Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Klimaplan 2025-2030

Uambitiøse klimamål og mere nybyg midt i et klimakollaps?

Vi skal ikke længere tilbage end 2022 før Københavns Kommune måtte udskyde sine daværende klimamål, fordi man havde satset for hårdt på Carbon Capture and Storage (CCS) (kilde: https://www.dr.dk/nyheder/indland/koebenhavn-opgiver-droemmen-om-co2-neutral-i-2025). Der er fortsat ingen fuldskalaanlæg til CCS i Danmark, og store anlægsprojekter med umoden teknologi bliver meget ofte forsinkede. Samtidig lægger Klimaplan 2025-2030 op til, at næsten halvdelen af kommunens planlagte reduktioner skal komme fra CCS. Hvordan vil Aarhus Kommune undgå at havne i samme situation som Københavns Kommune?

Problemet ved overdreven teknologioptimisme er, at den trækker motivation og penge fra kendte virkemidler, der derfor ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang. Et nyligt eksempel er Grøn Trepart der kaster 10 mia. efter pyrolyse og en brøkdel af det beløb efter omstilling til plantebaseret fødevareproduktion.

Aarhus bør tage ved lære af Københavns fejl og lade CCS spille en minimal rolle i reduktionsbudgettet. Derved vil byrådet spare både sig selv og borgerne en stor skuffelse, hvis ikke teknologien når det ønskede niveau inden 2030. Og hvis den gør, er det bare en glædelig overraskelse, som vil få byens klimaindsats til at skille sig endnu mere positivt ud.


Her er vores liste med kritikpunkter/forslag til en bedre klimaplan
Generelt

Planen sigter mod CO2e-neutralitet, men hvis man læser det med småt (side 4 i Klimaplanen) er det i virkeligheden “CO2e-neutral i 2030 i scope 1 og 2”. Dvs. ikke i scope 3, dvs. udledninger uden for kommunegrænsen forårsaget af aktiviteter inden for kommunegrænsen. Det omfatter fx rejser over kommunegrænsen (herunder flyrejser) samt fødevareproduktion (herunder kødproduktion).

Der er tiltag i klimaplanen med fokus på scope 3, men de har som sådan ikke nogen betydning for om klimaplanen når sit mål.

Der er afsat 300 mio. til klimaplanens seks år. Aarhus Lufthavn og Nyt Stadion Aarhus har hver især fået flere penge fra kommunen.

Energi

Borgere i Aarhus kommune skal ikke varme deres huse op med fossile brændstoffer eller biogen energi, baseret på rester fra animalsk produktion eller træer, der er fældet i utide.
Aarhus Kommune skal være selvforsynende med VE, og skal ikke sætte vindmøller op i andre kommuner.
Inspiration fra Energiø Samsø
8 nye vindmøller er uambitiøst, især uden en deadline for opsætning.

Klimaplanen indeholder ambitioner om at opsætte solceller på arealer med sårbart grundvand, er det safe? Ifb. med opsætning af solceller skal der være helt styr på at der ikke siver skadelige stoffer fra solcellerne ned i grundvandet.

Kritik: CCS-anlæg er afgørende i klimaplanen, men denne teknologi er ikke afprøvet i stor skala endnu.
“Forligsparterne anerkender ligeledes, at CCS-anlæg endnu ikke er velgennemprøvede i storskala, og at der derfor er en risiko ved teknologi, transport og lagring, men også ved finansieringen, som betinges af de valgte teknologier.”

“CCS er dermed afgørende i bestræbelsen på at opnå klimaneutralitet i 2030 og bidrage til en negativ emission fra energiområdet.“


Inspiration: København er før kommet i klemme på at binde sig for meget op på CCS: https://www.dr.dk/nyheder/indland/koebenhavn-opgiver-droemmen-om-co2-neutral-i-2025

Transport

Den offentlige transport skal udbygges i hele Aarhus kommune, især i yderområder
Aarhus kommune kan lave en samkørselsordning magen til den i Nordjylland: https://www.ntrejse.dk/din-rejse/samkoersel/koersammen


Natbussystemet skal også udbygges, så man altid kan komme hjem uanset tid og sted. Dette ville mindske spirituskørsel og trafikuheld.
Kritik: Kommunen vil have færre biler i bybilledet, men har alligevel planer om mere parkering centralt. Det giver ikke mening.
Kritik: Offentlig transport er for dyrt og upraktisk
Aarhus midtby skal være bilfri, ligesom Odense, hvor man parkerer sin bil udenfor centrum og tager offentlig transport derfra.
Her skal der findes en god løsning ift. tilgængelighed for gangbesværede eller kørestole mv.

