Gå til hovedindhold

Høringssvar

Forslag til Lokalplan nr. 1246 - Åbyhøj Idrætscenter

Tilslutning til lokalplanen for Åbyhøj Idrætscenter

Jeg vil gerne tilkendegive min fulde opbakning til lokalplanforslaget for Åbyhøj Idrætscenter.

I mange år har Åbyhøj haft en markant mangel på tidssvarende idrætsfaciliteter for både børn og voksne. Denne mangel er kun blevet tydeligere i takt med den øgede tilflytning til området. Behovet for lokale og lettilgængelige faciliteter til idræt og bevægelse er stort.

Et tydeligt eksempel på dette er de nuværende forhold for eleverne på Gammelgårdsskolen. Når de har idræt, skal de i dag gå til Globus1, hvilket kræver krydsning af den stærkt trafikerede Ringvej. Dette indebærer ikke blot unødvendig transporttid i skoletiden, men udgør også en sikkerhedsrisiko for børnene. En idrætshal i direkte tilknytning til skolen vil derfor være en markant forbedring – både pædagogisk og sikkerhedsmæssigt.

Åbyhøj Idrætscenter vil desuden blive et vigtigt samlingspunkt for lokalsamfundet og skabe nye muligheder for idræt og fællesskab. Det vil styrke foreningslivet og skabe et sted, hvor både børn, unge, voksne og ældre kan mødes om sunde aktiviteter.

Endelig vil jeg gerne rette en særlig tak til den lokale gruppe af frivillige, der har ydet en ekstraordinær indsats for at få projektet til at lykkes. Det er deres engagement, initiativ og vedholdenhed, der har muliggjort, at Åbyhøj nu står over for at få det idrætscenter, bydelen længe har haft behov for.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Jens Hansen

Indsendt

06/06/2025 11:35

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS6956852

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type

Lokalplan
Område
Åbyhøj

Hørings-id

H1112

Kontakt

TEKNIK OG MILJØ
Plan og Byggeri
Karen Blixens Boulevard 7
8220 Brabrand
plan@mtm.aarhus.dk