Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Klimaplan 2025-2030 - Forlænget høringsfrist

Nybyggeri

Planen er utilstrækkelig hvad angår klimapåvirkningen af nybyggeri. Der synes heller ikke at være en plan for hvordan data for byggeriets klimabelastning dokumenteres, indsamles og integreres i et klimaregnskab, og måske er der heller ikke lovhjemmel til det. I så fald er der overhængende risiko for at planen ikke bliver gennemført. Der er dog en del lavt hængende frugter, man fra kommunen side kan plukke. Jeg vil således anbefale, at følgende fem punkter indarbejdes:

1: Stop for yderligere udmøntning af kommunal grundkapital til nyt boligbyggeri. Boligbyggeriet udgør det helt store volumen i byggeriet, så det er her det batter noget at ændre praksis. Kommunen har desuden ikke hjemmel til at stille skærpede krav til materialer. Herved mister man kontrollen over klimapåvirkningen. Byggesystemer og materialer i privat boligbyggeri besluttes ud fra markedsforhold. Det giver erfaringsmæssigt en næsten 100% sandsynlighed for betonelementbyggeri, hvormed det ikke er muligt at nedbringe påvirkningen til under 6.5 kg CO2e /m/år. Det næste årti rummer det eneste handlingsvindue for at imødegå tipping-points. Ud over de kritiske up-front udledninger ledsages alt nybyggeri af et yderligere energiforbrug til drift i minimum 50 år.

2: Stop for udstykning af nye parcelhuskvarterer. Parcelhusbebyggelse udnytter infrastrukturen dårligt og skaber øget trafik. Incitamentstrukturen på typehusmarkedet får beboerne til at vælge meget store boliger - altså et overforbrug. Ud over de kritiske up-front udledninger ledsages alt nybyggeri af et yderligere energiforbrug til drift i minimum 50 år. Biodiversitet er ikke nævnt i planen, men parcelhuskvarterer kræver maksimal arealanvendelse med stor andel af belagte arealer.

3: Stop for yderligere parkeringsanlæg. Byen er overforsynet sammenlignet med andre byer. Parkering i konstruktion under terræn medregnes ofte ikke LCA for nybyggeri, selv om klimapåvirkningen er endog meget betydelig.

4: Stop for anlæg af veje og parkeringspladser med hård belægning. Anlægsarbejders klimapåvirkning beregnes sjældent, men den er betydelig.

5: Stop for udstedelse af tilladelser til nedrivning af bygninger med mindre sikkerhedsmæssige forhold nødvendiggør det eller der ikke opføres nyt på stedet.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Søren Nielsen

Indsendt

07/03/2025 18:14

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS9350261

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Klima, natur & miljø
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H1030

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Klimasekretariatet
Aarhus Kommune

Mail: gogreen@aarhus.dk