KLIMAPLAN 2025-2030, HØRINGSSVAR #11 - FORBRUG & LIVSSTIL

AARHUS KOMMUNES KLIMAPLAN HAR INTET OM NØDVENDIGHEDEN AF AT OMSTILLE VORES FORBRUG & LIVSSTIL.

I en hel Aarhus’ Klimaplan for de sidste afgørende år inden 2030 finder man intet om aarhusianernes forbrug & livsstil. Det skal tilsyneladende fortsætte som nu.

VORES FORBRUG ER HOVEDÅRSAG TIL KLIMAKRISEN

Ændringer i vores livsstil og forbrug kan levere 40 til 70% reduktion i de globale udledninger, sagde FN’s klimapanel i den sidste rapport fra 2023, her refereret fra Klima- og Omstillings Rådet (KOR), en gruppe dansker forskere, i artiklen ”Forskere: Vi misser store klimapotentialer ved kun at fokusere på produktionen” (1).
KOR siger bl.a.: ”En klimapolitik der kun hviler på produktionssiden misser store klimapotentialer. Vi bliver derfor nødt til at huske forbrugssiden” (samme).

Alligevel indeholder Klimaplan 2025-2030 intet om nødvendigheden af at omstille vores forbrug som borgere. Det er der selvsagt gode grunde til: Ingen politikere vil risikere at lægge sig ud med deres vælgere ved at foreslå et mindre forbrug. Så hellere lade som om det går alligevel, velvidende at den manglende indsats nu vil gå voldsomt udover samme vælgere om blot få år.

Uanset politikernes begrundelser for ikke at gøre noget, så er det nødvendigt at omstille privatforbruget i Aarhus by og kommune. Vi skal bruge 4,3 jordkloder, hvis alle skulle leve som i Danmark (2). For kloden som helhed er tallet 1.7 jordkloder hvis man skal dække den efterspørgsel, der lige nu er på ressourcer.

Danskernes forbrug ligger altså betydeligt over verdensgennemsnittet og vi er pinligt nok blandt landene med det allerhøjeste forbrug i verden. Vi forbruger langt mere, end hvad vores land på 43.069 kvadratkilometer land kan nå at producere naturligt. Det kommer fx til udtryk i begrebet ”Overshoot Day”.

I Danmark rammer vi skæringsdatoen for at have opbrugt landets ressourcer - Overshoot Day - allerede den 19. marts i år, 2025, (3). Fra den dato og resten af året skal vi intet forbruge, hvis vi vil leve efter, at der kun er én planet at hente vores ressourcer fra.

I 1970 lå den tilsvarende dag 29. dec. og jeg mindes, ikke at vi led voldsomt af mangel på forbrug. I 2025 er Danmark nummer 10 på verdenslisten over lande der forbruger mest, umiddelbart efter lande som De Arabiske Emirater og Qatar (samme).

Vores enorme ressourcetræk på kloden betyder et overtræk på Jordens ressourcer. Konsekvensen er, at vi destruerer biodiversitet, miljøer og natur mange steder, ikke bare i Danmark, men alle de steder, hvorfra vi importerer varer og ressourcer. Sideløbende betyder vores overforbrug at vi er med til at ødelægge klimaet gennem vores udledninger af drivhusgas.

Hver danskers forbrug udleder i gennemsnit 13 tons CO2e ifølge CONCITO’s store undersøgelse fra 2023 (4). Det er uden at medregne vores betydelige containerskibsfart.

CONCITO’s egen kommentar er:
”..hver dansker (udleder, naa) i gennemsnit 13 tons CO2e årligt, hvilket er cirka det dobbelte af en gennemsnitlig verdensborger. De største forbrugsudledninger stammer fra vores forbrug af transport, fødevarer, boliger og energi, men der er også en betydelig udledning fra forbruget i den offentlige sektor, fritids- og kultursektoren og vores køb af tøj, personlig pleje og boliginventar.
Der er behov for meget omfattende forandringer af vores forbrugsmønstre og levevis, hvis Danmark reelt skal være et grønt foregangsland, der med troværdighed kan inspirere andre lande til den nødvendige klimahandling.” (..)
”Rapporten opgør Danmarks samlede globale forbrugsudledninger til 74 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e)”. 

Men senest inden 2030 skal vi ned på 1,35 tons CO2 per person, snarest mulig og helst fra 2025 (5).

ENHVER ANSVARLIG KLIMAPLAN MÅ NØDVENDIGVIS INDEHOLDE EN OMFATTENDE REDUKTION AF BORGERNES PRIVATFORBRUG OG AF DET OFFENTLIGES FORBRUG

Vores forbrug som borgere står for halvdelen af alle udledninger i Danmark. Det er med andre ord afgørende at vi sætter ind her.

At fokusere på forbruget betyder ikke en individualisering af klimaindsatsen, for vi kan omstille forbruget lokalt og nationalt i forpligtende fællesskaber af engagerede borgere i konstruktive samspil mellem kommune, civilsamfund og erhvervsliv med betydelige fordele for alle. Og det kan være starten på en kommende samlet politisk omstillingsbevægelse.

Det behøver heller ikke betyde forringet livskvalitet. For som forskningen viser, kan klimapolitik rettet mod forbrugssiden have positive effekter på vores trivsel og livskvalitet 6). Det ved vi både fra de sidste mange års samfundsteori og fra praksisfeltet, eksempelvis fra analyser af økosamfund (7). Vores eksempler nedenfor vil illustrere det.

