Tak for en ambitiøs Klimaplan der sætter klare mål for scoope 1 og 2. Det er et stor arbejde der er lavet, og det bliver spænden at føle implementeringen. Men spørgsmålet er om den er ambitiøs nok. Ifølge FN’s klimapanel IPCC, er vi som verdenssamfund nødt til at komme i gang med at anvende negative emissionsteknologier, hvis vi skal opfylde Parisaftalens målsætning. Med andre ord, vi skal ikke blot reducere udledningen af drivhusgasser, vi skal også trække eksisterende drivhusgasser ud af luften.

Derfor er jeg er særligt glad for at man i klimaplanen indsatskatalog nævnere fremme af det regenerative landbrug. Jeg undre mig dog over at regenerativt jordbrug ikke har en mere prominent plads i selve klimahandleplanen. Det burde stå på side 1 for regenerative jordbrug har potentiale til at lagre enorme mængder kulstof i både jorden og i plantemassen. Via helt basal fotosyntes kan jordbruget udvikles til ægte CCS, og med de rette dyrkningsformere kan et landbrugsland som Danmark bidrage massivt til at løse de mange udfordringer vi globalt står over for. Fra klimaforandringerne til fødevaresikkerhed, til levering af bæredygtige byggematerialer, til beskytter havet og drikkevandet og fremmer biodiversiteten. Det regenerativt landbrug er en helhedsorienteret og bæredygtig tilgang til at løse alle disse udfordringer.

Det er er godt at vi udlægger mere klimaskov i Aarhus Kommune, men der ligger også et kæmpe stort klima potentiale i den tredjedel af kommunens areal tænkes fastholdt til landbrugsproduktion.
Nyere forskning viser fx at der er et stort kulstoflagringspotentiale i skovlandbrug der kombinere nøddeproduktion og holistisk rotationsafgræsning med kvæg. Kulstofopbygning i jorden har et enormt klimapotentiale og bør være øverst på dagsordenen i debatten om landbrugets problemstillinger. Vi kan lagre utroligt store mængder CO2 i jorden og samtidig få bedre fødevarer, mindre pesticidforbrug, mindre fosfor- og kvælstofudvaskning, bedre økonomi for landbruget og mere liv i jorden.

Kun via kulstoflagrende regulativer skovlanbrug, kan Aarhus Kommune på sigt lagre mere kulstof end det udleder, og reelt modvirke klimaforandringer, samtidigt med at vi opretholder en høj levestandard for borgerne. Jeg vil derfor gerne opfordre Aarhus Kommune til særligt indarbejdede strategier for investering i udviklingen af fremtids kulstoflagrende skovlandbrug i Klimaplan 2025-2030.

Det er dejligt at høre at Aarhus Kommune skriver i indsatskataloget at man vil understøtte en forandring i indretningen og tilgangen i jordbrugets produktion ved at bidrage til test og udvikling. Kommunen kan både som jordejer, forvalter og myndighed bidrage til at fremme omlægningen af jordbrugserhvervene til regenerative kulstoflagrende dyrkningspraksis. Der kan udpeges jorde til udvikling af skovlandbrug, og Kommune kan gå i dialog med jordbrugserhvervene og vidensintuitioner om udvikling af praksis.

Her er det særligt vigtigt at Aarhus Kommune som jordbesidder vil tænke langsigtet og indgå langsigtede bæredygtige driftsaftaler. Træafgrøder som fx valnød og ægte kastanje er flerårige afgrøder, hvilket betyder at de kræver minimal drift og kan give udbytte år efter år i århundrede. Men de første 7-10 år giver de ikke det store udbytte, og her kan Kommunen bidrage til etableringen via pragmatiske driftsaftaler. Så forpagtningsaftaler på 25-30 år er en nødvendighed.

Håber I vil overveje det.

Venlige Hilsner
Thomas