HØRINGSSVARET RUMMER EN RÆKKE FIGURER SOM IKKE KAN MEDTAGES HER I DETTE SYSTEM.

DET ER DERFOR LETTEST AT VÆLGE DEN VEDHÆFTEDE SAMLEDE VERSION AF HØRINGSSVARET - DVS. DET SIDST VEDHÆFTEDE BILAG - HØRINGSSVAR #10 - DOUGHNUTØKONOMI_13_13.
DEN ER MEGET LETTERE AT LÆSE :)

Der er heller ingen noter i denne version af høringssvaret, da systemet ikke understøtter noter. Noter er der kun i det nævnte vedhæftede bilag.

HØRINGSSVARET LYDER:

Det er gået op for os - for videnskaben og menneskeheden - at vi har overskredet klodens grænser. Nu skal vi hastigt omstille, så vi holder os inden for disse grænser, hvis vi vil undgå omfattende sammenbrud af vores natur og samfund.

Produktionen er den største enkeltfaktor bag klodens kriser, og derfor skal vi indlysende omstille al vores produktion. Gentænke økonomien og omstille al økonomisk aktivitet ud fra vores nye viden. Det må nødvendigvis ske i dialog og samspil - kommunen (Folketinget og EU) sammen med civilsamfundet og erhvervslivet. Klimaplan 2025-2030 indeholder intet konkret om dette:

En økonomi med en samlet produktion inden for de planetære grænser. Derfor dette høringssvar med konkrete forslag.

Vi foreslår, at klimaplanen suppleres med et overordnet afsnit om Doughnutøkonomi som ramme for hele klimaplanen . For doughnutøkonomien er den fremtidige økonomi, der overholder de planetære grænser, samtidig med at vi overholder de vigtigste vilkår for et godt liv, som det er formuleret i FN’s verdensmål.
Doughnutøkonomien er udviklet af den anerkendte engelske økonom Kate Rawarth i bogen “Doughnut Economics” fra 2012 . Bogen er blevet en verdenssucces og overalt arbejder byer og lande for at implementere Doughnutøkonomi i stedet for den traditionelle vækstmodel. Tillad os at starte med et citat af Kate Raworth

”Da jeg læste økonomi på universitetet tilbage i 1990'erne var jeg dybt frustreret over, at det implicitte mål var økonomisk vækst, uendeligt – uanset hvor rig en nation allerede var – og jeg nægtede at acceptere, at ødelæggelsen af den levende verden bør indrammes som 'en miljømæssig eksternalitet'.
Mange år senere, i 2009, da jeg først stødte på de ni planetariske grænser som rammen for al aktivitet, skabt af Johan Rockström, Will Steffen og mange andre, sendte det en adrenalinstråle lige igennem mig: Her var videnskabsfolk for Jord-systemerne (Earth-systems) som definerer en økologisk grænse for al menneskelig økonomisk aktivitet: en cirkulær grænse, ud over hvilken vi tilsammen ikke bør gå. Jeg så det som begyndelsen på en ny økonomi, en økonomi med rod i at respektere og beskytte livets støttesystemer for planeten Jorden.
På det tidspunkt arbejdede jeg hos Oxfam, hvor vi fokuserede på at forsvare folks rettigheder på verdensplan – såsom tilstrækkelig mad, sundhedspleje, uddannelse, en løn til at leve af, anstændigt arbejde, politisk stemme og personlig sikkerhed.
Det fik mig til at tænke: hvis der er en ydre grænse, ud over hvilken menneskehedens kollektiv ressourceanvendelse skal ikke gå, så også der er en indre grænse for menneskerettighederne, under hvilken nej man skulle falde. Så ligesom der er et økologisk loft er der et socialt grundlag. Jeg tegnede et sæt af sociale grænser inden for de planetariske grænser og i processen forvandlede cirklen til en doughnut. Billedet vandt hurtigt indpas, da den blev udgivet i 2012, hvilket demonstrerer billeders kraft til at omforme verdenssyn, og også afslører mange menneskers stærke ønske om at genkende og engagere sig i sammenhængen mellem verdens sociale og økologiske udfordringer”.

Her er doughnutøkonomien som figur, til venstre med de overskredne 6 planetære grænser, til højre med det sociale fundament.

SE DE VEDHÆFTEDE BILAG 1 OG 2

Her er en illustration af, hvordan hastigt vi som verdenssamfund overskrider stadig flere af de planetære grænser - fra 3 overskredne grænser til 6 overskredne grænser på bare 14 år.

SE BILAG 3

Her er en illustration af de forskelle i økonomi og klodeaftryk vi ser spredt udover verden:

SE BILAG 4

Her er en oversigt over et par af de byer i verden som arbejder med Doughnutøkonomi.
Det sidste link giver en samlet liste over verdens doughnut-byer:
• København, Danmark
• Melbourne, Australien
• Leeds, UK
• Amsterdam, Holland
• Tønsberg, Norge
• Find mange flere steder her (LINKS I BILAGSVERSIONEN)

OVERSKRIFT: Hvad er Doughnutøkonomi?

Overordnet er Doughnutøkonomi et middel til at skabe menneskelig trivsel inden for de planetære grænser uden at ødelægge fremtiden. Doughnut-økonomien er en økonomi, hvor al økonomisk aktivitet holder sig inden for de planetære grænser og samtidig sikrer det sociale fundament for befolkningen i form af FN’s 17 verdensmål.
Kate Raworth siger, at hun ser Doughnut som et kompas for menneskelig adfærd og velstand med to overordnede mål, hvorudfra al økonomi indrettes. Ved at bruge dette kompas har vi mulighed for at leve i et sikkert og socialt retfærdigt rum (a safe and just operating space) mellem to cirkler defineret af henholdsvis det økologiske loft - de planetære grænser - og det sociale fundament, det sidste defineret ved FN’s verdensmål.
De to overordnede formål defineres sådan:

1. Ingen skal falde under en rimelig levestandard i form af vand / mad / bolig / uddannelse / indkomst og arbejde / politisk indflydelse / social lighed / sundhed / ligestilling – det sociale fundament i form af FN’s 17 verdensmål

2. Ingen skal overskride planetens grænser, for så presser vi planeten ud af dens balance og skaber klimasammenbrud m.m.
– det økologiske loft

Rummet mellem de to cirkler definerer „et økologisk sikkert og socialt retfærdigt råderum, inden for hvilket menneskeheden kan trives“ (Raworth). Modellen er tænkt som en model for den grønne omstilling af byer, lokalsamfund og hele nationer, når den konkretiseres, udbredes og omsættes til praksis. I bogen ”Doughnut Economics” er den beskrevet overordnet og som principper.
Kate Raworth har sammen med sine medarbejdere udviklet et redskab for doughnut økonomien anvendt i praksis: Doughnut Economics Action Lab - DEAL . Sekretariatet af samme navn, DEAL, skaber samarbejde mellem virksomheder, kommuner, regeringer, universiteter, organisationer, ngo’er og byer om realisering af Doughnut-økonomien.
DEAL-sekretariatet arbejder sammen med en række af verdens storbyer i netværket C40 for at omsætte Doughnut-konceptet til handling i de lokale geografier, bl.a. arbejder man sammen med København og Amsterdam

Den økonomiske tankegang i modellen opfordrer til en økonomi, der er regenerativ og retfærdig fordelt . For at lykkedes med det, skal vi bort fra de lineære systemer, hvor ressourcer bruges og smides væk - ”take-make-use-lose” som Raworth kalder det - , og over til cirkulære systemer, hvor alt affald, restprodukter og overskud konstant genbruges og genanvendes. Det gælder al produktion af materielle og immaterielle varer, al forbrug og al økonomi - ingen affald, heller ikke CO2 eller øvrige drivhusgasser.

Doughnut Økonomi er en holistisk tilgang til økonomisk udvikling, der samler sociale, økonomiske og miljømæssige faktorer for at opnå trivsel lokalt såvel som globalt. Den er tænkt både lokalt og globalt.

Det er de overordne formål med Doughnutøkonomien. Hvordan gør vi så i praksis?
Hvordan omsættes Doughnutøkonomien til praksis?

Vi foreslår at man går flere veje til dette. Vi forslår, at kommunen

1) Udvikler styringsredskaber og initiativer i stil med det, Københavns Kommune og Amsterdam har udviklet og lader sig inspirere af en række af Amsterdams tiltag (beskrives nedenfor)

2) Iværksætter indsatser som repræsenterer Doughnut-økonomiske tiltag i praksis allerede nu, fra 2025 og frem (eksempler på dette beskrives nedenfor)

OVERSKRIFT: Ad 1.

I København har kommunen siden vedtagelsen af Doughnutmodellen i 2020 arbejdet med at implementere Doughnut-modellen i praksis som styringsredskab for Københavns økonomi . Økonomiforvaltningen i København blev af Borgerrepræsentationen der svarer til Aarhus Byråd sat til at udvikle en handlingsplan for implementering af Doughnut-modellen .

Handlingsplanen blev fremlagt i 2020 og er udviklet i samarbejde med Kate Raworth, Doughnut Economics Action Lab, C40, Amsterdam Kommune.
Den inderste cirkel i Doughnut-modellen kobles til kommunens arbejde med FN-s verdensmål.
Det sociale fundament beskriver 12 sociale parametre, der skal prioriteres: Vand / Mad / Bolig / Energi / Netværk / Sundhed / Uddannelse / Indkomst / Social Lighed / Ligestilling / Indflydelse / Fred og retfærdighed. De 12 sociale parametre ses i tæt sammenhæng med FN’s 17 verdens mål (se sammenkoblingen s. 7 i Handlingsplanen).
Koblingen mellem Doughnut-modellen og FN’s verdensmål giver Københavns kommune mulighed for at bruge det metodiske arbejde, der allerede er knyttet til verdensmålene. For hvert verdensmål er der fastlagt en række indikatorer, der belyser delmålene baseret på eksisterende og anerkendte datakilder og metoder. Københavns Kommune har således allerede en handlingsplan for FN’s verdensmål og Verdensmålene er også inkluderet i eksisterende strategier, eksempelvis i kommuneplanen – ”Verdensby med ansvar”.
Handlingsplanen for Doughnut-modellen skitserer, hvordan kommunens indsatser og mål relaterer sig til hvert af de 17 verdensmål. For hvert verdensmål er der en række delmål for hvert verdensmål, der er særligt relevante for Københavns Kommune – de såkaldte by-relevante delmål. Koblingen mellem Doughnut-modellen, FN’s verdensmål og Københavns Kommunes handlingsplan for verdensmålene gør det muligt relativt enkelt at indkredse et socialt fundament for København, se appendiks side 14 i Handleplanen - fx ”rent vand” skal opnås ved inden 2030 at reducere forureningen.
Aarhus Kommune har - os bekendt - udviklet tilsvarende redskaber for Verdensmålshandlingsplan. Ellers opfordrer vi til, at man støtter sig til Københavns Kommunes Handlingsplan.

Tilsvarende formulerer Københavns Kommunes Handlingsplan parametre for den yderste ring i Doughnutmodellen. Hver af de 9 planetære grænser - Earth System Processes - kobles til indikatorer, hvilket igen sættes i relation til en konkrete grænseværdier, jf. Handlingsplanen for Københavns Kommune, side 8.

Når arbejdet med at skabe de relevante indikatorer er færdigt for både ydre og indre cirkel, vil kommunen stå med at styringsredskab, som kan fortælle hvordan de enkelte planetære områder henholdsvis sociale områder udvikler sig i forhold til de ønskede mål.
Dermed ved man principielt, hvor man skal gribe ind og hvor omfattende. Hvordan man vil gribe ind handler om at fastlægge politiske mål og indsatser hhv. redskaber til at nå dem. Det kræver at der er udviklet et anvendeligt katalog af politiske indsatser og redskaber for alle de vigtigste områder - byggeri, transport, landbrug, fødevarer, energi, privatforbrug etc.

Det er sådanne politikker og redskaber, Det Fælles Bedste er i færd med at udvikle for de nævnte områder. Se fx
• Samlede høringssvar til Klimaplanen med forslag til politik https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/02/39_nyhedsbrev_Klimaplan_KomprimeretFinal.pdf

• Grøn Mobilitet https://detfaellesbedste.dk/kategori/nyheder/

• National Handlingsplan for omstilling af Mad og Landbrug https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2024/01/DEN-NATIONALE-HANDLINGSPLAN_13.pdf


Amsterdam har som København udviklet handlingsplaner med styringsredskaber ud fra en række parametre og disses indikatorer. Byen Amsterdam har været i gang siden 2012 med en række konkrete initiativer. Her er en kort beskrivelse af træk fra denne udvikling. Vi foreslår, at Aarhus Kommune anvender en række af disse erfaringer i sit kommende arbejde.