Link om roadpricing, er et tiltag Aarhus Kommune bør presse på, at staten tillader det: https://nyheder.tv2.dk/samfund/2024-08-08-aarhus-vil-indfoere-roadpricing-men-folketinget-kan-stoppe-det

Kritik af lufthavnen:
Meget uambitiøse målsætninger ift nedskæringer på luft- og skibsfartens CO2-udledning

Reduktion på 44.000 tons fra luft- og skibsfart - skal ske med omstiling til el og mere bæredygtigt brændstof
“Hertil kommer en reduktion på 44.000 tons fra luftfart og skibsfart samt 5.000 tons fra bæredygtig jordhåndtering.”

https://jyllands-posten.dk/jpaarhus/debat/breve/ECE17777295/stop-det-sorte-hul-aarhus-airport-boer-planlaegge-en-kontrolleret-nedlukning/

Bemærk: Der er afsat ca. 200 mio. til klimaplanen*. Aarhus Lufthavn har samlet set fået over en halv milliard i kommunal støtte.

*Dette kunne man se i starten af februar, men det er siden blevet flyttet/fjernet fra hjemmesiden…

Indlæg hvor Enhedslisten opfordrer til at lukke Aarhus Lufthavn:

https://aarhus.enhedslisten.dk/2022/05/05/smid-ikke-vores-skattekroner-i-aarhus-lufthavns-co2-sorte-hul/


Ambitioner om at bygge flere p-huse. Satellitparkering bliver ikke nævnt.
Landbrug, skovbrug og arealanvendelse

Kommunens tiltag på dette område er svære at vurdere ift. hvor ambitiøse de er.
Find evt. inspiration i Klimarådets rapport om arealanvendelse: https://klimaraadet.dk/da/analyse/danmarks-fremtidige-arealanvendelse
Kommunen bør sigte efter tredje scenarie: Biodiversitets- og vandmiljøscenariet

Deponi og spildevand

Aarhus kommune kunne lave samme tiltag som Odense, mange flere møbler ville blive genbrugt på denne måde.
Man kunne også indsætte et led i kæden, hvor ting bliver repareret

Fødevarer

Man kan kritisere fødevare udspillet for at være uambitiøst og løsningerne er ukonkrete
“Forligsparterne er enige om, at Aarhus skal gå forrest og sammen med erhvervslivet igangsætte ambitiøse projekter, der skaber reduktion fra fødevareproduktionen i scope 3. Initiativerne estimerer at 10% flere aarhusianere end i dag spiser efter de officielle kostråd, svarende til 24.000 tons CO2 årligt i 2030 i scope 3.”
“Derudover kan man understøtte lokale, bæredygtige fødeværdikæder med henblik på at fremme mere plantebaseret produktion og afsætning. Hvis aarhusianerne i højere grad følger kostrådene kan der opnås en væsentlig årlige CO2e reduktion i scope 3.”

Find evt. inspiration i Alternativet Aarhus’ fødevareudspil: https://www.alternativet-aarhus.dk/_files/ugd/575f29_34c6785b79cc4a87bd5f03131598f36d.pdf
Byggeri og byudvikling

Fokus på flere grønne områder i Aarhus, såvel som andre storbyer i kommunen, til gavn for indbyggeres fysiske og mentale sundhed.
Byggestop, som foreslået af DGUB’s Tegnestue
Fokus på genanvendelse af materialer og at give gamle bygninger nye funktioner.

Borgere og erhvervsliv

Inddragelse af almindelige borgere fylder meget lidt i planen. Der er kun et enkelt initiativ med det fokus: Klima Living Labs, hvor almindelige borgere tester nye klimaløsninger i hverdagen. Det projekt lyder fint, men der er grund til at være skeptisk. I starten af 2024 lukkede kommunen Aarhus Omstiller, som arbejdede med borgerinddragelse, og i dag er det svært at grave information frem om deres projekter, for hjemmesiden er lukket. Det er heller ikke til at se, om inspiration fra projekterne har fundet vej til klimaplanen. Så et høringssvar om borgerinddragelse kunne passende spørge, hvordan kommunen sikrer at Klima Living Labs får et bedre skæbne end Aarhus Omstiller.

Luk Aarhus Lufthavn

Er det korrekt forstået at kommunen ikke vil foretage sig noget selvstændigt på luftfartområdet, men blot afvente effekten af nationale tiltag? Hvorfor ikke lukke Aarhus Lufthavn? Den har kostet kommunen over en halv mia. i støttemidler, flere hundrede millioner mere end hvad der er afsat til hele Klimaplan 2025-2030.

Flytrafik er stærkt klimaskadelig, og skaden undervurderes konstant, da man fra erhvervsmæssig side kun fokuserer på CO2, men ignorerer den endnu større opvarmende effekt af flyenes kondensationsstriber: (kilde: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1352231020305689)

En nedlukning vil nedbringe scope 3-udledninger væsentligt, da belastningen fra flytrafik helt kan afskrives. Som minimum bør Aarhus Kommune forpligte sig på at stoppe enhver fremtidig ydelse af støttemidler til lufthavnen. Det fortsatte behov for støtte afspejler lav passagertilslutning, og skattekronerne er langt bedre brugt på plejehjem og skoler end på end at tilfredsstille et luksusbehov, som i forvejen dækkes af Billund og Aalborg.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Emil Yu-Ming Tu Mellerup

Indsendt

20/02/2025 22:27

Sagsnummer

HS1426851

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Klima, natur & miljø
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H1030

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Klimasekretariatet
Aarhus Kommune

Mail: gogreen@aarhus.dk