Københavns Universitet har fx gennemført en analyse af økosamfunds CO2-reduktioner i et tre-årigt forskningsprojekt, fra 2027-2020, COMPASS, som viste, at udledninger herfra i gennemsnit lå 30-40% lavere end gennemsnittet i resten af samfundet uden at det gik ud over livskvalitet eller komfort (8).

Og det behøver ikke gå ud over befolkningens fattigere grupper og skabe tilstande af ”de gule veste”, for vi kan kompensere disse grupper på mange afprøvede måder.

Alligevel er hovedparten af al klimaindsats lige nu - både landspolitisk og i Aarhus’ klimaindsats - fokuseret på produktion. Og her primært energiproduktion, selvom det må siges at være gået vældig i stå de sidste par år.
Vi misser med andre ord enorme klimapotentialer i klimapolitikken ved i altovervejende grad at fokusere på vores produktion. Dét var pointen, da en gruppe forskere leverede en rapport om klimapolitikkens skævvridning, beskrevet i Klimamonitor (9).

Men med den situation, vi befinder os i er vi tvunget til at handle alle de steder, hvor det er muligt. Og helt oplagt er vi nødt til at ændre vores nuværende livsstil, der betinger et ekstremt og stadigt voksende overforbrug. Aarhus må siges at være i front hvad sådan et overforbrug angår. Her har vi med andre ord betydelige potentialer til CO2-reduktion.

Inden vi går til vores mere konkrete input og handlingsforslag til Klimaplanen vil vi godt lige uddybe, hvor vanvittigt et overforbrug, der er tale om. Det gør det samtidig tydeligt, hvor mange lavthængende frugter i klimaindsatsen, forbruget rummer, og hvor lidt vi nødvendigvis mister, ved at lægge vores adfærd og livsstil om.

DER ER ENORME KLIMAPOTENTIALER I AT ÆNDRE FORBRUG

Danskerne er blevet en nation af overforbrugere, når vi et øjeblik ser bort fra de fattigste måske 15-25%. Engang handlede forbrug om at dække de basale livsfornødenheder. I dag er forbruget langt hen indrettet på at give selviscenesættelse, identitet, oplevelser og underholdning. Mad og drikke til eksempel fylder kun 13%.
I dag bruger den bedst stillede halvdel af befolkningen - herunder hovedparten af aarhusianerne - enorme summer på ferier, flyrejser, store boliger, store biler, nyindretning med ekstravagante køkkener og bad, nyt tøj, elektronik, streaming, mad med masser af kød osv. Der er så rigelig plads til omstilling.
Som konsekvens af at vi i de rige lande overforbruger, dør naturen mens den fattigste del af verden plages af naturkatastrofer og klimaforandringerne, der gør livet svært stadig flere steder på kloden. ”Svært” som i truet på eksistensmuligheden.

VORES KULTUR BEVÆGER SIG HEN MOD EFTERLIGNING AF DE SUPERRIGES LIVSSTI MED ET FORBRUG, DER IKKE BARE SKADER KLIMAET, MEN OGSÅ OS SELV

De fleste kender disse enkle råd: ”Flyv mindre, kør mindre i bil, spis mindre kød, spar mere på energien, forbrug mindre”. Vi kunne som forbrugere gøre en masse ved relativt enkle ændringer i adfærd, men gør det ikke. Så forbruget fortsætter med at stige, trods vores viden om klimakrisen. Vi flyver mere, kører mere i bil, bygger større.
Den bredere samfundskultur - i Aarhus og omverden - ligner i stigende grad en samfundskultur, hvor det er almindeligt at søge accept og en plads i solen gennem et selviscenesættende forbrug. Hvis man studerer udviklingen i danskernes forbrugsvaner gennem de sidste 2 årtier, er der mange ting, som stikker voldsomt i øjnene og som i stigende grad danner mainstream normer for vores forbrugskultur.

ET PAR EKSEMPLER:

Helt almindelige konfirmationer for unge er blevet stort anlagte fester, med familiegaver i 20.000-80.000 kr. klassen, hvor konfirmanden køres til og fra kirke i Porsche og Lamborghini og den udsøgte 5 retters middag til de overdådigt mange gæster ville kunne brødføde en ukrainsk landsby i et år.

Bryllupper er blevet større investeringer, der kræver banklån eller store punge, for det hele kan ikke blive dyrt og flot nok. Det skal gerne holdes i slotslignende omgivelser, med dyre kjoler a la adelige hof i 1800-tallet, med et hav af gæster, gennemført timet og tilrettelagt, som var det et statsbesøg.

Vores tøjmode skifter fra 10 og op til 16 gange om året som et nyt gennemsnit for befolkningen. Fast Fashion er blevet moderne; her produceres tøj i stor stil i lande der har billig arbejdskraft og sendes med ugentlige fly fra produktionslandet ind til tøjbutikkerne i Aarhus og andre europæiske byer, hvor det nye tøj erstatter det, der allerede er på tøjstativerne. Det ’gamle’ - men ubrugte tøj - smides ud eller brændes. Som udsmidt tøj ryger det typisk til enorme lossepladser i Chile eller Afrika, hvor det rådner op og udsender kemikalier og drivhusgasser.

Men tøj står for 10% af verdens CO2 (mere i Danmark og Aarhus), og det bruger enorme arealer kloden over til at producere den mængde bomuld, der skal til. Der bruges i gennemsnit 2.700 liter vand til at producere én T-shirt, hvilket belaster de lande, der producerer, fordi de ofte i forvejen lider af vandmangel. Det gælder fx store områder i Nord-vest Indien, eksempelvis Punjab provinsen et landområde på størrelse med Frankrig, der inden for de kommende 10 år vil løbe tør for vand til befolkningen.

Helt almindelige mennesker begynder at tage på krydstogtferie, hvor man forbruger ekstraordinært meget. Sparer op i halve år til 14 dage i luksus fra væg til væg, døgnet rundt, med besøg i havnebyer, hvor dankortet gløder. Men et krydstogtskib udleder i gennemsnit 2-3 gange så meget per passager som et fly. Energimæssigt bruger et moderne krydstogtskib - med op til 10.000 passagerer inkl. personale - som en mellemstor provinsby på 20-30.000 beboere.

I 1970’erne var det almindeligt at have genbrugsmøbler, bo småt og sjældent have råd til rejser. Mange levede på en lille fod med et tilsvarende forbrug. 50 år seere skal unge på 25 år helst have fuldt udrustede og tjekkede boliger med design-møbler og alt elektronisk udstyr; de skal gerne kende til årgangsvine, rejse dyrt til Sydfrankrig for at lære om fine rødvine osv.
Men vi var ikke mindre lykkelige i 70’erne.

Teenagere bliver ubehageligt til mode, måske frustrerede, vrede og opbragte, hvis de ikke årligt får en skiferie til Frankrig, plus den nyeste iPhone, plus en Apple pc, plus den superdyre mærkevaretaske, plus alt det andet, som de andre, kammeraterne, får mange steder.

I skønlitteraturen kan man læse om den omfattende mobning der foregår blandt unge i grundskoler og gymnasier på baggrund af det forbrug, den enkelte unge kan præstere. Evnen til at følge med, købe de rigtige ting, mærkevarerne, foretage de rigtige rejser, de rigtige steder hen, lytte til den rigtige musik, gå klædt i det rigtige tøj - hele tiden, selv når moden skifter 16 gange årligt.

I faglitteraturen kan man læse om unges selvmordstanker, angst, depression, selvskade m.v. betinget af mobning og angst for at falde uden for fællesskabet bl.a. betinget af ens forbrug (10).

Tillad et eksempel fra min egen verden: Min søns sidekammerat på dengang 12-13 år i en velstillet aarhusiansk forstads grundskole havde forældre med sommerhus i Californien og et hus i Danmark med tv i alle husets 18 rum, også i dét med indendørs svømmebassin. Faren var advokat og arbejdede mange timer hver dag og ofte i weekender med ringe mulighed for at se sine børn. Familien var på sommerferie først i Californien; dernæst i Kina og til sidst - i den 3. uge - i Ghana, Afrika. Det blev anset som et udtryk for succes.

Når den slags bliver trend, bliver til gængse samfundsværdier og livsstil sætter det barren og succeskriterierne for ens forbrug som familie og individ. Og så er der pludselig langt til en grøn enkel livsstil, der kan bæres inden for klodens formåen. Så er vi ude i et overforbrug - snarere et decideret misbrug - af ting til personlig iscenesættelse, identitet, social prestige.

Ting erstatter relationer. Ting erstatter kultur, oplevelser, fællesskaber. Vi skaber en kultur, der går voldsomt op i - som dyrker - materielle ting. Materielle ting bliver adgangskort til accept og social prestige. En stor bil i garagen af et bestemt anerkendt prestigemærke er vigtigere end menneskelige værdier som empati.
Vi efterligner de superrige. Milliardærernes hverdag bliver succeskriterium. TV og medier er fyldt med superrige, som opfører sig ekstravagant. Fyldt med programmer og serier, som giver os et kig ind i milliardærernes bizarre liv. Film som Triangle of Sadness giver fornemmelsen af det dybt klasseopdelte samfund, vi i stigende grad er en del af, tager for givet og sigter henimod.

Vi ser TV-serier som i måneder og år fortæller os om store luksusboliger i Los Angeles eller New York, hvor - som det fx var tilfældet i en af de udsendelser jeg så - én person bebor en luksusejendom på 1400 m2 til 44 mio. dollars i New York bymidte.

Om man så bevidst havde formuleret det som en kampagne fra TV’s side med et formål at få Danmarks seere til at forbruge mere og til at synes at en livsstil, der efterligner de superrige, er det mest fede, hip og cool, så kunne det ikke gøres tydeligere:

TV-programmer i stil med ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” fortæller os, at lykken er at bo stort (helst meget stort), ved vandet, med masser af smukke ting, store køkkener, helst flere rum med walk-in-closet hvor et uhørt antal sko og modetøj kæmper om pladsen i velordnede rækker. Skabe er ikke længere nok. Vi skal have selvstændige rum til vores forbrugsting. Og dét er heller ikke nok; vi skal have alt det vi ikke længere opmagasineret i BOXIT rum, til den dag du måske skal bruge det. Der bliver skabt nogle succeskriterier, som aldrig kommer til at matche vores katastrofale miljø- og klimasituation og de forestående kriser.
Vi vænner os til et forbrug, der iscenesætter os selv og giver os plads i samfundshierakiet. Det er vigtigt om du kan servere dyre franske vine for dine 25-årige venner og gæster og agere kender af vinen. Vigtigt at din sommerferie går til et eksotisk sted, hvor du gør eksotiske ting - klatrer i bjerge eller vandrer med kameler.
Selviscenesættelsen er altafgørende. Og TV følger op med serier om boligindretning, tøjstil, mad, spændende rejser osv. Som ung er det ikke så vigtigt, om du er kærlig, empatisk, hjælpsom, nysgerrig, selvstændig, modig osv. Men det er vigtigt om du har det rigtige jakkesæt, den rigtige bil, ferie, bolig, tøj osv. Og det er alt sammen dyrt. Og nyt. Og smides væk efter brug.

Det er i sjælden grad absurd. Stik imod klima- og biodiversitetskrisernes katastrofekurs og vores viden om, hvad der skal ske nu.
Og det er tomt og ensomt, som en forstadskirke en søndag i marts.

BORGERNE KAN SAMMEN MED KOMMUNEN GØRE EN MASSE MED VIRKELIG STOR EFFEKT FOR KLIMA OG MILJØ

Derfor skal vi omstille. Og derfor KAN vi omstille. Der er masser af rigelig plads i manges aarhusianeres forbrugsmønster til at ændre adfærd. Ikke for alle - det ved vi, den fattigste del på 20% har ikke disse muligheder - men for mange med et stort forbrug. Og selvsagt specielt for de rigeste dele af befolkningen.
Men også for mellemlaget er der mange enkle og lettilgængelige muligheder for omstilling, lige fra det familiebaserede - mindre kød, færre fly-ture, mindre boliger, mere cykling, mindre bil, færre tøjindkøb etc. - til livsstilsændringer skabt sammen med andre.

Flyveturen til Thailand kan erstattes af vandreturen. Og når dine børn brokker sig, fordi de absolut ikke kan fortælle denne pinlige ikke-udenlandsrejse videre i klassen, så skal vi som forældre begynde at tage mod til os.

Sammen med kommunen kan vi spørge borgerne: Hvordan vil vi leve i Aarhus, hvis det skal være bæredygtigt? Hvordan ser fremtidens bæredygtige livsstil ud?

Og kommunen kan skabe rammer for dette, gennem systematisk formidling af relevant viden, gennem foredrag og oplæg, projekter, film, kampagner, skolebesøg, termauger på skolerne, inddragelse af borgerne osv.

Vi kan opstille nye værdier sammen. Opstille og formidler nye forbilleder. Så vi sammen begynder at forstå forbrugets enorme betydning for vores velbefindende og vores livskvalitet. Både det forbrug, vi har brug for, og det forbrug som egentlig kun er skadeligt - for klimaet, biodiversitet, miljøet, naturen - og ikke mindst os selv.

I fællesskab med kommunen kan vi finde alle de virkelig mange steder i hverdagslivet, hvor vi kan gøre det helt anderledes og så bæredygtigt som overhovedet mulig. Og så handle på det. Mange sammen i grønne lokale fællesskaber sammen med kommunen.

DET ER I VIRKELIGHEDEN RIMELIG LIGETIL

Følgende er et par eksempler på, hvad vi kan gøre relativt enkelt - som enkeltpersoner, som familier, igennem lokale fællesskaber af borgere, som firmaer og via samspil med kommunen.
Vi kan deles om tingene. En boremaskine bruges gennemsnitligt 28 min. i sin levetid - vi kunne deles om den og andet værktøj.

En bil bruges 3,5% hvert døgn af sin levetid - vi kunne deles om bilerne. Vi kan reparere, upcykle og genbruge ting. Indrette os med lokale reparationsværksteder ledet af lokale fællesskaber.
Vi kan starte lokale madproduktioner - fælleshaver, høsterier, andelsgaarde, urban farming. For hvert bykvarter kan vi lave fællesskabsbaseret iværksætteri og omstilling i stedet for at leve og agere isoleret, én og én.

Vi kan undgå tøjspild. Moden skifter i Danmark 10-16 gange om året og det tøj, der er blevet umoderne, brændes, hvorved det udleder CO2. Det genbruges ikke, up-cykles ikke. Det er spild af ressourcer, og både tøjets produktion og dets bortskaffelse forårsager store klimaskader. Danskere vasker tøjet særdeles ofte, hvilket medfører et stort vandforbrug og udledning af næringssalte til havmiljøer, som resulterer i eutrofiering, dvs. i havdød og iltsvind i vores indre farvande. Vores tøjforbrug er én generations tankeløshed og hensynsløse ligegyldighed over for de næste.

Vi kan standse vores enorme forbrug af flyrejser. Danskernes flyrejser målt som personkilometer er steget med 50% de sidste ti år. De rigeste ti procent af befolkningen i Danmark rejser ca. fire gange så meget som en gennemsnitsdansker. 2% af de flyrejsende foretager 13% af samtlige privatrejser og 3% af de erhvervsrejsende foretager 23% af alle erhvervsrejser.

Thailand og USA er de foretrukne rejsemål uden for EU. En rejse tur retur Thailand fordobler en persons årlige CO2-udledninger. En ny undersøgelse viser, at 1 procent af verdens befolkning bidrager til 50 procent af flyselskabernes emissioner. Forskning viser, at luftfartsindustrien er ansvarlig for omkring 5 procent af den menneskeskabte globale opvarmning. Forskning anslår, at kun 2% til 4% af verdens befolkning fløj internationalt i 20186 - Flyvningens klimabelastning er med andre ord også et spørgsmål om ulighed.

Vi kan ændre vores net-vaner og leve langt mere analogt. Danskerne brugte i 2020 dagligt 1 time og 16 minutter på at streame film, serier og videoklip – en stigning på 27 minutter i forhold til 2016. I samme periode er danskernes brug af mobiltelefonen steget med 25 minutter, og brugen af internettet via en computer med 12 minutter. Danskernes digitale medieforbrug stiger og 4 ud af 10 danske annoncekroner nu til Google, Facebook og LinkedIn. Mængden af data i verden er øget mere end 30 gange siden 2010, dels fordi flere har fået adgang til internettet, dels fordi brugen af sociale medier og videostreaming har gennemgået en nærmest eksplosiv udvikling. Det tager vores tid, som bl.a. går fra socialt samvær med andre.

Vi kan standse vores enorme kødforbrug, specielt vores brug af oksekød, der er den allerstørste klima- og biodiversitetssynder (80%) inden for madproduktionen, som i Danmark og på verdensplan står for 35% af de samlede udledninger.

Sådan kan vi omstille og ændre vores adfærd og vaner på en meget lang række af områder, som øjeblikkeligt vil resultere i langt færre CO2-udledninger og langt mindre miljø- og naturskader.
Vi kan simpelthen indrette os med en grøn enkel livsstil, hvor vi systematisk indretter os efter, hvad kloden kan bære. Og der behøver ikke være nogen voldsom nedgang i livskvalitet forbundet med dét. For vi kan helt anderledes konsekvent satse på andre former for livskvalitet og ’det gode liv’.

I stedet for en evig vækst i forbrug af materielle ting, kan vi satse på vækst i relationer, oplevelser sammen med andre, i naturoplevelser, i nærvær og tid til familie, børn og venner. Og vi kan indrette en produktion, der producerer tingene til denne enkle grønne livsstil - til dét og ikke mere.

Vi kan indrette os, så vi ikke producerer mere, når vi har nok - leve Sufficient. Uden stadig vækst. I stedet for at forbruge kan vi foretage os alle mulige livsfremmende ting sammen, alene eller som familie - vi kan spille bold, vandre, dyrke musik, dyrke interesser, dyrke have, læse, male, tegne, danse - og skabe - kulturoplevelser sammen.

HVAD KAN KLIMAPLANEN GØRE?

I dag handler klimapolitikken om energisektoren, om arealanvendelse i landbruget (til skov, vådområder, solanlæg) og hjørner af industriproduktion og transport. Det er langt fra almindelige danskeres hverdag.

- ”Og hvor er den folkelige deltagelse i den grønne omstilling, som mere og mere antager karakter af et højteknologisk udviklingsprojekt forestået af tunge markedsaktører”, spørger Jørgen Steen Nielsen i Information 8. februar 2023 i en artikel om forbrug og adfærd (11).

Klimapolitik er blevet til Big Business’. Milliardinvesteringer i CCS-anlæg. Investeringer i enorme solcelle-anlæg på landbrugsmarker. Kæmpe vindmøllerprojekter på havet, så dyre at de ofte kommer til at mangle investorer. Biogasanlæg. Det handler om vækstpolitik for dele af erhvervslivet. Lars Aagaard er denne industris anerkendte lobbyist og nu også klimaminister. Hans primære rolle i regeringen er at fremme denne vækstpolitik maksimalt. Det handler ikke om klima, men om vækst. Og vi ser denne politik gå igen i Aarhus forslag til Klimaplan.

- ”..spørgsmålet er, hvor vi er med den del af klimakampen, der handler om danskernes forbrug og adfærd” (jsn, samme).

»Hvis vi både skal leve op til klimalovens mål og vort globale klimaansvar, er der ingen vej udenom også at reducere klimabelastningen fra husholdningernes forbrug,« siger Michael Minter, programchef i den grønne tænketank CONCITO (citeret fra samme kilde).

Vi er nødt til at indregne Danmarks forbrugsbaserede udledninger. Og vi er nødt til at sætte ind over for et privatforbrug, der har udviklet sig ud i det absurde.

FORBRUGSUDLEDNINGERNE HAR VÆRET USYNLIGE I VORE KLIMASTATISTIKKER

Officielle klimaregnskaber har aldrig indregnet udledningerne fra danskernes forbrug i de officielle opgørelser over udledninger. Man har - som alle lande - anvendt FN’s territorial-definitioner, så det kun er dét, der produceres her i Danmark henholdsvis her i Aarhus, vi medregner i vores klimaregnskaber over udledninger. Men en stor og stærkt stigende del af det danske forbrug kommer fra import af varer produceret i udlandet og fra andre kilder. Vi er derfor nødt til at medregne alle udledninger fra det faktiske forbrug.

Jørgen Steen Nielsen fra Information formulerer det således:
”For planeten er det ligegyldigt, hvor CO ₂-udledningerne til atmosfæren finder sted, men for bedømmelsen af danskernes klimaindsats og -belastning er det bestemt ikke ligegyldigt. Det er vores livsstil og adfærd, der er ansvarlig for udledningerne, hvad enten fremstillingen af bilen, computeren, mikrobølgeovnen eller bananen foregår i Tyskland, Kina, USA eller Ecuador” (samme).

Nu er det officielle Danmark tilsyneladende blevet opmærksom på det, klimabevægelserne har sagt i årevis: Vi kan ikke tillade os at udelade udledningerne fra forbruget i Danmark; specielt ikke fordi det spiller en stor og stadigt voksende rolle, eftersom Danmark importerer stadig flere varer end vi eksporterer. Og nu spreder denne indsigt sig tilsyneladende:

I 2023 kunne TV avisens nyhedsvært, Johannes Langkilde, fortælle, at DK ser bort fra store dele af vore CO2-udledninger. Alt det som ikke produceres her i landet, men som vi forbruger, er ikke med i vore opgørelser. Hvis vi medregner Danmarks forbrug er udledningerne i virkeligheden 43% højere, sagde tv-værten, end det vi plejer at sige. De stiger fra 44,9 mio. til 63 mio. tons CO og henviste her til dengang nye tal fra Energistyrelsen.

I CONCITO’s efterfølgende forbrugsanalyse er udledningerne vokset yderligere til 74 mio. tons CO2e årligt. Og her man som nævnt stadig ikke medregnet containerskibenes udledninger (4).
Det er med andre ord store, helt afgørende betydningsfulde udledningsmængder vi risikerer at se bort fra, hvis vi undlader at inddrage forbrugets indvirkning på klimaet. (figur i bilag)

Ovenfor ses en figur, der illustrerer den kæmpe forskel der er på, om man medregner ALLE udledninger eller kun dem, regeringen og byrådet i Aarhus plejer at medregne og som det foreliggende forslag til Klimaplan er baseret på, dvs. alene udledningerne fra den aarhusianske geografi, scope 1 og 2. Uden hensyn til CO2 fra biomasse, CO2 indlejret i netto-import, CO2 fra vores internationale transport med skibe, fly og lastbiler.
Figuren er udarbejdet af Jan Vejnaa Hansen, medlem af Det Fælles Bedste’ Tænketank, på basis af tal fra Danmarks Statistik suppleret med tal fra Global Carbon Budget 2020.

Den viser at vi i Danmark udleder mere i dag end vi gjorde i 1990. Her går vi ud fra, at Aarhus udleder som det gælder gennemsnitligt for Danmark; det gør kommunen selv i sine beregninger.

Vores udledninger er steget - Selvom det officielle mål for hele landet er, at vi i 2030 skal have reduceret CO2-udledningerne med 70% og i 2025 med 50-54%. Og tilsvarende for Aarhus: At vi skal reducere til nul-udledning i 2030.

Vi er med andre ord på vej den modsatte vej af det officielle mål og alt det, de sidste to regeringer henholdsvis flere på hinanden siddende byråd i Aarhus fortæller.

Herunder fortællingen i den nye Klimaplan for Aarhus, der alene er baseret på scope 1 og 2 og som altså ikke medregner en indsats overfor forbruget.

FORSLAG TIL FORBRUGSDEL I FORSLAG TIL KLIMAPLAN

Kommunen gennemfører i samspil med skoler, gymnasier, universitet, ngo’er, fællesråd og relevante borgerorganisationer en række tiltag som italesætter den nødvendige omlægning af adfærd, forbrug og livsstil. Eksempelvis:

Adfærds- og forbrugspåvirkning

1) Film om forbrugsomstilling - hvorfor omstilling? Hvordan gør vi? Med indlysende og praktiske konkrete forslag. Filmene vises på grundskoler, i medborgerhuse, på gymnasier, ved konferencer. De vises i TV2, i DR, i lokal tv.

2) Filmene følges op med events og shows, koncerter, fortællinger, teaterforestillinger skabt af det enorme kulturliv der er i Aarhus. Kommunen tilrettelægger alt dette i samspil med ngo’er og civilsamfund.

3) Kampagner for omstilling af vores adfærd og livsstil. Kampagnerne indbefatter rollemodeller og ”almenkendte og respekterede personer” som fortalere for fremtidens grønne og mere enkle livsstil. Fra en Bodil Jørgensen til en Steen Møller. Fra en ung til en gammel. Fra professoren til aktivisten. Fra Sebastian Mernild til den regenerative jordbruger.

4) Kommunen etablerer sammen med civilsamfundet og relevante NGO’er et omfattende projekt ”Skolehaver” for alle grundskoler i Aarhus. Gennem projektet lærer skolernes børn og unge at dyrke deres egne grøntsager og fødevarer. Og de lærer at tilberede den for deres klassekammerater (forslaget uddybes her s. 154 i ”Den Nationale Handlingsplan for omstilling af Mad og Landbrug” https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2025/03/NATIONAL-HANDLINGSPLAN-FOR-MAD_Det-Faelles-Bedste-4.pdf)

5) Kommunen indfører centralt placerede Informationssøjler med CO2-målere i byen. Ved alle indfaldsveje, alle større torve og pladser placeres informationssøjler som fortæller, hvor meget vi har reduceret CO2 med de sidste måneder, hvorfra reduktionen stammer og hvilke initiativer, der har skabt reduktionen. Informationssøjlerne rummer samtidig fortællinger hvor kommunens borgere kommer til orde på små korte film af 30 sekunder, hvor borgerne giver deres besyv med til omstillingen.
Ideen er blandt at gøre op med klima-tabuet: Vi lader som om vi kan få det til at gå væk, ved aldrig at tale om det. Du bliver upopulær, hvis du taler om det. Her gør vi det modsatte: Vi giver Klimakrisen den opmærksomhed, som den fortjener og den blåstempling af alvor, den fortjener, fra kommunen.

6) Kommunen udgiver en manual med råd og tommelfingerregler for en grøn livsstil. Hvad er en grøn livsstil, hvis vi skal holde os inden for de planetære grænser? Hvor meget bil kan jeg køre? osv.
Manualen beskriver helt enkelt hvordan du kan leve bæredygtigt med konkrete eksempler og forslag. Den har links til eksempler, opskrifter, yderligere informationer. Manualen præsenteres ved en gallafest, hvor Kong Frederik og Kronprinsesse Mary giver den deres opbakning.
Ændring af forbrug og livsstil i forhold til mad og landbrug

Vi ændrer madvaner. Spiser meget mere plantebaseret, spiser lokalt produceret, spiser fra regenerative jordbrug. Vi får supermarkederne med. Dette sker gennem en mangfoldighed af projekter, der fører i samme retning.

7) Sammen med civilsamfundet og relevante firmaer skaber kommunen en række Madklubber i alle bykvarterer, hvor borgerne lærer at spise sund, lokalt produceret klimavenlig mad (uddybes her - 12).