OVERSKRIFT: Amsterdam - En storby i dialog med byens borgere for en grønne by

Omstillingen til Doughnut by i Amsterdam startede med en række workshops i byens forskellige kvarterer, hvor kommunale embedsfolk har lyttet til borgernes visioner og prioriteringer for, at de kan trives i byen. De mest gennemgående svar handlede om at komme i forbindelse med naturen – færre biler og flere grønne områder i byen. Ønsket om boliger til overkommelige priser. Tilgængelig og billig offentlig transport.
Det foregik under overskriften ”Beslut ikke for os – gør det med os og giv os medejerskab og medansvar”.
Arbejdet og samarbejdet er struktureret i overensstemmelse med fire synsvinkler, de såkaldte ”Four linses” i Doughnut-modellen hvor byen og samfundet anskues ud fra en matrix, der illustreres nedenfor med en social og økologisk synsvinkel plus en lokal henholdsvis global synsvinkel. Hver aktivitet i byen anskues ud fra disse 4 vinkler.
Socialt Økologisk
Lokalt 1. Hvad betyder det for indbyggerne i Amsterdam at trives? 2. Hvad betyder det for Amsterdam at trives i sit naturlige habitat?
Globalt 4. Hvad betyder det for Amsterdam at respektere jordens befolknings velfærd? 3. Hvad betyder det for Amsterdam at respektere jordens trivsel? SE FIGUREN I DET VEDHÆFTEDE BILAG

Doughnut’ens sociale og planetære grænser kan anvendes som et værktøj til at lave et By-portræt vha. skemaets 4 synsvinkler. Portrættet er et overblik - et ”snap-shot” - af byen, socialt og økologisk. Her i et kort referat:
Den lokalt-sociale synsvinkel
Der blev udarbejdet et By-Portræt (City Portrait, se kilderne nedenfor) med et øjebliksbillede af byens nuværende status i forhold til velfærdskomponenterne. Det havde fokus på
– At være sund: adgangen til mad, vand, godt helbred og gode boliger. At være aktiveret: uddannelse, energi, beskæftigelse og indkomst, At være forbundet: mobilitet, samfund, netværk, digitalt og kulturelt, At være bemyndiget: social lighed, politisk stemme, lighed i mangfoldighed, fred og retfærdighed.
Portrættet viser hvor byen Asterdam er – byens baseline - ift. velfærd og dermed udfordringer i forhold til en række områder, som byen efterfølgende har formuleret nye målsætninger for at imødegå.
Eksempelvis viste det udarbejdede portræt af byen, at der er stor mangel på boliger og især billige boliger. Status var, at 20% af lejerne kunne ikke betale faste udgifter efter husleje. Målet blev derfor formuleret som: Flere, bedre, billigere boliger.
Tilsvarende fandt man, at 40% af alle indbyggere er overvægtige og 49% har risiko for angst. I forhold til denne status blev målet: mindre fedme, mindre angst.
Derefter formuleres en politik, der konkret og i praksis fremmer målene, hvorefter man følger og måler på udviklingen
Sunde økosystemer- den lokalt-økologiske synsvinkel
Designere i Amsterdam integrerer bio-design i deres bygninger. Man skaber levesteder for arter ved f.eks. at bruge bihotel- mursten og sikre steder til fuglereder. Begrønnede tage og husvægge understøtter flere arter og giver bestøver korridorer.
Grønne veje og bygninger renser desuden luften, filtrerer vandet, opbevarer kulstof og fremmer biodiversitet.
Der udarbejdes en handlingsplan for reducering af luftforurening, som kulminerer i 2030 med et fuldstændigt forbud mod benzin- og diselbiler.
Hele planetens trivsel- den globalt-økologiske synsvinkel
Amsterdam har - som alle vestlige byer - økologiske effekter langt ud over dens grænser i form af indbyggernes forbrug af produkter som er produceret andre stede, fx mad, elektronik, tøj, byggeprodukter. Således produceres 63 % af byens totale CO2 emissioner uden for byen og er indlejret i importerede varer.
Der foretages beregninger af byens aftryk på de planetære grænser som er baseret på en modelleringsteknik: input-output analyser, som kan bruges til at estimere det samlede beløb for ressourceforbrug forbundet med forbrug af varer, der er produceret over hele verden. For Aarhus vil det være at man inddrager udledninger fra scope 3.

Verdens befolknings velfærd – den socialt-globale synsvinkel
Her fokuseres på de mennesker, der producerer de varer, der købes af byens institutioner, virksomheder, samfundsorganisationer og husstande. Amsterdam er forbundet med komplekse globale forsyningskæder gennem utallige indkøb. Disse indkøb understøtter jobs hos millioner af mennesker over hele verden, men de medfører ofte udbyttende arbejdsvilkår, der undergraver menneskers rettigheder og velfærd. Som modsvar er Amsterdam nu hjemsted for innovative virksomheder, eksempelvis:
• Moyee Coffee er et specialkaffefirma, der fremmer en kædeproduktion, som bevarer mere af den skabte værdi i oprindelseslandene.
• Fairphone er en smartphone-producent dedikeret til ansvarligt indkøb af råvarer, der ikke involverer farlige arbejdsforhold eller børnearbejde.
Byen er desuden hjemsted for samfundsorganisationer der arbejder på at ændre situationen: Kampagnen Clean Clothes, der arbejder på at sikre arbejdstagernes grundlæggende rettigheder. Fairfood, en løsningsorienteret NGO, der skaber gennemsigtighed i globale madforsyningskæder og sikrer en fair leveløn for de ansatte.
Amsterdam kommune arbejder selv på at udvikle en ansvarlig indkøbspraksis baseret på byens sociale og økologiske mål, kommunens programmer om ’sociale afkast’, dens bæredygtigheds dagsorden og den cirkulære økonomi.
Amsterdam arbejder med at borgere, erhvervsliv og forvaltning sætter sig sammen og kigger på VÆRDIKÆDER inden for en række centrale varegrupper og finde de steder i produktionsprocessen/værdikæden, hvor man kan lave klimavenlig og cirkulær økonomi, fx mere klimavenlig produktion, mere klimavenlig transport, mindre madspild, plantebaserede fødevarer i stedet for kød i kantiner, restauranter, i skoler og i private hjem, genbrug, recirkulering af produceret mad, mindre affald, mere genbrug.
Amsterdams cirkulære økonomi
Målet med planen, The Amsterdam Circular 2020-2025 er bl.a. at reducere Amsterdams brug af råmaterialer. Doughnut strategien betyder at man genanvender og indfører en konsekvent cirkulær økonomi. Planen består bl.a. af:
• Sammen med borgerne har bystyret formuleret 17 ønskede udviklinger inden for 3 værdikæder: 1) fødevarer og organisk affald, 2) forbrugerprodukter, 3) bygnings- og byggesektoren. For hver værdikæde er der opsat mål, fx:

• Amsterdams har således besluttet, at man reducerer byens brug af råmaterialer med 50% på 10 år og når til en fuldstændig cirkulær økonomi i 2050 (det må vi i dag anse for at være for sent, naa).

