Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1232 - Boligbebyggelse på Kringelled i Gl. Egå

Trafikforhold som følge af påtænkt bebyggelse på Kringelled

Som nærmeste nabo til adgangsvejen til den påtænkte bebyggelse på Kringelled, er vi bekymrede for den øgede trafik, både i det helt nære område og i Gammel Egå som helhed.

Øster Kringelvej er blokeret med bomme to steder, hvilket beskytter den mod at blive brugt som gennemkørselsvej for biler, og det er vi glade for. Den er imidlertid en meget anvendt vej for cykler og gående. Vi oplever, at bilister, som kører ind på Øster Kringelvej fra Mejlbyvej for at dreje til venstre, ikke orienterer sig efter, om der kommer cyklister eller gående hverken fra højre eller venstre. Det resulterer allerede i dag i mange farlige situationer. Med den øgede mængde trafik, der vil komme med de mange nye boliger på Kringelled, vil denne situation blive forværret yderligere.

Dertil kommer, at Mejlbyvej gennem Gammel Egå i forvejen er stærkt belastet af trafik. Det er en farlig vej for cyklister, og den er svær at krydse for blandt andre skole- og gymnasieelever, fordi der er megen trafik i begge retninger. Dette problem vil også blive forstærket af en forøget mængde beboere i Gammel Egå.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Mai Bakmand

Indsendt

17/05/2025 10:21

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS6622672

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Skæring - Egå

Hørings-id

H1083

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk