fornøjelser og meget mere.

Selvfølgelig skal det desuden være muligt at transportere sig rundt mellem bydelscentrene med kollektiv transport på den lettest mulige måde. Men behovet for transport bliver langt mindre med en byplanlægning, der er indrettet for menneskers liv i stedet for erhvervslivet.

Overskriften ”Mobilitet for hvem?” går på, at forslaget til en ”effektiv” mobilitetsplan ikke blot hjælper meget lidt på klimaet, men også i høj grad skaber ulighed. Som lejlighedsvis taxachauffør kommer jeg ofte ud for, at ældre mennesker tvinges til at tage en taxa for at kunne udføre deres daglige gøremål. Den serviceydelse, de har brug for, findes ikke i lokalområdet, og med den ’effektive’ Letbane er stoppesteder og busruter inden for ældres menneskers gåafstand blevet nedlagt.

Jeg vender som sagt tilbage med et detaljeret høringssvar om mobilitetsplanen, når den – forhåbentlig i en ’forbedret’ udgave, der også kigger på begrænsninger i transporten – kommer til høring.

Jeg siger tak for nu, og ønsker byrådet god arbejdslyst med at gøre transportbehovet mindre og den nødvendige transport mere klimavenlig.

De bedste hilsner
Gordon Vahle

Indsendt af Gordon Vahle 17. februar 2025.
Kontaktdata: Engelstoft 85, 8520 Lystrup, gordon@sciencejournalist.dk, tlf. 2062 7717.
Vedhæfter også høringssvaret som pdf.