• Bystyret vil mindske indkøbet af nye produkter og gå fra ejerskab til adgang, leje, låne, deles om

• Amsterdam vil starte omstillingen fra forbrug af animalske produkter til vegetabilske

• Madspild hos forbrugere og virksomheder skal reduceres med 50% til 2030

• Fra 2023 vil Amsterdams bystyre indføre kriterier for cirkulær og social ansvarlighed ved udviklingen af byggeri og offentlige rum. Fra 2025 skal alle aktiviteter vedrørende bygningsrenovering og vedligeholdelse følge principperne for cirkulær konstruktion. Dette skal gælde den eksisterende bestand af både sociale og private boliger, offentlige ejendomme, skoler, forsyningsvirksomheder samt offentlige rum,« hedder det i strategien.

• Som et led i en større kampagne for at producere og bruge bæredygtig energi, har Amsterdam bystyre forbudt reklamer for benzin-og diselbiler samt for billige flyrejser på byens metrostationer.
Doughnut modellens cirkulære økonomi monitoreres fortløbende
• Hovedformålet med denne styring er at kortlægge, i hvilken grad byens økonomi er blevet cirkulær, og hvor der er behov for en større indsats. Man starter med at beregne den samlede byrde af råstoffer og materialer, som byen forbruger og producerer i form af affald. Med det som grundlag kan man måle CO2-udledninger og miljømæssige omkostninger.

• I overensstemmelse med doughnut-modellen skal kontrolsystemet også fokusere på de sociale aspekter af processen frem mod den cirkulære og mere bæredygtige økonomi såsom betydningen for sundhed, uddannelse og lighed.

• Det hele skal foregå i tæt samarbejde med både virksomheder og de mange borgerinitiativer, der allerede er i gang med at fremme den grønne omstilling. Byrådet for Amsterdam nævner for eksempel initiativet Ma.ak020, der laver årlige festivaler for et mere bæredygtigt Amsterdam og omfatter omkring 20 konkrete doughnut-projekter samt de ca. 20 reparationscafeer, hvor byens borgere med hjælp kan reparere husholdningsapparater og meget andet og dermed mindske indkøbet af nye ting.

• Dertil kommer Amsterdam Doughnut Coalition, et netværk af mere end 30 organisationer, virksomheder, lokalråd samt forskere, der arbejder for at fremme doughnut-modellen.
-----------------------------------------------------------------
Kilder til ovenstående afsnit om Amsterdams doughnutøkonomi:
• Building blocks Amsterdam Circular 2019 - https://assets.website-files.com/5d26d80e8836af2d12ed1269/5de954d913854755653be926_Building-blocks-Amsterdam-Circular-2019.pdf

• Creating City Portraits Methodology 2020 - https://doughnuteconomics.org/Creating-City-Portraits-Methodology.pdf

• The Amsterdam City Doughnut 2020 - https://www.kateraworth.com/wp/wp-content/uploads/2020/04/20200406-AMS-portrait-EN-Single-page-web-420x210mm.pdf
----------------------------------------------------------------
OVERSKRIFT: Ad 2.
OVERSKRIFT: Kommune, erhvervsliv og civilsamfund starter op - principper

Vi skitserer her en række principper for konkretiseringen af Doughnutøkonomien. Vi anser det for givet, at den form for økonomi har en betydelig chance for at skabe vindere, rollemodeller og frontløbere eftersom vi alle - dvs. al produktion - før eller siden skal samme vej. Hvis vi skal samme vej er det en klar fordel at være blandt de første, blandt omstillingens first-movers. Og nok så vigtigt, så har denne form for økonomi en klar effekt ift. klima og miljø, som vil blive stærkt efterspurgt, når klimakrisen rammer os.

Vi inviterer grønne firmaer fra nær og fjern - fra Europa, fra Danmark og Østjylland - til et ”Grønt Silicon Valley i Aarhus”. Dvs. til en række innovationscentre i Aarhus, hvor vi igangsætter ny bæredygtig produktion og handel, så vi ikke længere er afhængige af kæmpemæssige globale firmaer, eller af firmaer og produktion baseret på sort energi, men lokalt kan begynde at producere vores egne basale livsfornødenheder på en bæredygtig måde. Innovationscentrene bliver kraftcentre for bæredygtig udvikling.

Det vil gøre os modstandsdygtige over for de globale krige og kriser, finanskaos og klimaændringer, der ellers om nogle år risikerer at forhindre, at vi får de fornødne varer, fx mad, og de fornødne arbejdspladser.

Kommunen skaber innovationscentre, måske 5-7 steder i kommunen, alle steder med passende volumen. Her starter de nye firmaer op. Kommunens opgave er at skabe rammer for grøn innovation, understøtte nye tilflyttende virksomheder, firmaer og grønne upstarters ved fx at udleje arealer og bygninger, ved at støtte med advokatbistand, rådgivning, kurser, revision, faciliteter til afprøvning og eksperimenteren o.l. Ligesom det har været gjort tidligere fx på Lolland, hvor man startede et center for innovation, udvikling og afprøvning op. Her blot i større skala, med større økonomi bag og betydeligt mere målrettet og professionelt.

Konkret kan denne fremtidens økonomi skabes ud fra disse principper:

1. En grøn/bæredygtig Livsstil
Civilsamfund, kommune, virksomheder og videnskab hjælpes om at formulere en moderne guide til en grøn livsstil med tommelfingerregler for fremtidens livsstil. På sigt skal vor livsstil svare til, at vi ikke bruger flere ressourcer end, at der også er til kommende generationer, dvs. en livsstil efter One Planet princippet. Vi skal fra 13 tons udledt CO2e per borger ned til 1,35 tons CO2e inden 2030. Det handler ikke om afsavn, men om at leve enklere, klogere, deles om, omlægge vaner, prioritere anderledes, fx prioritere klimavenligt producerede fødevarer uden gift, prioritere livskvalitet, natur og fællesskab frem for ting. Gøre tingene som vi ved, de skal gøres, og hjælpe hinanden med at tilrettelægge rammerne for denne nye livsstil.