8) Tilsvarende etableres en række Fødevarefællesskaber som sikrer forsyning af lokal sund og klimavenligt dyrket mad (12)

9) Der etableres kurser og kortere praktiske uddannelser for lokalbefolkningen i og uden for byen vedrørende mad. Disse kurser varetages af erfarne praktikere til normal løn. Eksempelvis:

- Kursus i at omstille ens parcelhushave til en frugtbar og biodivers Permahave
- Kursus som Mad-Ambassadører i de enkelte bykvarterer med den opgave at starte madklubber
- Kurser i at starte ”Høsterier” op.
I forlængelse heraf etableres en række Høsterier i byens kvarterer og udkanter, eksempelvis 30-50.
Der er tale om små til mindre, lokale regenerative gartnerier baseret på afsætningsmodellen kaldet community
supported agriculture, CSA. Høsterierne er firmaer typisk ledet af enkeltpersoner i samspil
med lokale borgerfællesskaber

10) Fælleshaver og Urban Farming - kommunen etablerer rammer for firmaer (om begrebet ”firma” - se 13) og civilsamfundsgrupper fra de enkelte bykvarterer som indretter regenerative fælleshaver mange steder i og omkring Aarhus by. Fælleshaver og Urban Farming dyrker lokalt og sundt i samspil med lokale beboergrupper.

11) Kommunen etablerer rammer for Madspildsordninger, hvor byens borgere genanvender og forebygger madspild systematisk og professionelt i samspil med supermarkederne. I dag gå en tredjedel af vores mad til spilde.

12) Skovhaver og Andelsgaarde - kommunen etablerer rammerne for en række skovhaver og Andelsgaarde, som producerer mad til byen; man kan se Happy Food Forest syd for Aarhus som en måde at gøre det på. Det er firmaer, jordbrugere, ngo’er og bykvartersfællesskaber, der står for alt det praktiske.

13) Offentlige kantiner, madordninger o.l. omstilles til plantebaseret mad fra lokale producenter

14) Fast Food i version grøn fremtid - kommunen og civilsamfundet hjælpes om at etablerer en række firmaer med sund, klimavenlig mad, som ligner og smager som Fast Food, er lige så hurtigt og hyggeligt og ”ungt”, dog uden den u-bæredygtige emballage og med burgers etc. lavet af bæredygtigt plantemateriale.
Ændring af forbrug i forhold til en række forbrugsgoder som møbler, elektronik osv.

15. Kommunen etablerer sammen med civilsamfundet i alle bykvarterer en række firmaer som udvikler og etablerer
fx 20 professionelt drevne Reparationsværksteder i byens kvarterer med tilknyttet professionel arbejdskraft.

16. Genbrugsbutikker oprettes overalt i byen. De indrettes moderne og bæredygtigt, de er tjekkede og veldrevne.
De støttes af fondsmidler, lokal frivillighed og kombineres med lokale kurser i bæredygtig livsstil.

17. Der etableres Upcyklings-værksteder for tøj, møbler, elektronik m.v. - gammelt bliver til nyt. Små værksteder med up-cykling bliver det nye sort i byens gadebillede.

18. Rejsebureau for bæredygtige lokale rejser. Vandreture, cykelture. Togrejser.

19. Tøj-bureauer
- Kommunen etablerer lokale tøjbureauer, som lokalt skaber opmærksomhed på tøjindustriens skadelige konsekvenser
for miljø og klima og opbygger alternativer. Der etableres lokale ”vi undgår at købe” ordninger. I stedet for køb af nyt tøj,
låner, lejer og deler vi med hinanden. Der skabes kanaler for dette. Vi omsyr og skaber nyt af gammelt i samspil
med bykvarterernes upcyklingværksteder. Dette sker i samspil med Aarhus’ tøjbutikker, som hjælpes til
nødvendige omstillinger og andre brancher

20. Non-emballage / bæredygtig emballage / medbragt emballage.
Kommunen skaber sammen med civilsamfundet rammer for etablering af firmaer til varetagelse af den opgave for hele byen
Forbrugsændring vedrørende Energi

21. Der dannes energilaug a la Sol over Brabrand og Aarhus Vindmøllelaug.
Der etableres mindst ét energilaug i hvert bykvarter. Energilaugene er små firmaer som sammen med lokale
borgergrupper opstarter solcelleanlæg på bykvarterets bygninger og tage samt vindmøller lokalt og
større havvindmølleparker på havet

22. Der etableres en række mindre rådgivningsfirmaer, som skal mindske borgernes energiforbrug og højne
energieffektiviteten hos private forbrugere.
23. Et antal firmaer udvikler undervisningsmaterialer til grundskolerne, de gennemfører temauger og anden undervisning
i vedvarende energi, energieffektivisering, reduktion af vores energiforbrug i samspil med grundskolernes lærere.
Forbrugsændring i forhold til Byggeri

24. Genbrugsfirma. Kommunen hjæpes med civilsamfundet om at skabe rammerne for et genbrugsfirma. Firmaet
udvikler modeller for anvendelse af genbrugsmaterialer til fremtidens byggeri
25. Kommunen hjælpes med civilsamfundet om at etablere et grønt byggeri-rådgivnings firma. Firmaet rådgiver alle der har
tænkt sig at bygge i Aarhus, rækkehus, parcelhus eller højhus.

26. Bæredygtige materialer. Et firma som udvikler praktisk viden om og adgang til bæredygtige byggematerialer.
Der etableres et fælles marked for disse. Der etableres kurser for byggefirmaer og håndværkere.

