Forslag til Lokalplan nr. 1232 - Boligbebyggelse på Kringelled i Gl. Egå
Byggehøjde og beplantning
Pkt. 8.2 Byggeriets højde.
Forslaget tillader byggeri i to etager – med facadehøjde op til 5m. De tilgrænsende boligbebyggelser mod nord er alle kun på en etage. Det nye byggeri vil fremstå som en voldsom høj blok set fra nord, og vinduerne på 1. sal vil give gener i form af indkig naboernes haver. Det gælder i særlig grad for nordligste byggefelt 40 på matrikel 11.br.
Jeg foreslår derfor, at den nordligste række af de nye boliger (byggefelt 25, 26, 27, 28, 29 og 48) kun opføres i et plan.
Pkt. 10.6 Beplantning.
Forslaget angiver: ”Beplantningsbæltet langs lokalplanforslagets nordlige skel skal bevares i dets nuværende længde, men skal styrkes med nyplantning, så det fortsat er tæt mod nord og har en tydelig afgrænsning mod syd.”.
Forslaget angiver således ikke nogen bredde på bæltet.
Bredden af det grønne bælte blev fastsat til 5 m. i forbindelse med udstykningen af området ved en tinglysning fra 10/12-1966. Denne tinglysning foreslås ophævet.
Vi mener, at lokalplanen ikke kun skal bevare de enkelte markerede træer; men så meget af den nuværende opvoksede, tætte, høje beplantning som muligt. Minimumsbredden af det grønne bælte skal fortsat være 5m. En indskrænkning af bæltet vil dels ødelægge områdets nuværende landlige, grønne præg, der er karakteriseret ved det opvoksede hegn, og dels påvirke naboerne negativt. ”Bygaden” vil komme til at ligge lige op af baghaverne og vil både give støj og indkig.
Jeg foreslår derfor, at -
Afsnit 10.6 Beplantning tilføjes en specificering af, at ikke kun enkelte træer, men hele beplantningsbæltets høje opvoksede hegn så vidt muligt bevares, og at kravet om en minimumsbredde på 5m. mod naboerne mod nord (matrikel 11.br, 11.bq, 11.bp og 11.bo) fastholdes.
Beplantningsplanen, Kortbilag - 2C, ændres, så minimumbredden 5m. respekteres på hele beplantingsbæltet.
På kortet vises, at der bygges ind i bæltet ved matrikel 11.br, og der angives en bredde på 3m. mod vejen ved matrikel 11.bq og 2m. ved matrikel 11.bp, hvor der ligger p-pladser i bæltet.
Udstykningsplanen, Kortbilag – 4, ændres, så det nordligst byggefelt nr. 48, ikke ligger indenfor beplantingsbæltet.
Download høringssvar som pdf