2. Ny produktion til den grønne livsstil
Vi iværksætter nye produktioner, hvor vi indtænker klima, miljø, ressourcer og mennesker. Vi producerer kun det, vi har brug for til denne grønne livsstil. Alting produceres (så vidt muligt) lokalt, så vi undgår transport fra den anden side af kloden. Vi sikrer os, at det vi laver er langtidsholdbart, kan genbruges og repareres. Det produceres klimavenligt, uden affald og vi tænker i økonomisering af ressourcer.

Borgere, foreninger, kommuner og lokale virksomheder iværksætter enten sammen eller enkeltvis produktioner, som matcher de behov, der ligger i den grønne livsstil. Vi producerer, genbruger og reparerer huse, fødevarer, tøj, møbler, energi, transportmidler, teknik osv. til de basale livsfornødenheder. Og kun det. Der er ingen grund til at producere for at producere selvom vi har rigeligt i forvejen og der ret beset ikke er behov. Og der er ingen grund til at skabe luksus i en situation hvor planeten skriger på mådehold. Vi skaber på denne måde nyt, nødvendigt og bæredygtigt arbejde ud fra lokale behov.

3. Vi skaber grønne jobs lokalt med bæredygtig produktion af vores basale hverdagsvarer
Med de givne fremtidsudsigter er der masser af jobs i omlæg ningen af landbrug, i at plante skove og stå for naturgenopretning, redde insekter, dyreliv, genopbygge hav, økosystemer, fjorde og søer. Der er også masser af jobs i klimatilpasning, dvs. bygge diger, dæmninger, klimasikre bygninger, broer, byer osv. Begrønne vores bygninger, installere solceller på hustage og facader. Men først og fremmest ligger de nye grønne jobs i at skabe bæredygtig produktion og handel, som følger doughnut økonomiens principper.

I dag er under 2% af alle danske varer bæredygtige. Fremadrettet igangsætter befolkningen selv det nye sammen med kommunen og de lokale virksomheder, der er interesseret. Der udvikles værksteder, firmaer og fx andelsselskaber, som skaber de nye bæredygtige varer. Vi indfører med andre ord gradvist en lokal forsyning af varer, hvor vi ikke længere køber korttidsholdbare møbler fra fx Kina lavet af træ fra Rusland, tøj fra Indien farvet i Pakistan, jordbær fra Sydafrika, fisk fra Japan osv. Dermed gør vi os gradvist modstandsdygtige over for globale kriser og virkningerne af klimaændringer, for vi kan producere vores livsfornødenheder selv, lokalt.

4. Vi genskaber i en moderne version det bedste fra de gamle håndværk med al deres viden om brug af naturlige materialer, enkelhed, holdbarhed og håndværksfagenes faglige kunnen. Vi skaber firmaer og produktioner, der betragter arbejde som skaberkraft, hvor det ikke kun er produktet, men også den kreative proces bag, der tæller. Og hvor ting produceres til at være smukke og holde længe.

5. Al produktion er inden for kort tid økologisk målt på hele varens livscyklus fra start til slut. Alle varer mærkes ift. økologi, klima- og ressourcepåvirkning og gøres emballagefri eller med emballage der er bionedbrydeligt. Kommune, borgere og bæredygtige virksomheder hjælper hinanden med at skabe passende rammebetingelser for produktionen.

6. Vi arbejder med en cirkulær økonomi. Affald findes nærmest ikke længere. Brugte ting sorteres, og alt genbruges. Alle varer kan i fremtiden skilles ad. En ødelagt del kan repareres og indgå i ny produktion – det gælder løbeskoen, cyklen, mobilen, tøjet, boremaskinen osv. Affald er ressourcer. Brugt tøj, møbler osv. upcycles til nye varer.

7. Fællesskaber i fremtidens virksomheder. En del virksomheder vil være personligt ejede. En anden del kan være fællesejet, som det gjaldt under Andelsbevægelsen 1860-1960, eller de sidste årtiers socialøkonomiske virksomheder, der inkluderer mennesker, som normalt er uden for arbejdsmarkedet. Vi indretter virksomhederne med et humant tempo, produktionen tilpasses menneskene ikke omvendt, og der er et udbredt medarbejderdemokrati.

8. Alle virksomheder arbejder ud fra 4 bundlinjer: De skal være bæredygtige økonomisk, dvs. producere noget der er nødvendigt og brugbart og kunne klare sig på markedet uden tilskud. De er bæ redygtige økologisk, dvs. tage hensyn til natur, dyr og miljø. De skal være socialt bæredygtige med ordentligt arbejdsmiljø, løn, med demokrati og fællesskaber i arbejdet. De skal være mentalt bæredygtige, dvs. ikke stresse og ødelægge folk. I dag er dårligt psykisk arbejdsmiljø største årsag til sygefravær i Danmark.

9. Vi indfører bytte- og deleøkonomi. Det betyder fx, at vi laver deleordninger for el-biler og el-cykler, indfører fælles værk- stedshuse og -kontorer og laver byttemarkeder for tøj, møbler og elektronik. Vi behøver ikke eje alt, vi kan deles om det.

10. Vores fødevarer produceres på måder, som opbygger jordens ressourcer, lagrer C02 og forbedrer mulden. Vi om- lægger til permakultur-landbrug, skovhaver, dyrker flerårige grøntsager og skaber frugthaver med mange slags dyr og høj biodiversitet. Vi har dyrehold, men minimerer kødspisning, behandler dyrene ordentligt. Vi genopretter havets og fjordenes bestand af fisk og anvender skånsomt alt relevant fra havet såsom tang, ålegræs, svampe, muslinger. Det bliver nye virksomheder og firmaer, der står for dette: At genopbygge naturen i havet. Etablere nye fødekæder fra havet med fx hav-landbrug.

11. Vores huse og boliger produceres økologisk af lokale, ånd bare og naturlige materialer plus genbrugsmaterialer. Vi bruger træ, ler, halm, sten, strå, sand, tang osv. Vi opsamler og genbruger regnvand og forsøger at undgå affald fra husenes varme, energi og menneskelige brug ved at genanvende alle affaldsstoffer.

12. Vores energi baseres på vedvarende energikilder som sol, vind, jord, geotermi, varmepumper med luft eller vand, overskudsvarme samt hav-energi. Vi producerer og ejer selv energien i lokale energilaug.

