Klimaplanen og Den grønne omstilling bliver brugt til at legitimere indgreb, som ikke står mål med effekten. Der er mange fine initiativer, som jeg gerne bakker op om, men at ophøje klimaplanen til noget som kan tilsidesætte proportionalitetsprincippet er magtmisbrug. Denne Klimaplan vil ikke redde vores børns fremtid eller ændre på klimaændringer.
Scope 1 og 2 står kun for 37% af de aarhusianske udledninger, og heri udgør Energi som indsatsområde kun 20% af reduktionerne (så altså reelt kun 7,4% af de aarhusianske udledninger) men 95% af den populistiske politiske debat. Det er tankevækkende.
Ligesom den tidligere Klimaplan 2024 er dette ”Udkast” fyldt med tro og håb, og meget lidt realisme. Jeg vælger kun at kommentere på ”Energidelen” og med udgangspunkt i ”Indsatskataloget” da det er der, jeg har mest indsigt at bidrage med.
1. Der er ikke en eneste reference til hvordan de forskellige CO2e udledninger er beregnet, ej heller hvordan de ønskede reduktioner giver de publicerede tal. Så jeg har været nødt til selv at indsamle og regne lidt på data (se bilag)
2. Det springer i øjnene at Carbon Capture and Storage (CCS) på Lisbjerg skal stå for 44% af reduktionen, og altså den helt afgørende faktor for om Klimaplanen lykkes. Det er altså ikke installation af VE (1,6%), som flere politikere i Aarhus Byråd manisk har fremturet, som helt afgørende for, at Aarhus Kommune lykkes med klimaplanen og den grønne omstilling.
3. Det er ikke belyst, hvilke konsekvenser en kommende CCS-aftale på Lisbjerg helt præcist vil få for den enkelte borger i Aarhus. Her tænkes økonomi, effekttab og luftforurening fra de kemikalier der desværre er nødvendige for at binde CO2 og skille den ud fra den giftige røg . Cowis Miljøvurdering kommer lidt ind på det, men det er kradsen i overfladen.
4. CCS ER IKKE EN MODEN TEKNOLOGI i storskala og slet ikke i affaldsforbrænding, da røgen vil have stor varians. Mange CCS-projekter er lukket igen, da de simpelthen ikke leverede det kontrakten lovede. Med CCS følger også mindre netto elproduktion, af den ellers supervigtige stabile og regulerbare el (roterende masse), samt mindre netto varmeproduktion.
5. At haste en CCS-kontrakt igennem med opstart inden 2030 er uforsvarlig forvaltning, og påberåber sig igen negativ opmærksomhed, når det med sikkerhed bliver en fiasko!
6. Lukningen af Studstrup giver også en manko på stabil regulerbar elproduktion, så man nu skal ”importere” mere af dette. Man skubber på den måde problemet ud i en anden kommune/land.
7. VE Sol og Vind: Som det ses i bilaget vil de 1600 ha Solceller og 8 kæmpevindmøller kun stå for 1,6% af reduktionerne, og altså på ingen måde afgørende for noget som helst, men til gengæld generende og ødelæggende for en masse mennesker og natur. Der er ikke saglige argumenter for at tromle VE-projekter ud i naturskønne områder og tæt på mennesker, der vil blive generet af det. De socioøkonomiske ulemper overstiger effekten mange gange, og er et symbol på politisk magtfuldkommenhed og manglende faglig indsigt. Proportionalitetsprincippet er ikke opfyldt i flere tilfælde, som f.eks. Vosnæssagen
8. Lad os blive ved Vind og det udpegede Vosnæsprojekt med 3 stk 150m Vestas møller og en årlig produktion på ca 30 GWh (NRGi påstår optimistisk 43 GWh, men det ser mere end usandsynligt ud, når man sammenligner med samme mølletype på endda bedre placeringer). Det svarer til 1% af det samlede forbrug i Aarhus 2030. Men endnu mere interessant er det, at se på de tre møllers bidrag til CO2-reduktionen i Aarhus Kommune scope 1 & 2 = 0,03% (0,01% af de samlede aarhusianske udledninger)! De tal taler for sig selv, især når Vi har hørt på politikere under byrådsdebatter med tårer i øjnene og dirrende stemmer, fortælle hvor altafgørende de tre møller på Vosnæs er for vores børns fremtid, og det derfor nemt kan forsvares at 51 familier/boligejere i en nabokommune skal tilbydes salgsoption, i det der ser ud til at blive Danmarks største salgsoptions og værditabssag. Skandaløst og hykleri af værste skuffe!

Konklusion:
Planen bør revideres og 2030 målet forkastes!
Vindmøllerne ved Vosnæs bør udgå i forhold til proportionalitetsprincippet (og en stribe andre årsager).
Klimaplanen står og falder med CCS i Lisbjerg, og det er et fatamorgana at tro på, at nå det på en ordentlig måde inden 2030. Hvad er formålet, andet end at ville profilere sig på det, og så skride når regningen skal betales (det bliver borgerne og ikke kommunen der kommer til at betale). 2030 planen er ambitiøs og useriøs på samme tid. Den bliver brugt til at haste fejlbehæftede og manipulerede VE kommuneplansafgørelser igennem, som reelt ikke har nogen betydning, men med argumenter om, at de er ”meget vigtige for den grønne omstilling, kloden smelter, havene stiger”. Det rykker en aarhusiansk klimaplan altså ikke på, og 5 år ekstra gør slet ikke. Der skal tid til at lave de rigtige løsninger, og vi har ikke råd til at gøre de forkerte ting!