Forslag til Klimaplan 2025-2030
Madskov – Jordbrug Gentænkt
(En mere læsevenlig version findes vedhæftet)
Indledning: En mulighed for at tænke skov bredere
Tak for muligheden for at give input til klimastrategien. Vi anerkender og støtter Aarhus Kommunes ambitiøse tilgang til skovrejsning som en central del af CO₂-reduktionen og biodiversitetsindsatsen. Det er særligt positivt, at 4.000 ha er dedikeret til biodiversitet. Samtidig ser vi et stort potentiale i de resterende 4.000 ha, hvor skov og landskab kan tænkes endnu bredere og bidrage til en mere robust og fremtidssikret klimahandling.
Vi ønsker at foreslå en tilføjelse til klimaplanen, der udfolder mulighederne for at arbejde med multifunktionelle skovsystemer, herunder madskove, som en konkret og realiserbar model på en del af de 4.000 ha. Dette vil ikke blot styrke CO₂-bindingen, men også bidrage til en mere holistisk opfyldelse af de planetære grænser, hvor klimaindsatsen ses i samspil med biodiversitet, jordforvaltning, fødevareproduktion og sociale aspekter.
Dette forslag udspringer af et voksende lokalt engagement i regenerativ jordbrug og skovbaserede fødevaresystemer. Et netværk af grønne iværksættere, initieret af Beder Malling Fællesråd, arbejder med at udvikle nye løsninger for områdets grønne omstilling og kan fungere som en værdifuld sparringspartner i en videre proces. Samtidig er en gruppe sundhedsfagligt personale ved at blive dannet for at tilsluttet sig initiativet for at koble madskovens potentiale til folkesundhed, særligt gennem forståelsen af sammenhængen mellem jordens mikrobiom, næringsstofoptagelse og menneskers sundhed.
Hvorfor en multifunktionel tilgang?
Klimaforandringerne er tæt forbundet med tab af biodiversitet, udpining af jorde og et ressourceforbrug, der overskrider klodens kapacitet. En strategi, der udelukkende fokuserer på CO₂-binding, risikerer at overse disse sammenhænge. Ved at tænke skovrejsning som en del af en regenerativ jordbrugsstrategi kan vi få mere ud af de investeringer, vi allerede foretager i klimatilpasning.
Vi foreslår, at en del af de 4.000 ha skov dedikeres til madskove og skovlandbrug, der kombinerer:
Høj CO₂-lagring gennem flerårige træer, buske og vedvarende jorddække.
Biodiversitet via naturligt varierede skovøkosystemer, der genskaber levesteder for insekter, fugle og pattedyr.
Fødevaresikkerhed og lokal økonomi ved at producere nødder, frugt, svampe og andre afgrøder i et selvforvaltende system.
Jordforbedring og klimatilpasning ved at øge jordens vandtilbageholdelse, forebygge erosion og opbygge kulstof i jorden.
Madskov: En fleksibel model for fremtidens jordbrug
Madskov er ikke en fasttømret model, men en dynamisk tilgang til fødevareproduktion, der efterligner naturlige skovøkosystemer. Inspirationen hentes blandt andet fra japansk natural farming, syntropisk farming efter Ernst Götsch, samt erfaringer fra andre steder i i verden som Birch Farm i England, Gut und Boesel i Tyskland og internationale projekter.
Madskov kan tage forskellige former, afhængigt af formål og landskab:
Eksklusive spiselige landskaber, hvor blomster, nødder, bær og urter kombineres i et komplekst økosystem, som Birch Farm har gjort i England.
Alledyrkning (alleycropping), hvor 4-8 % af landbrugsarealet tilplantes med frugt- og nøddetræer, mens de mellemliggende arealer fortsat dyrkes med korn, græs eller grøntsager.
Ved at afprøve forskellige varianter kan vi undersøge deres fordele, ulemper og fremtidige potentiale i en dansk kontekst.
Sammenkobling af klima, biodiversitet og folkesundhed
Madskove kan bidrage til klimastrategien på flere niveauer:
CO₂-binding og jordopbygning: Træer og flerårige planter lagrer kulstof både over og under jorden. Samtidig opbygges jordens frugtbarhed, hvilket mindsker behovet for eksterne input som gødning og pesticider.
Sollysabsorption frem for reflektion: Madskove kan bidrage til at mindske lokal opvarmning ved at øge absorptionen af solens energi i stedet for at reflektere den tilbage til atmosfæren.
Biodiversitet på et funktionelt niveau: Det handler ikke blot om at bevare arter, men om at genoprette de økologiske relationer, der understøtter både plante- og dyreliv – og i sidste ende os selv.
Samtidig er der et voksende fokus på sammenhængen mellem jord, mad og menneskers sundhed. En lokal gruppe af sundhedsfagligt personale er begyndt at undersøge, hvordan madskovskonceptet kan spille en rolle i en sundere kost baseret på fødevarer dyrket i levende jord.
Forslag til konkrete initiativer
For at integrere madskov i Aarhus’ klimaplan foreslår vi:
Pilotprojekter for madskov
Alledyrkning inspireret af Gram Slot, hvor madskov kombineres med landbrugsproduktion.
Syntropisk madskov inspireret af Birch Farm, hvor komplekse flerårige systemer udvikles til højværdiproduktion.
Etablering af frugt- og bærlaug
Involvering af borgere i pleje og høst af spiselige landskaber.
Skabelse af nye lokale vaner omkring høst og anvendelse af vilde og dyrkede fødevarer.
Udvikling af Aarhus som et innovationsmiljø for regenerativt jordbrug
Eksperimentelle zoner, hvor landbrug, forskning og borgere samarbejder om nye dyrkningsformer.
Fokus på at gøre kompleksiteten i naturbaserede systemer håndterbar – ligesom vi i andre sektorer løser komplekse udfordringer gennem innovative samarbejdsmodeller.
Konkret forslag til handling
At kommunen i klimastrategien forpligter sig til at undersøge og afprøve multifunktionelle skovsystemer på de 4.000 ha, herunder et konkret madskovsprojekt på minimum 100 ha.
At der afsættes ressourcer til forskning, borgerinvolvering og pilotprojekter, så løsningen udvikles i samarbejde med borgere, forskere og praksiseksperter.
At skovrejsningen evalueres ud fra et bredere sæt af indikatorer, der inkluderer jordens kulstofindhold, biodiversitet og sociale gevinster – ikke kun biomasseproduktion.
Afslutning
Vi håber, at dette input kan supplere den eksisterende klimastrategi og sikre, at Aarhus Kommune ikke blot reducerer CO₂, men også skaber en regenerativ fremtid, hvor skovene bliver aktive medspillere i et sundt, robust økosystem.
Vi stiller os meget gerne til rådighed for dialog og konkret udvikling af pilotprojekter.
Med venlig hilsen,
Boris Wortmann
HappyFoodForest
Download høringssvar som pdf