13. Folkesparekasser. Befolkningen hjælpes om at oprette folkeaktier, pensionskasser, forsikringsselskaber og folkesparekasser, hvis for mål er at støtte etablering af bæredygtige virksomheder. De ejes af lokale fællesskaber og arbejder for omstillingen - uden spekulation i skattely, hvidvaskning, uden investeringer i luksusboliger, industrielt kemisk landbrug, militærindustri, fossilindustri.

14. Vi etablerer kæder for afsætning gennem CSA-ordninger. Der etableres en række ordninger, hvorigennem forbrugere lokalt (Østjylland) kan indgå i Community Supported Agriculture-lignende ordninger, hvor forbrugerne deles med producenterne om risikoen ved innovationen.
Det er egentlig ikke svært. Vi har gjort det før og kan gøre det igen. Det handler bare om at gøre det, at handle hvor den største hindring måske er vores egne mentale bindinger. Vi har en tendens til at tro, at alle virksomheder, al økonomi og produktion skal ligne den avancerede storindu stri, vi ser rundt omkring os i dag, og at den skal være baseret på anvendelse af avanceret teknologi. Men mindre og langt enklere kan også gøre det.
Svaret på den alarmerende situation, vi befinder os i, tror vi er at tage mod til os og gøre tingene enkelt, lokalt, med så begrænset teknik som muligt og ved brug af de danske håndværks mange fagligheder, vores fællesskaber og sunde fornuft.

OVERSKRIFT: Kommune, erhvervsliv og civilsamfund starter op - fra princip til handling - eksempler på konkrete virksomheder og konkret økonomi

Vi starter en række firmaer op, for de flestes vedkommende skabes de i et samspil mellem civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige. Der er tale om ”samskabelse” og innovation på tværs af samfundets tre hovedsektorer. Firmaerne er typisk små, de er gennemført grønne. De er frontløbere og pejlemærker for morgendagens bæredygtige produktion. De er værdibaserede og har Doughnutøkonomiens planetære grænser og FN’s verdensmål som deres pejlemærker.
Vi etablerer et samspil med store fonde og skaber selv fonde. Nogle af disse fonde er skabt ved hjælp af folkeaktier, andre vha. kapitalfonde, andre igen bygger på investeringer fra pensionskasser, forsikringsselskaber og større internationale fonde, der har indset, at fremtiden tilhører den grønne dagsorden og at vi er nødt til at give udviklingen af et grønt erhvervsliv særlige vilkår. Mange virksomheder vil være finansieret ved en mosaik af økonomiske kilder, men målet er at langt de fleste bliver selvberoende økonomisk inden for kortere tidshorisonter.

Kommunen skaber rammer. Erhvervslivet og civilsamfundet skaber indhold. Universiteter og forskere tilknyttes for at understøtte med viden, forskning og skabe bedst mulige innovationsvilkår. Her er en række eksempler på, hvilke typer af virksomheder, vi kan skabe og iværksætte.
1. Mad og landbrug

1.1. Der etableres en række Høsterier i byens kvarterer og udkanter, eksempelvis 30-50. Der er tale om små til
mindre, lokale regenerative gartnerier baseret på afsætningsmodellen kaldet community supported agriculture, CSA.
Høsterierne er firmaer ledet af enkeltpersoner gerne i samspil med lokale fællesskaber og fx fællesråd.

1.2. Der etableres 20-30 mellemstore Andelsgaarde baseret på regenerativ dyrkning og permakultur. Ledet af familier, enkeltpersoner eller af fællesskaber, eventuelt fondsejede. Andelsgaardene er baseret på folkeaktier og større fonde, og de udstykkes fra større konventionelt drevne landbrug til mindre enheder.

1.3. Skovhaver - vi etablerer en række skovhaver, som producerer mad til byen; man kan se Happy Food Forest syd for Aarhus som en måde at gøre det på.

1.4. Fælleshaver og Urban Farming - vi etablerer firmaer som indretter regenerative fælleshaver mange steder i og omkring Aarhus by. Fælleshaver og Urban Farming dyrker lokalt og sundt i samspil med lokale beboergrupper.

1.5. Der etableres kurser og kortere praktiske uddannelser for lokalbefolkningen i og uden for byen. Disse kurser varetages af erfarne praktikere til normal løn. Eksempelvis
- Kursus i at omstille ens parcelhushave til en frugtbar og biodivers Permahave
- Kursus som Mad-Ambassadører i de enkelte bykvarterer med den opgave at starte madklubber og
fødevarefællesskaber

1.6. Der etableres firmaer som udvikler fødevarefællesskaber for og sammen med borgerne i de enkelte bykvarterer

1.7. Der udvikles et antal firmaer som står for at skabe skolehaver på kommunens mange grundskoler. Her lærer skolernes elever at dyrke og høste deres egne fødevarer. De lærer at tilberede råvarerne som gratis måltider for deres kammerater på skolerne. Skolerne får ressourcer til at efteruddanne lærere til støtte, rådgivere og vejledere

1.8. Der skabes et firma som udvikler Madklubber sammen med de enkelte bykvarterers befolkning. Madklubberne indkøber, tilbereder og serverer sund, lokalt produceret og klimavenligt produceret mad. Deltagerne lærer, hvordan dette gøre og fører det herfra videre til hjemmene.

1.9. Offentlige kantiner, madordninger o.l. omstilles til plantebaseret mad fra lokale producenter.

1.10. Fast Food i version grøn fremtid - vi etablerer en række firmaer med sund, klimavenlig mad, som ligner
og smager som Fast Food, er lige så hurtigt og hyggeligt og ”ungt”, dog uden den u-bæredygtige emballage og
med burgers etc. lavet af bæredygtigt plantemateriale.

1.11. Madspild slut. Etablering af et firma som genanvender og forebygger madspild systematisk og professionelt.
I dag gå en tredjedel af vores mad til spilde.

2. Forbrugsgoder - møbler, elektronik osv.

2.1. Der etableres en række firmaer som udvikler og etablerer fx 20 professionelt drevne reparationsværksteder
i byens kvarterer med tilknyttet professionel arbejdskraft.

2.2. Genbrugsbutikker oprettes overalt i byen. De indrettes moderne og bæredygtigt, de er tjekkede og veldrevne.
De støttes af fondsmidler, lokal frivillighed og kombineres med lokale kurser i bæredygtig livsstil.

