HØRINGSSVAR til Forslag til Klimaplan 2025-2030 Aarhus d. 20.02.2025
Midtbyens Fællesråd har modtaget invitationer til og deltaget i en række informationsmøder vedr. klimaplanen. Det er positivt, at man forsøger at inddrage os borgere. Vi har læst Klimaplan og høringsmaterialet. Der er absolut tale om en ambitiøs klimaplan. Der er også behov for ambitioner, store planer og radikale omlægninger.
På baggrund af ovenstående positive takter omkring inddragelse og behovet for handling, så har vi samtidig nogle kommentarer.
I Indsatskataloget, s. 5, fremgår det af tabel (kopi nedenfor), at klimaplanen omhandler CO2-reduktion. Her noterer vi, at halvdelen af CO2-reduktionen skal ske ved såkaldt Carbon Capture, CCS. Men teknikken er ikke færdigudviklet og statslig tilladelse til overhovedet at anvende er endnu ikke givet. Tilladelsen kan nok

forventes – men 2030 er om kun fem (5!) år. Det er meget kort tid til at få tilladelser, udvikle teknik, finde steder til opbevaring og få styr på transport. Desuden fortæller studier, at CCS er ganske energikrævende i sig selv, også at transporten forventes at kræve energi. Vi ser ikke disse energibehov regnet ind i CO2- reduktionsberegningerne. Det må være særdeles relevant. Og hvad er alternativet til CCS? Hvad forestiller man sig af mulige indsatser, hvis det viser sig, at Carbon Capture ikke når i mål?
Ifølge planen om ”natur og landbrug” skal 1/3 af kommunen fremover skal være skov og/eller natur. Det er positivt, men man forlader sig på frivilligordning mht 1300 ha. lavbundsjord, som nationalt set ikke har fungeret specielt godt. Samlet skal 8000 ha omlægges til skov/natur. Igen – positivt tænkt – men vi mangler at se, hvordan de konkrete mål kan nås indenfor 5 år. Vi mangler at se de konkrete planer for, hvordan det budgetmæssigt kan løftes.
Klimaplanen skal selvfølgelig lægge de overordnede rammer, men den fastsætter jo også helt klare – og ambitiøse- mål. Vi savner de konkrete planer for at opnå de CO2 reduktioner, der skal findes i ”samfund” (ref tabel). Det er et vigtigt område, men også her er det bydende nødvendigt, at have rammer for planen, hvor samfundet – altså borgerne – kan se sig selv. Hvilke ændringer skal der til? Hvad skal borgerne stile efter, hvordan forventer Aarhus, at de/vi bidrager?
Her må vi også opfordre til, at det gode tiltag i klimaplanen om årlige evalueringer også inkluderer borgerne. Lad os borgere være med i evalueringer sammen med politikere. Måske kan man komme tættere på mål på denne måde? Det er oplagt at inddrage borgerne løbende, da planen næppe kan løftes uden borgerne!
Også erhvervsvirksomheder skal inddrages, især med evalueringer på ”første kunde”- princippet i klimaplanen, hvor Aarhus tilbyder sig som prøvekanin for innovative virksomheder med grøn profil. Glimrende idé. Lad os få årlig evaluering på, hvor godt Aarhus lykkes med det, og lad os få mulighed for at måle på ”grøn vækst”.
Vi noterer os, at ’transport og mobilitet’ tegner sig for næststørste mål mht CO2 reduktion i Klimaplanen. Her er et stort potentiale her for indsats. Vi forventer at se den Grønne Mobilitetsplan i høring i nær fremtid. Og det er tydeligt, at Klimaplanen er helt afhængig af Grøn Mobilitetsplan for at nå i mål.
Men vi undrer os over, at der ikke er et reduktionsmål for byggeri, da byggeri jo absolut er en kendt og ikke uvæsentlig faktor mht CO2 udledning. Det gælder ikke kun drift, men især byggeri. Man omtaler i klimaplanen Pier 3 som et forsøgsområde for, hvor CO2-venligt man kan bygge. Men det er ikke en egentlig reduktion. Hvorfor stilles der ikke klare krav her? Hvorfor har Aarhus ikke ambitiøse mål på dette område? Man kunne feks. gå i spidsen med at fokusere på genbrug, renovering, ombygning mv. i Aarhus. D. 1. juli 2025 træder nye, skærpede klimakrav i kraft for byggeriet. Hvordan vil man arbejde med disse nye krav?
Vi ser i fællesrådet med bekymring på, at Aarhus Kommune fortsætter en linje, der hedder, at en positiv byudvikling er lig med vækst i byggeri. Det fremgår af de oplæg vi har set om den kommende kommuneplan. Man beskriver vækst i byggeri, og salg af endnu flere byggegrunde. Det bringer den kommende kommuneplan i kollision med Klimaplanen. Vi understreger, at forud for mere byggeri, er man simpelthen nødt til at få styr på transport og mobilitet-området. Flere mennesker – hvad enten det er beboere eller folk på arbejde i erhvervsbyggeri – medfører øget trafik/transport. Midtbyens Fællesråd har efterhånden mange gange pointeret, at fortætning og fortsat salg af grunde og byggeri i midtbyen kræver, at infrastruktur og mobilitet analyseres først. Og husk: Øget byggeri er ikke CO2-reduktion. Byggeri må absolut have plads i Klimaplanen. Den kommende kommuneplan skal reflektere klimahensyn og skabe grundlag for at måle den grønne vækst, fremfor vækst i byggeri.
Afslutningsvis: Klimaplanens målsætninger og den Grønne Mobilitetsplan skal integreres i Kommuneplan 2025. Aarhus skal, hvis planerne konkretiseres, styrke den kollektive transport, indføre betalingsring og opsamlings-p-pladser langs indfaldsveje, shuttlebusser, cykelstier og grønne gader, mindre nybyggeri og mere renovering og genbrug, vindmøller og solceller og geotermik i stedet for biobrændsel og olie. Planen skal indarbejde 15-minutters-by-modellen for lokalsamfundene, som skridt mod bæredygtighed.
Vi vil glæde os til livet i sådan et Aarhus. Men glem ikke de næste 5 år at inddrage borgerne i evaluering og idé-generering, hvis dette skal løftes.
Mvh, for Midtbyens Fællesråd/
Vibeke Skjøttgaard og Thomas Kruse. Kontakt: thkruse4@gmail.com