Forslag til Lokalplan nr. 287_T1
Præcisering af afstandskrav
Undertegnede ønsker at afgive høringssvar i forbindelse med det offentliggjorte forslag til Lokalplan nr. 287_T1, der omhandler skærpede udstykningsbestemmelser, herunder krav til afstand fra vej ved ny bebyggelse.
Det er vigtigt at præcisere, at disse bestemmelser ikke bør gælde for tilbygninger til allerede eksisterende bygninger inden for lokalplanens område. Ejerne af eksisterende ejendomme bør ikke blive unødigt begrænset i deres mulighed for at udvide deres boliger eller erhvervsbygninger, så længe de overholder øvrige gældende bygningsreglementer og lokalplanens bestemmelser for bebyggelsesprocent og øvrige relevante krav.
Vi foreslår derfor, at lokalplanens formulering justeres, så det klart fremgår, at afstandskravene fra vej alene gælder for nyopførelse af selvstændige bygninger og ikke for tilbygninger til allerede etableret bebyggelse.
Vi håber, at denne præcisering kan indarbejdes i det endelige lokalplanforslag.
Download høringssvar som pdf