2.3. Upcyklings-værksteder for tøj, møbler, elektronik m.v. - gammelt bliver til nyt. Små værksteder med up-cykling
bliver det nye sort i byens gadebillede.
2.4. Rejsebureau for bæredygtige lokale rejser. Vandreture, cykelture. Togrejser.
2.5. Tøj-bureauer - Vi etablerer tøjbureauer, som lokalt skaber opmærksomhed på tøjindustriens skadelige konsekvenser
for miljø og klima og opbygger alternativer. Der etableres lokale ”vi undgår at købe” ordninger.
I stedet for køb af nyt tøj, låner, lejer og deler vi med hinanden. Der skabes kanaler for dette. Vi omsyr og skaber
nyt af gammelt i samspil med bykvarterernes upcyklingværksteder.
2.6. Vi etablerer firmaer som står for at udvikle lokale kampagner til alle medier og en række fora. Kampagnerne skal
mindske vores forbrug. Vi skal fra 13 tons per borger i gennemsnit til godt 1 tons i løbet af de næste fem år.
Kultur-projekter kan spille en væsentlig rolle i dette.
2.7. Non-emballage / bæredygtig emballage / medbragt emballage.
Etablering af firmaer til varetagelse af den opgave for hele byen

3. Energi

3.1. Der dannes energilaug a la Sol over Brabrand og Aarhus Vindmøllelaug.
Der etableres mindst ét energilaug i hvert bykvarter. Energilaugene er små firmaer som sammen med lokale
borgergrupper opstarter solcelleanlæg på bykvarterets bygninger og tage samt vindmøller lokalt og
større havvindmølleparker på havet

3.2. Der etableres en række mindre rådgivningsfirmaer, som skal mindske borgernes energiforbrug og højne
energieffektiviteten hos private forbrugere.
3.3. Et antal firmaer udvikler undervisningsmaterialer til grundskolerne, de gennemfører temauger og anden undervisning
i vedvarende energi, energieffektivisering, reduktion af vores energiforbrug i samspil med grundskolernes lærere.
4. Byggeri

4.1. Genbrugsfirma. Firmaet udvikler modeller for anvendelse af genbrugsmaterialer til fremtidens byggeri

4.2. Genbyg i stedet for Nybyg. Byggestop kombineres med dette firma som rådgiver i genbyg.

4.3. Bæredygtige materialer. Et firma som udvikler praktisk viden om og adgang til bæredygtige byggematerialer.
Der etableres et fælles marked for disse. Der etableres kurser for byggefirmaer og håndværkere.

4.4. Firmaer for Solcelleanlæg på hustage og -facader.

4.5. Firmaer for Begrønning af vores bygninger med planter, blomster, buske og træer.

4.6. Firmaer for Grøn by.


5. Transport

5.1. Firmaer som etablerer samkørselsordninger og deleordninger for hvert bykvarter

5.2. Firmaer som etablerer el-cykel deleordninger for alle bykvarterer og på skolerne

5.3. Etablering af en ny slags taxa-ordning for byens borgere, der udvikler den nuværende taxa-kørsel til deleordninger


6. Genrejsning af natur og økosystemer

6.1. Den måske største firma- og jobgenerator bliver genrejsningen af vores natur og økosystemer. Der vil i fremtiden være et kæmpebehov for at genskabe rammerne for biodiversitet, plante ny skov, pleje den eksisterende skov, skabe vild skov, udtage lavbundsjorde, genskabe å-forløb, enge, moser og engstrande.
Både af hensyn til biodiversitet og natur og af hensyn til klimaet. Vigtigheden af hastigheden af dette arbejde fremgår bl.a. af Danmarks tilslutning til FN’s deklaration om, at der i 2030 skal være 30% beskyttet natur i hvert medlemsland. I øjeblikket har Danmark 1,6% beskyttet natur ifølge Biodiversitetsrådet.
Dette er blot et par enkelte eksempler på alle de mange små og større virksomheder eller firmaer, vi kan etablere, og som kan bane vej for fremtidens grønne og lokale produktion af vores vigtigste livsfornødenheder.

Det er muligvis utraditionelt, og dog er det sådan man inden for den grønne bevægelse har etableret en række virksomheder, landbrug, bæredygtige lokalsamfund (fx økosamfund) inden for de sidste 50 år. Nu er der i lyset af de forestående voldsomme kriser brug for at sådanne processer speedes op, hvis vi skal nå at omstille blot nogenlunde rettidigt.

OVERSKRIFT: Doughnutøkonomi er en ny form for vækst
Doughnutøkonomien erstatter den traditionelle vækstøkonomi med en økonomi, der skaber en ny form for vækst.

Det handler om vækst i trivsel og livskvalitet. Vækst i økosystemer, biodiversitet, natur. Vækst i beskyttet natur og vilde skove. Vækst i tid, i samvær med netværk og familie. Fremvækst af nye firmaer og virksomheder som producerer vores fornødenheder inden for planetens grænser.
Vækst i en økonomi der er regenerativ, dvs. opbygger naturgrundlaget. Vækst i regenerative landbrug, permakultur, skovlandbrug, madskove. Vækst i lokal bynær regenerativ fødevareforsyning. Vækst i lokale indflydelse og reelt demokrati.

Doughnutøkonomien opstiller med andre ord nogle nye værdier for væksten. Det kan der være rigtig mange, rigtig gode grunde til fx denne:

To tredjedele af verdens vækst tilflød sidste år den rigeste ene procent i verden, mens de øvrige 99 procent måtte deles om den resterende tredjedel .

”At de meget rige bliver fantastisk mere rige skulle være en god ting for planeten, finder jeg absurd. Det er også klart, at de nævnte to tredjedele af væksten ikke giver den rigeste ene procent et bedre liv. Jeg tilhører muligvis denne ene procent, men at få flere penge gør absolut intet i retning af at give mig en bedre tilværelse.« Sådan kommenterede Joshua Farley væksten. Farley er professor i Økologisk Økonomi.

Doughnutøkonomien arbejder ud fra et nyt vækstbegreb som handler om vækst i naturrigdom og livskvalitet frem for vækst i BNP, i materielle ting.

