Svar på høring klimaplan 2025-2030 Aarhus Kommune
Fællesråd for Møllepark-Vesterbro Kvarter


Vi i Fællesrådet forstår denne høring som en alvorligt ment borgerinddragelse, især fordi væsentlige elementer i planerne for at indfri målet om at være klimaneutral 2030, hviler på den private borger. Planen er ambitiøs i visioner og stærkt tiltrængt.

Vi har dog følgende kommentarer til områder, hvor der gerne må komme videreudvikling af planer og finansiering.

Borgerinddragelse generelt:
Vi finder ingen henvisning til Aarhus Kommunes Klimaborgersamling 2022-2023. Ej heller til nuværende grupperinger. Disse grupper var ikke helt så imponeret af kommunens fremgangsmåde. Det vil øge motiveringen for borgerne, hvis de kunne se deres indsats. Her ligger der en opfordring til kommunen om at tænke endnu mere ambitiøst og især mere realistisk. Planerne må gerne være konkrete og sætte handling bag.

Et af vores primære interessefelter er Grøn Mobilitet. Vi har støttet Den grønne Mobilitet, da vi i midtbyen bor i et område, som udsættes for voldsom gennemkørsels trafik, til gene for de fastboende. Støjniveauet og luftforureningen er på et højt niveau. Kommunen har selv målt disse. Sagen vedrørende lægning af Vesterbro Torv har fyldt meget i medierne de sidste 2- 3 år. Her ligger et centralpunkt i grøn mobilitet, da det bliver første etape på en større omlægning af trafikken. Målet har været bedre flow og mindre CO2. Vi minder om, at Vesterbro Torv derudover har en central placering for vandhåndtering. Planen for vandhåndteringen er vedtaget af Byrådet. Skal vi minde om et dæksel, der fløj halvanden meter i luften i 2023? Hvis ikke man sørger for vandhåndtering, så skabes der endnu større problemer for hele midtbyen. Det kan blive rigtig dyrt! Derfor hænger Mobilitet og vandhåndtering faktisk sammen. Hvordan vil man kunne realisere en acceptabel vandhåndtering uden en vis omlægning af den kørende trafik?

Det gør desværre et stort indtryk, at man på ministerielt niveau vil fratage byen sin selvbestemmelsesret til at finde en bæredygtig måde både at lave om på infrastrukturen og på at håndtere CO2 nedskæringer. Det virker ret så centralistisk og klimafjendtligt.

Hvis omlægningen af trafikken kun medfører, at det samme antal biler kører flere kilometer i hverdag, vil man miste gevinsten.

Mobilitet udgør ca. 30- 40 % af CO2 udledningen i kommunen og tilsvarende ca. 30-40% af målsætning til reduktioner i CO2 udledningen. Hvis denne plan bortfalder, kan vi ikke se mulighederne for at realiserer den reduktion, som kommunens klimaplan sigter på. Meget hviler på at reducere biltrafikken. Grønne Mobilitets plan erkender, at Aarhus mangler at sætte et tilstrækkelig stort offentligt transportsystem ind. Det var også anbeªfaling fra Borgergruppen vedr. mobilitet for 4 år siden. Vi ser ikke finansiering dertil i bilaget. Vi anerkender, at der er flere busbaner i etableringen. Vi håber, at man ville tilføre tilstrækkelige store budgetter til den offentlige transport i fremtiden. Mange flere elbusser med hyppigere afgange vil i sig selv løse mange problemer her og nu, og det er relativt billigt. Det er vedtaget af Byrådet. Men er finansiering tilstrækkeligt?

Vi savner også, at man medtager finansiering af bedre cykelstier, fordi den hidtidig stigning på ca. 30% i cykeltrafikken har bidraget til reduktion af CO2 aftrykket allerede nu, og det må gerne stiger mere.