27. Kommunen sørger for at det bliver det tilladt at installere solanlæg på byens bygninger. Firmaer for Solcelleanlæg på hustage og -facader.
28. Kommunen etablerer rammer for civilsamfundsorganisationer og/eller firmaer til Begrønning af vores bygninger med planter, blomster, buske og træer.
Forbrugsændring i forhold til Transport

29. Der etableres civilsamfundsorganisationer og firmaer som etablerer samkørselsordninger og deleordninger for hvert bykvarter

30. Tilsvarende etableres el-cykel deleordninger for alle bykvarterer og på skolerne

31. Etablering af en ny slags taxa-ordning for byens borgere, der udvikler den nuværende taxa-kørsel til deleordninger


Skulle nogen synes at dette virker for anderledes, så tænk på hvor anderledes det vil blive, hvis vi intet ændrer. Kommunen er den organisation, der varetager vore fælles interesser og tænker langsigtet for os alle.
-------------------------------------------------
1) Her refereret fra en gruppe forskere i Klimamonitor 9. maj 2023 https://klimamonitor.dk/debat/art9341728/Vi-misser-store-klimapotentialer-ved-kun-at-fokusere-på-produktionen
2) Earth Overshoot Day - https://www.dr.dk/viden/webfeature/earthovershootday
”Det økologiske fodaftryk’ dækker over, hvor mange ressourcer verdens befolkninger bruger på ét år. Det gælder for eksempel rent vand, fossile brændstoffer og produktion af mad.
’Biokapacitet’ betyder den biologiske kapacitet, der er et økosystems evne til at producere biologiske materialer som for eksempel planter til fødevare og materialer og til at absorbere CO2 fra atmosfæren.
Når det økologiske fodaftryk overstiger biokapaciteten og naturens reproduktion af ressourcer, ender det i et overforbrug, som tilfældet også er i år, hvor vi har brugt 74 procent flere ressourcer, end jorden kan nå at gendanne samme år.
Hvis tendensen fortsætter i fremtiden, vil jorden komme i ressourcemangel, som vil skabe store problemer for udsatte områder i verden, mens det vil blive dyrere at for eksempel importere mad i Danmark.” - Kilde: Global Footprint Network og Verdensnaturfonden
3) Jf. https://repaircafedanmark.dk/earth-overshoot-day/
4) CONCITO, Danmarks globale forbrugsudledninger, 2023 https://concito.dk/udgivelser/danmarks-globale-forbrugsudledninger
5) Jan Vajnaa Hansen, ”Vores ledere har svigtet os”, Klimamonitor 10. jan. 2025 - https://klimamonitor.dk/debat/art10231044/Vores-ledere-har-svigtet-os.-Der-er-behov-for-en-ny-samtale-i-2025?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTEAAR1-DOWRJiAxOYhrXAe5zp-NL52nozdLTLyLi0zBjbRPJkqjhvHUiuM2eLI_aem_TbCvZhDGfjGN41ChAWhkEw
6) Se det anerkendte franske tidsskrift, Nature: e fx https://www.nature.com/articles/s41558-021-01219-y
7) Jf. økosamfundenes reducerede udledninger og baggrunden for dette i bogen ”VIGØR - fortællinger fra den grønne frontlinje”, Forlaget Inger Fair, https://www.ingerfair.dk/wp-content/uploads/2021/11/Vigor_e-bog.pdf
8) Se Collective Movements and Pathways to Sustainable Societies - https://antropologi.ku.dk/Forskning/projekter/afsluttede-projekter/compass/
9) ”Dansk Klimapolitik forsømmer forbruget”, se omtalen i Klimamonitor, 13. maj 2023 ”Vi misser store klimapotentialer ved kun at se på produktionen” https://klimamonitor.dk/debat/art9341728/Vi-misser-store-klimapotentialer-ved-kun-at-fokusere-på-produktionen - og læs hele rapporten her - https://usercontent.one/wp/www.klimaogomstillingsraadet.dk/wp-content/uploads/2023/05/Dansk-klimapolitik-forsoemmer-forbruget-KOR.pdf?media=1644949959
10) Se fx Sarah Grube Jakobsen, ”Mobning og selvskade blandt unge”, Center for selvmodsforskning i Odense https://selvmordsforskning.dk/wp-content/uploads/sites/2/2019/10/Nr.-40-Mobning-og-selvskade-blandt-unge.pdf
11) Jørgen Steen Nilsen, Information 8. februar https://www.information.dk/indland/2023/02/danskerne-klimabevidste-klimaaftrykket-danskernes-forbrug-fortsat-stort
12) Se dette og følgende forslag uddybet i ”Borgerdrevne projekter - starten på et alternativt fødevaresystem” https://detfaellesbedste.dk/wp-content/uploads/2023/12/10_Projektideer_13.pdf
13) Vedrørende disse firmaer: Kommunen tilrettelægger rammerne for sådanne firmaer i et samspil mellem civilsamfund, erhvervsliv og det offentlige. Firmaerne er frontløbere og pejlemærker for morgendagens bæredygtige produktion. De er værdibaserede og har Doughnutøkonomiens planetære grænser.Vi etablerer et samspil med store fonde og skaber selv fonde. Nogle af disse fonde er skabt ved hjælp af folkeaktier, andre vha. kapitalfonde, andre igen bygger på investeringer fra pensionskasser, forsikringsselskaber og større internationale fonde, der har indset, at fremtiden tilhører den grønne dagsorden, og at vi er nødt til at give udviklingen af et grønt erhvervsliv særlige vilkår. Mange virksomheder vil være finansieret ved en mosaik af økonomiske kilder, men målet er at langt de fleste bliver selvberoende økonomisk inden for kortere tidshorisonter. Kommunen skaber rammer. Erhvervslivet og civilsamfundet skaber indhold. Universiteter og forskere tilknyttes for at understøtte med viden, forskning og skabe bedst mulige innovationsvilkår.