OVERSKRIFT: Økonomien styrer verden og afgør vores skæbne

Alle virksomheder og al økonomi i Aarhus jagter til stadighed størst muligt overskud med traditionel vækst som redskab - mere produktion, mere handel, mere forbrug. Det gælder al produktion af så vidt forskellige ting som: Fysiske varer, energi, service, viden, transport, fødevarer, boliger, anlæg osv.
Som konsekvens er vores økonomi blevet er den største enkeltfaktor bag klima-, natur- og biodiversitetskriserne i regionen. Det samme gælder globalt for alle verdens virksomheder og økonomi.
Nationaløkonomien er teorien bag vores økonomi og udgangspunktet for kommunernes og statens økonomiske politik. Den er skabt i en anden tid, før vi blev opmærksomme på klimakatastroferne og før de for alvor blev synlige. Bl.a. derfor medtænker Nationaløkonomien ikke kloden, naturen eller vores ressourcer i deres regnemodeller og analyser. Og institutioner har en betydelig enerti, som gør, at selv nu - med daglige klimakriser lige uden for døren - så fastholder Nationaløkonomien sine regnemodeller og analysemetoder.
Nationaløkonomien ser vores økonomi som et selvstændigt system, der - uafhængigt af planeten Jorden - kan vokse ubegrænset uafhængigt af de naturlige grænser, kloden har.
Af samme grund medregner den officielle nationaløkonomi i sine opgørelser aldrig produktionens og forbrugets omkostninger i form af fx tabt skov, ødelagt biodiversitet, opbrugt drikkevand, flere CO2-udledninger etc.
Det betragtes med andre ord som gratis at bruge af klodens ressourcer og optræder ikke i vores samlede økonomiske regnskab - BNP-bruttonationalregnskabet - der udelukkende opgør vores strømme af varer målt i penge uden at se på klodepåvirkningerne.
Af samme grund kan vi se TV-avisernes økonomer juble, når vores nationaløkonomi viser tegn på vækst. Uden blik for at bagsiden er en større ødelæggelse af vores fundament - kloden. Selvom alle efterhånden må vide det: Mere produktion og forbrug er lig mere klima- og klodekrise. Den erkendelse er 40 år efter verdens første COP-møde endnu ikke nået til økonomerne og de officielle medier.
Ifølge Nationaløkonomien er økonomien det overordnede system og kloden er - bizard nok - et system, der er indlejret i økonomien.
Flere og flere økonomer finder ud af, at det i virkeligheden forholder sig omvendt: Kloden er det overordnede system, hvori økonomien er indlejret. Ingen økonomi uden en klode, som dens grundlag og forudsætning.
På en klode med endelige og begrænsede ressourcer er der indlysende grænser for, hvor meget vi kan bruge af disse ressourcer uden at belaste kloden ud over dens evne til at genskabe og reparere vores skadevirkninger.

Fordi Nationaløkonomien ikke medregner økonomiens klodepåvirkninger kan virksomhederne i deres økonomiske praksis tillade sig at gøre det samme: Se bort fra naturkonsekvenserne af deres produktion. Et årsresultat i en virksomhed medregner typisk aldrig produktionens konsekvenser for kloden. Og hvis den gør, så er der desværre ofte tale om snarere at ville skabe et grønt image, snarere end reelle grønne handlinger.
Selvom
• jo større produktion og forbrug, jo større klima- og klodebelastning. En økonomi, som globalt vokser 3 % om året, vil fordoble klodens samlede økonomi hvert 24. år og dermed fordoble det pres vi udøver på kloden

• planetens ressourcer er konstante, de er endelige og begrænsede. En stadig ’vækst’ vil hvis vi fortsætter som nu udtømme klodens ressourcer inden for næste generation og undervejs destruere både klima og biodiversitet.

• i 2025 har vi nået klodens grænser for vækst: 6 af 9 planetære grænser er overskredet og vi er på vej til at overskride de første Tippings Points inden for Jordens store økosystemer. Når det sker bryder de store økosystemer sammen og gør livet på kloden først vanskeligt og dernæst umuligt. Og det er ikke mange år væk.
Vi ender med en ”ubeboelig planet”. I øjeblikket er vi ifølge klimavidenskaben på vej til lidt over 3 graders global opvarmning ved år 2100. Det vil gøre livet umuligt på store dele af planeten. En økonomi som ikke tager hensyn til dette er outdated og må erstattes med en ny form for økonomi, som tager de fornødne hensyn.

FREMTIDENS GRØNNE TEKNOLOGI
Det er udbredt tankegods blandt vore politikere, at regne med at teknologien skal redde os. Så vi kan fortsætte den traditionelle vækst. Endnu er det dog aldrig noget sted i verden lykkedes igennem en længere periode at afkoble traditionel økonomisk vækst fra CO2 udledninger og uholdbart ressourcepres.
I 2019 udkom en omfattende studie om dette udarbejdet af et internationalt forskerhold for European Environmental Bureau, et netværk af 150 grønne organisationer i Europa. Rapporten Decoupling Debunked, der er lavet med støtte fra EU-Kommissionen, konkluderer:
»Gyldigheden af diskursen om grøn vækst er baseret på antagelsen om en absolut, permanent, global, omfattende og tilstrækkelig hurtig afkobling af økonomisk vækst fra alle kritiske miljømæssige belastninger. Den undersøgte litteratur viser klart, at der ikke er noget empirisk bevis for, at en sådan afkobling i øjeblikket finder sted.«
Jørgen Steen Nielsen oversatte konklusionen: „På godt dansk gør forskerne op med forestillingen om, at de velstående i-lande med teknologiens hjælp kan opretholde fortsat økonomisk vækst og samtidig nedbringe belastningen af klimaet og biodiversiteten samt presset på vand og andre ressourcer så hurtigt, som det er nødvendigt.“
Vi ved imidlertid fra de sidste 40 års eksperimenter i Europa, at det er muligt at skabe vækst i natur, miljøforbedringer, klimaindsats og menneskelig trivsel, samtidig med, at man skaber vækst i grønne arbejdspladser, som producerer vores livsfornødenheder på en klimavenlig måde. Det er bare en noget anden form for vækst, og ikke at forveksle med ‘grøn vækst’.
Den engelske økonom Kate Raworth formulerer i sin bog ”Dougnut Economics” fra 2012 et alternativ til den nuværende økonomiske model og den vækst-paradigme.

Hendes udgangspunktet er en sønderlemmende kritik af mainstream-økonomien: Dens mangel på forståelse for naturens og økosystemernes betydning og dens planetødelæggende ide om vækst for enhver pris. Herudfra udvikler hun principperne for den næste økonomi – det 21. århundredes økonomi.
Det vil gøre Aarhus Kommune og Byråd stor ære, dersom man åbner for denne fremtidens bæredygtige økonomi.