Vedrørende fremtidige investeringer kunne man snildt fjerne letbane etape 2 fra regne-stykket. Den hviler på Folketingets bidrag, koster en formue inklusive undervurderet priser for flytning af vand og fjernvarmerør, kommer for sent i forhold til 2030, larmer, og har ikke indregnet scope 3. Borgerne har i flere år forsøgt at overtale kommunen til shuttelbusser, BRT busser, (der koster mindre end det halve af letbane i etableringsfasen og er langt mere anlægsfleksibel) og intensivering af kollektivt transport generelt.

Carbon Capture figurerer som et realisabelt mål. Man har sat prisen til 750 kr per ton, hvor andre sætter den til 1500 kr. per ton. København har haft dårlige erfaringer med netop denne indsats. Vi tænker, at også her har forvaltningen medregnet en for lille pris.
Vi frygter, at dette betyder, at også Aarhus ville ende med ikke at kunne indfri denne målsætning. Budgetteringen ville mangle. Processen er stadigvæk under udvikling, så hvad koster helheden egentligt? Vi har set, hvordan prisen på Letbanen, Kongelunden og Marseilles Tunnelen stiger efter vedtagelse af planerne. Det skræmmer. Derved bliver det også mere ”risikabelt” end sikkert. Det er en skam, at man ikke har planer om at bruge den teknologi, som er på plads, til at udnytte CO2 stenene.

2030 og 2035 – scope 1 + 2 og scope 3
Kommunens ambition er at blive CO2-neutral inden for kommunens område i 2030, mens indsatsen mod den forbrugsrelaterede CO2-udledning har 2035 som mål. Den CO2-udledning, der fremkommer ved produktion af goder uden for Aarhus Kommune, og som derefter ”importeres” til Aarhus, udgør et stort problem, der måske/måske-ikke kan afklares og løses frem til 2035. Klimaplanens valg har imidlertid den konsekvens, at den meget store CO2-udledning, der hidrører fra byggeri, først/især søges reduceret efter 2030. Såvel Planstrategi 25 som materiale om Kommuneplan 2025 udleveret til Teknisk Udvalgs møde den 15/1 2025, lægger op til et fortsat omfattende boligbyggeri, der vil bidrage betydeligt til den forbrugsrelaterede CO2-udledning – blot uden for Aarhus Kommune. Kan den kommunale byggepolitik ikke foregribe dette?

Vindmøllerplaner
bliver udskudt og udskudt. Bliver de nogensinde til noget? Bliver de til noget inden 2030? Placering af 6 vindmøller ved Havnen er vedtaget mindst to gange, men alligevel sendt til syltekrukken. Hvem bestemmer? Vis, at Aarhus mener det! Geotermisk varmeforsyning ligger længere ud i fremtiden.

Derved bliver i alt ca. 60% af planen ”risikabel”. Pludseligt virker planen ret håbløs.VI håber, at vi tager fejl. Byrådet blev valgt ind i høj grad på klimavenlig indstilling. Nu er det tid til at leve op til jeres valgløfter.


Kommunen går forrest:

Her er vi helt enige!

For kort tid siden brystede kommunen sig af at have sat solceller på del af Musikhusets tage. Nu er der tavshed. Hvorfor ikke udnytte de meget forbedrede solcellers muligheder, både tekniske og ved nyere lovgivning, til at komme i mål? Kommunen kunne også hjælpe private og erhverv med flade tage til at tilslutte sig denne bæredygtig energi form.

Alle eksperter påpeger, at samfundet får brug for væsentlig mere el; biler, varme, anlæg, computere, osv. Sæt turbo på produktion af el på de mange, mange kvadratkilometer tagflader, der er i byen.

VI har rost planerne for vandhåndtering og skovrejsning andre steder. De fylder kun lidt med henblik på selve CO2 reduktionen, men skal huskes alligevel. Der er flere plusser for klimaet her.


Mere helhedstænkning i planlægning af infrastruktur burde kunne give bedre reduktioner.

Borgerne vil gerne se resultater fremfor tomme, om end flotte, visioner.