Høringssvar til Aarhus Kommunes Klimaplan 2025-2030
Kære Aarhus Kommune, Aarhus d. 20.2.25
Doughnutgruppen i Aarhus anerkender kommunens ønske om en ambitiøs Klimaplan. Der er mange kønne ord og store planer i forslaget - men vi savner konkrete indsatser.
Vi vil indledningsvis pege på Doughnut modellen, som mange byer over hele verden anvender i dag. Den giver på den ene side et troværdigt billede af kommunens indsats i vores daglige sociale liv OG påviser de miljømæssige grænser for vores udfoldelse. Vi anbefaler kraftigt, at Byråd og Udvalg for Miljø og Teknik tager på studietur til Amsterdam for at få inspiration til en forstærket og troværdig klimaindsats hos os i Aarhus.
1. Energi: Der er behov for en mere ambitiøs og realistisk tilgang, hvor kendte teknologier som sol, vind, geotermik og energieffektivisering prioriteres over uprøvede og dyre teknologier som CCS. Klimaplanen opererer med, at CCS skal yde det vigtigste bidrag til CO2 reduktion – på 335.000 tons årligt! Men først efter 2030!!
• Vi skal have udskiftet biomassen på Studstrupværket med alternativer. Fjernvarmen skal vi have via geotermik. Mærsk, der har fået kontrakten til at levere varmtvand til fjernvarmen via geotermikken, skal have en deadline for produktionsstart. Kommunen skal ikke afvente, at markedsvilkårene passer Mærsk. Vi skal have det varme vand op af jorden nu.
• Den vedvarende energi der i dag udgør knap 2% i Aarhus Kommune skal udvikles meget frem til 2030 og dække 50% af forbruget. Det gør vi ved at opføre 10 landvindmøller og 20havvindmøller. Vindmøllerne på industrihavnen skal realiseres, da det vil levere elektricitet tæt på forbruget og samtidig fungere som et Fyrtårn for kommunens engagement i den grønne omstilling. Vindmøllerne skal suppleres med 10 km2 solceller på byens tage, facader og marker. Kommunen kan selv gå i spidsen med solceller på skoler, børnehaver og biblioteker.
• Lagring af VE energien: For at få glæde af den vedvarende energi skal den lagres til solfattige og vindstille dage i store batterier, brintanlæg m.m.
• Borgerinvolvering bør styrkes gennem incitamenter til private og virksomheder for at investere i grøn energi.
2. Transport og Mobilitet
• Mobilitetsplanen er ambitiøs, men der er stor modstand, som kan forsinke implementeringen. Derfor skal der allerede nu udvikles alternative muligheder.
• Offentlig transport skal styrkes først, før biltrafikken begrænses.
• BRT-busser frem for letbane etape 2, da BRT er billigere, mere fleksibelt og hurtigere at implementere.
• BRT-busser på Herningmotorvejen til Silkeborg bør undersøges for at lette pendlingen.
• Roadpricing som forsøgsordning i Aarhus bør presses igennem på nationalt niveau.
• Kongelunden bør have et stærkt offentligt transportsystem med små elbusser til Stadion og Friheden
• Forbedrede cykel- og gangruter på tværs i byen.
I betragtning af at transport står for 2/3 af CO 2 udledningerne i Aarhus Kommune er afsnittet om transport efter vores mening meget uambitiøst. Vi kan ikke forstå, at man i Klimaplanen ikke laver en kobling til den noget mere ambitiøse Mobilitetsplan, der blev præsenteret i 2024. Man vil reducere CO2 udledningen med 270.000 tons inden 2035, men giver ikke nogen anvisninger bortset fra, at man er positive over en stigning i antallet af el-biler. Det nævnes at en reduktion er vanskelig pga. vækst i antal indbyggere og arbejdspladser. Men hvorfor skal byen fortsætte med at vokse? Hvorfor skal Danmarkskortet være mere skævt end det allerede er? Hvis man vil gennemføre tiltag, der afgørende kan reducere CO2 udledningen fra transport skal man ud over at forlade vækstideologien, gå tilbage til Mobilitetsplanen. Hvor er forslaget om de 5 store P-pladser ved de store indfaldsveje? Suppleret med små gratis el-busser i hyppig og fast rutefart til centrum. Hvor er tanken om en betalingsring blevet af?For ikke at nævne reduktion af antallet af p-pladser og skabelse af byområder uden gennemgående trafik. Eller tanken om byområder, hvor der ikke er mere end 15 minutters gang til de fleste funktioner - et opgør med den funktionalistiske byplanlægning. Tilbage til elbilerne. Her bliver udbygning af vedvarende energi essentiel. Men nok så vigtig er etablering af langt flere ladestationer. Ved de store p-pladser ved indfaldsvejene og især i bykvarterer, hvor folk bor i etageboliger og i områder, hvor der er mange arbejdspladser.
3. Marselistunnelen
Byggeriet af Marselistunnelen skal genovervejes:
• Formålet er meget uklart efter at havneudvidelsen er opgivet.
• Tunnelen vil vedligeholde fossil transport i bymidten i stedet for at reducere den.
• Transport af containere via el-tog til et transportcenter ved Aarslev bør være et bedre alternativ. Er der lavet beregninger på, hvor meget CO2 der vil blive udledt ifm anlæggelsen af tunnelen??
4. Byggeri
Aarhus Kommune bør skærpe kravene til byggeri:
• ”Klima-og bæredygtighedsudvalgets anbefalinger til fremtidig bæredygtigt Byggeri og Bosætning” indeholder så mange fornuftige anbefalinger, at vi kun kan sige til kommunen: Se nu at komme i gang med de anbefalinger, der findes i oplægget fra jeres egen arbejdsgruppe.
• Nationale byggeregler skal trykprøves for deres aktualitet. Pres Christiansborg!
• Fremadrettet: Vurdere i alle projekter: Hvilken indflydelse vil projekterne have på forholdene i Aarhus. Æstetisk og socialt. Giv Stadsarkitekten bedre arbejdsforhold.
• Større fokus på renovering frem for nybyggeri, særligt ift. parcelhuse og kommunale bygninger.
• Store prestigeprojekter som Marselistunnelen bør genovervejes i lyset af klimamålene.
• Kom i gang med at udfylde ”Byggeriets Doughnut” – for Aarhus. Vi har brug for et overordnet redskab til at kunne følge udviklingen, så vi kan kommentere og justere i forhold til såvel klodens miljømæssige loft som vores sociale fundament.
5. Materialer og Ressourcer
• Større fokus på affaldsreduktion frem for forbrænding.
• Forlængelse af produkters levetid, fx gennem reparation og genbrug, bør understøttes.
Konklusion
Aarhus Kommune bør gentænke sin Klimaplan. Fokus bør være på:
• Vedvarende energi, geotermik og energieffektivisering frem for biomasse og CCS.
• Styrket offentlig transport og mobilitetsplaner, der politisk kan gennemføres.
• Byggeri: Brug Klima-og bæredygtighedsudvalgets anbefalinger til fremtidig bæredygtigt Byggeri og Bosætning
• Grønnere byggeri og materialeforbrug med krav til cirkulær økonomi.
• Mindre afhængighed af affaldsforbrænding og mere genanvendelse.
Med venlig hilsen, Doughnutgruppen i Aarhus/ Jette Kaa, Poul Kroijer, Lone Jacobsen, Jens Bak, Susanne Nielsen, Anne-Mette Kruse, Irving Knus, Thomas Kruse,
Aarhus som Doughnut by